Regeringen ændrer regnemetode og gør det billigere at stoppe stigende pensionsalder

TILBAGETRÆKNING: Netop som en ny pensionskommission skal se på alternative modeller for en stigende pensionsalder, har Finansministeriet gjort det billigere at slå bremsen i. Men det er fortsat dyrt, siger økonomer.

En justering af Finansministeriets regnemetoder gør det billigere for regeringen at tage tempoet ud af den forudsatte stigning af pensionsalderen.
En justering af Finansministeriets regnemetoder gør det billigere for regeringen at tage tempoet ud af den forudsatte stigning af pensionsalderen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Prisen på at tage tempoet ud af den stigende pensionsalder eller helt at stoppe stigningen har fået et nøk ned.

Uden den store opmærksomhed har Finansministeriet justeret sine regnemetoder for effekterne af ændringer af pensionsalder, så betydningen for arbejdsudbuddet begrænses.

Det sker umiddelbart inden, at den nye pensionskommission skal trække i arbejdstøjet og granske mulighederne for og konsekvenser af at forsinke eller helt bremse velfærdsaftalens indeksering af pensionsalderen.

Dokumentation

Velfærdsforliget

I 2006 vedtog Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Velfærdsreformen, som kobler pensionsalderen med den stigende levealder.

Velfærdsforliget hviler på præmissen om, at danskerne i gennemsnit skal kunne leve 14,5 år som pensionister.

Folkepensionsalderen forhøjes hvert femte år på grundlag af udviklingen i levetiden med virkning 15 år efter.

Som følge af velfærdsforliget steg pensionsalderen første gang 65,5 år i 2019.

I 2020 er pensionsalderen 66 år.

Stigningen op til 68 år i 2030 er allerede vedtaget.

Til november fremsætter regeringen lovforslag om en stigning til 69 år i 2035.

I 2025 skal Folketinget stemme om en stigning til 70 år i 2040.

Levetidsregulering af folkepensionen udgør ifølge førende økonomer og Finansministeriet en grundpille under den finanspolitiske holdbarhed i dansk økonomi - og dermed velfærdssamfundet.

Det vurderes at belaste de offentlige finanser med 60 milliarder kroner årligt, hvis man sætter loft over pensionsalderen på 68 år.


Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00