Anders Fogh RasmussenRegnskab: Succes for Fogh som lobbyist
Den tidligere formand for Venstre, statsminister og generalsekretær i NATO, Anders Fogh Rasmussen, har fået godt kommercielt fat i sin rådgivende lobbyvirksomhed, Rasmussen Global Consulting ApS.
Anpartselskabet, der ved udgangen af 2018 beskæftigede fem medarbejdere, gik ud af sit første regnskabsår med noget for et nystartet selskab så usædvanligt som et markant overskud. Efter dansk selskabsskat på 525.000 kroner endte året på knapt elleve driftsmåneder med et overskud på knapt 1,8 millioner kroner, der fuldt ud udloddes til eneejeren, Anders Fogh Rasmussen, Nærum.
Ejeren kalder i sin beretning – ikke overraskende – resultatet for tilfredsstillende.
Selskabet brugte i 2018 cirka 7,8 millioner kroner på lønninger. Det har prominent adresse i Bredgade i København.
Regnskabet er revideret af det store revisionsselskab Deloitte og er uden anmærkninger.
Blandt Rasmussen Globals offentligt kendte kunder er Ukraine. I marts i år blev det offentliggjort, at Anders Fogh Rasmussen har fået en ny kunde i Saxo-stifteren Lars Seier Christensens blockchainnetværk, Concordium.
Bestyrelsen for Rasmussen Global udgøres af Fogh selv samt datteren Maria Fogh Duelund. Hun vises stor tillid, idet hun kan tegne firmaet alene uden at spørge sin far.
Rasmussen Global var tidligere en enkeltmandsvirksomhed, nærmere betegnet i perioden 2. oktober 2014 til udgangen af 2017. Den 7. februar 2018 blev Anders Fogh Rasmussens anpartsselskab så stiftet – det selskab, der altså netop har aflagt sit første regnskab.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden




































