
I fagbevægelsens andet geled mener man, at man allerede har betalt:
Erik Holstein
I 2010 blev dagpengeperioden halveret, i 2011 blev efterlønnen rundbarberet, i 2012 blev der indgået overenskomster med rekordlave lønninger. Derefter skulle man betale igen - ved at afgive en feriedag eller to.
Her begyndte tillidsfolkene at spørge, om det ikke snart var andres tur til at betale.
Politisk kommentator, Altinget.dk
Modstanden gik langt bredere end ventet.
Kritikken kom ikke kun fra den yderste venstrefløj og den rebelske FOA-formand Dennis Kristensen. Det var ikke kun "the usual suspects". Det var centralt placerede tillidsmænd fra regeringspartierne, der sagde fra. Det var sindige jyske fagforeningsmænd på Socialdemokraternes højrefløj, der sagde stop.
Planerne om at ofre feriedage eller helligdage på trepartsforhandlingernes alter havde ingen gang på jord blandt fagbevægelsens medlemmer, og mange var rasende over den aftale, der så ud til at tegne sig mellem LO-formand Harald Børsting og regeringen.
Oprøret i basis forplantede sig til lokale fagforeningsfolk. En aftale, der afgav feriedage, kunne resultere i masseflugt fra fagbevægelsen, og selv for tillidsmænd fra SF og S vejede frygten for fagbevægelsens fremtid stærkere end hensynet til deres partier.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden






































