Seeberg væk fra sidesporet

Andre europæiske politikere - tyskere, polakker og italienere - siger, at der må være grænser for, hvor meget man kan trampe på andre religioner. Det er ikke bare Syrien og Jordan, som nogen får det til at fremstå som. Det nytter ikke, at vi stædigt fastholder, at vi bare kan bruge ytringsfriheden, som vi vil. Vi er nødt til at udvise forståelse for andres synspunkter.
Gitte Seeberg til Berlingske 22.3. 2006
Medstifter af Ny Alliance
Gitte Seeberg er 46 år og uddannet jurist.
Hun sad i Folketinget for De Konservative fra 1994 - 2004 og blev herefter konservativt medlem af Europa-Parlamentet.
Mandag d. 7. maj 2007 meldte Gitte Seeberg sig ud af De Konservative - og stiftede Ny Alliance sammen med de tidligere radikale politikere Naser Khader og Anders Samuelsen.
Den tidligere konservative leder Hans Engell var ikke den eneste, der brat fik ændret sit karriereforløb, da han for godt ti år bankede ind i en betonklods i overrislet tilstand. Den efterfølgende magtkamp endte højst overraskende med at gøre Bendt Bendtsen til leder, men der var andre, der fik et knæk i karrieren, de aldrig overvandt.
Det mest prominente offer for Engells letsindighed var Gitte Seeberg. Under de ekstremt giftige magtkampe hos De Konservative i slutningen af 90'erne var Seeberg en af dem, der loyalt stod på Engells side. I en sådan udstrækning, at hun af sine modstandere blev set som den tidligere partileders marionet.
Det kom til at koste hende dyrt. Da fløjene - opslidte af to et halvt års konstant borgerkrig - delte magten i august 1999, røg Gitte Seeberg af i svinget. Hun var Engell-fløjens kandidat til at overtage posten som politisk ordfører under Bendt Bendtsens lederskab, men på den anden fløj nedlagde Kaj Ikast, Flemming Hansen og Per Stig Møller veto mod Seebergs person. I stedet gik posten som politisk ordfører til Lene Espersen, mens Seeberg begyndte en næsten otte år lang skyggetilværelse.
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen




































