SF: Kristen Touborg - Miss Carina har stats-strippet for sidste gang

Dokumentation
SF: Miss Carina har stats-strippet for sidste gang Jeg er tilfreds med, at Fødevareministeren nu har stoppet den uheldige pengestrøm til de vilde unge i de to landbrugsrelaterede organisationer. Af: Kristen Touborg Kassen blev i dag smækket i, når det drejer sig om statsstrip og traktortræk. På SF s foranledning var fødevareminister, Eva Kjær Hansens indkaldt til sit første samråd i Folketingets Fødevareudvalg, hvor ministeren bl.a. skulle redegøre for den famøse sag om statsstrip og traktortræk, udtaler SF s fødevareordfører, Kristen Touborg. Ministeren var ærgerlig over, at der var nogle, som ikke havde forstået de gældende regler. Og for at imødegå den kritik, der har været rejst fra politisk side, har Eva Kjær Hansen nu besluttet at skærpe reglerne, og vil komme med en ny bekendtgørelse, som skal træde i kraft fra den 1. februar 2008. Efter den nye bekendtgørelse vil det f.eks. ikke fremover være muligt at få støtte til traktortræk, fortsætter Kristen Touborg. Det må jeg tage som udtryk for, at ministeren har erkendt at det ikke er rimeligt, at skatteborgerne skal sponsorerer den slags arrangementer. Vedr. min kritik af den måde, som fødevareministeriet har administreret de pågældende støttemidler på, kunne ministeren åbenbart kun levere et flyverskjul bag det rådgivende udvalg, som indstiller, hvem der kan ydes støtte til! Til min undren over, hvordan det kan være, at det hver gang kan lykkes de to landbrugsrelaterede organisationer at tømme kassen for 70% af de samlede støttemidler, kunne ministeren kun sige, at alle blev behandlet ens, siger Kristen Touborg. Jeg er tilfreds med, at Fødevareministeren nu har stoppet den uheldige pengestrøm til de vilde unge i de to landbrugsrelaterede organisationer, slutter Kristen Touborg. _________________________________________________________________ http://www.sf.dk/index.php?article=15072 --------------------------------------------------------------------- To unsubscribe, e-mail: [email protected] For additional commands, e-mail: [email protected]

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00