Kommentar af 
Kenneth Thue Nielsen

Kenneth Thue: Socialdemokratiet profiterer historisk på den aktuelle krise

KOMMENTAR: Det siges, at vælgerne normalt flokkes om statsministeren under kriser. Men tallene taler sit tydelige sprog, statsminister Mette Frederiksen (S) har vundet markant mere opbakning under coronakrisen end andre statsministre har under kriser i de seneste 20 år. Det skriver Kenneth Thue Nielsen.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kenneth Thue Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I krisetider stimler vælgerne sammen bag regeringen og dens statsminister.

Eller gør de?

I dette indlæg ser vi på de største kriser, som har ramt Danmark de seneste 20 år og undersøger, hvordan vælgerne reagerer.

Konklusionen er meget tydelig: Den nuværende regering har oplevet en stigning i tilslutningen, som er markant højere end nogen anden regering de sidste 20 år.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Fire kriser på 20 år
I figuren nedenfor sammenligner vi fire kriser, som har ramt Danmark i løbet af de seneste 20 år: 9/11, muhammedkrisen, finanskrisen og den aktuelle coronakrise. Figuren viser, hvordan tilslutningen til statsministerpartiet udviklede sig under krisen.

Hvis man i stedet havde set på, hvordan tilslutningen til den samlede regering udvikler sig, er billedet det samme.

For at kunne lave en direkte sammenligning af de fire kriser viser figuren tilslutningen til statsministerpartiet én måned før den relevante krise indtræf. Dernæst følger tilslutningen i den måned hvor begivenheden indtræf (’Krise-måned’) samt tilslutningen i de ti måneder, som fulgte efter krisen. Bemærk, at y-aksen går fra 21 til 35 procent. Dette er for tydeligere at kunne understøtte pointerne.

Nyrup og 9/11
Poul Nyrup Rasmussen (S) var statsminister i SR-regeringen, da USA blev angrebet den 11. september 2001. Nyrup-regeringen nærmede sig afslutningen på sin fireårig regeringsperiode, og Nyrup valgte at udskrive folketingsvalg 31. oktober 2001 til afholdelse 20. november 2001. Valget blev et kombineret folketings-, regionsråds- og kommunalvalg.

Figuren viser, at Socialdemokratiet i perioden umiddelbart efter 9/11 steg omkring tre procentpoint i meningsmålingerne. Men fremgangen viste sig at være meget kortvarig. Ved valget i november 2001 tabte Socialdemokratiet regeringsmagten og fik det dårligste resultat siden jordskredsvalget i 1973. Både Venstre og Dansk Folkeparti fik markant fremgang ved valget.

Fogh og muhammedkrisen
Muhammedkrisen havde sit afsæt i de 12 tegninger af profeten Muhammed, som Jyllands-Posten valgte at bringe 30. september 2005. I løbet af de efterfølgende seks måneder udviklede forløbet sig til en regulær krise for Danmark. Tegningerne affødte markant kritik fra store dele af den muslimske verden. Krisen førte i februar 2006 til ildspåsættelse af Danmarks ambassader i Syrien, Libanon og Irak.

Anders Fogh Rasmussen (V) var statsminister for en VK-regering, da krisen indtræf. For Fogh handlede muhammedkrisen om ytringsfrihed. Krisen lå desuden tæt op ad den politiske dagsorden om flygtninge og indvandrere. Udgangspunktet var således en politisk dagsorden, som historisk har ligget godt til partierne i den blå blok.

Figuren viser imidlertid, at fremgangen udeblev for Venstre. Partiet oplevede faktisk det modsatte. I perioden fra august 2005 til juli 2006 gik Venstre cirka ét procentpoint tilbage. I februar 2006 oplevede Dansk Folkeparti en markant fremgang. Men fremgangen blev lige så kortvarig som Venstres.

Fogh og finanskrisen
Da finanskrisen ramte verden og Danmark i september 2008 – hvor den amerikanske storbank Lehman Brotherskrakkede – var Anders Fogh Rasmussen (V) statsminister for en VK-regering. Finanskrisen gav verdensøkonomisk en massiv mavepumper.

Fra valgforskningen ved vi, at økonomi som politisk tema historisk ligger bedre til blå partier end røde partier. En borgerlig regering har højere image kompetence end en socialdemokratisk ledet regering. Derfor kunne vi forvente, at vælgere ville stimle sammen om Venstre i kølvandet på en finanskrise.

Figuren viser, at Venstre i månederne efter finanskrisen oplevede en mindre stigning i tilslutning. Partiet gik omkring to procentpoint frem i målingerne. Men fremgangen var kortvarig og set over hele perioden på et år endte Venstre på et niveau, som var omkring ét procentpoint højere end før finanskrisen.

Frederiksen og coronakrisen
Coronakrisen ramte for alvor danskerne 11. marts 2020, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) afholdt sit første pressemøde om virussen. På det tidspunkt stod Mette Frederiksen i spidsen for en ren S-regering. Coronakrisen har medført betydelige forandringer i langt de fleste danskeres hverdag. Og krisen har indeholdt masser af kommunikation fra politikere og myndigheder i en periode på nu mere end tre måneder.

Hvis vi ser på udviklingen i Socialdemokratiets meningsmålinger fra februar til juni 2020, er udviklingen meget markant. Socialdemokratiet er vokset omkring syv procentpoint i målingerne og har i april, maj og juni ligget stabilt med en tilslutning på omkring 34 procent. Den nuværende regering har således profiteret langt mere på den aktuelle coronakrise end nogen anden regering har profiteret på kriser de sidste 20 år.

Kriser er ingen genvej til varig succes
Dette indlæg har vist, at vælgerne ikke nødvendigvis stiller sig bag landets statsminister, når udefrakommende kriser rammer Danmark. Kriser er ikke nogen genvej til varig succes i meningsmålingerne. Men hvorfor har Mette Frederiksen (S) og Socialdemokratiet så klaret sig så godt under coronakrisen?

Det er der måske fire mulige forklaringer på. Men før vi tager fat på dem, skal vi huske, at vælgertilslutning er et nul-sumsspil. Der er kun 100 procent af stemmerne. Og når ét parti har markant fremgang er det pr. definition på bekostning af andre partier.

Mette Frederiksen har lige markeret sit ét års jubilæum som statsminister, hun trådte til 27. juni. Hun har erfaring som først beskæftigelsesminister og siden justitsminister. Men da hun tiltrådte posten, var hun den yngste statsminister i danmarkshistorien. Den aktuelle opbakning til socialdemokratiet kan ses i lyset af, at Frederiksen nu har vist sig duelig som statsminister og dermed fjernet en eventuel skepsis i dele af vælgerkorpset.

En anden mulig forklaring er, at oppositionen har vanskeligt ved at finde fodfæste. Den aktuelle coronakrise har ikke efterladt megen plads til oppositionen. Lige nu er det svært at se noget alternativ til S-regeringen.

En tredje mulig forklaring er den fortsatte nedsmeltning i Dansk Folkeparti. Ved det seneste folketingsvalg lykkedes det socialdemokratiet at vinde en del af DF-vælgerne tilbage. Socialdemokratiets aktuelle succes kan skyldes, at partiet fortsat tiltrækker vælgere fra Dansk Folkeparti.

Den sidste forklaring er den vi måske har størst tilbøjelighed til at overse. En forklaring på Socialdemokratiet aktuelle succes kan være, at håndteringen af coronakrisen slet og ret er stærk politisk ledelse og kompetent politisk håndværk.

--

Kenneth Thue Nielsen er ejer af analysevirksomheden methods.dk. Han er ekspert i statistik og tidligere valgforsker. Han har arbejdet for blandt andre LO, DR og Socialdemokratiet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00