Bliv abonnent
Annonce
Kommentar af 
Benny Damsgaard

Stop med at bruge ordet "krigsskat" om noget, der sikrer fred

Forsvaret er ikke indrettet til angrebskrig, men til at forsvare kongerigets grænser.
Det samme gælder i øvrigt for Nato, som Danmark er en del af – en forsvarsalliance oprettet for at beskytte medlemslandene mod angreb, skriver Benny Damsgaard.
Forsvaret er ikke indrettet til angrebskrig, men til at forsvare kongerigets grænser. Det samme gælder i øvrigt for Nato, som Danmark er en del af – en forsvarsalliance oprettet for at beskytte medlemslandene mod angreb, skriver Benny Damsgaard.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
9. februar 2025 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det giver ingen mening at kalde en eventuel ekstraskat til at finansiere de stigende udgifter til forsvaret en "krigsskat". Dansk forsvar er, som navnet antyder, indrettet til at forsvare kongeriget – ikke til at føre angrebskrig.

Jeg forstår godt den politiske motivation bag navngivningen, især hvis man er modstander. Et klassisk politisk greb for at få noget normalt til at fremstå unormalt er at give det et kontroversielt, ildevarslende navn.

Og når det kommer til at være kontroversielt og ildevarslende, er der meget lidt, der slår ordet "krig".

Men uanset baggrunden giver det ingen faglig mening overhovedet at betegne en eventuel ekstraskat, der kan bruges til at finansiere de stigende udgifter på forsvarsområdet, som en "krigsskat".

Læs også

For det første er det danske forsvar netop et forsvar. Det er ikke indrettet til angrebskrig, som for eksempel det russiske, men til at forsvare kongerigets grænser.

Det samme gælder i øvrigt for Nato, som Danmark er en del af – en forsvarsalliance oprettet for at beskytte medlemslandene mod angreb.

Det danske forsvar er netop et forsvar. Det er ikke indrettet til angrebskrig.

Benny Damsgaard

For det andet – og dette er nok det mest relevante i denne diskussion – er årsagen til, at vi overhovedet er havnet i denne situation, at vi siden afslutningen af Den Kolde Krig har misrøgtet og nedslidt vores forsvar til langt under gulvbrædderne.

Havde vi i stedet løbende betalt, hvad det kostede at opretholde et troværdigt forsvar, ville vi ikke stå i den nuværende situation, hvor vi er nødt til at rydde op efter årtiers forsømmelser.

Læs også

Egentlig burde det ikke komme som en overraskelse for hverken danskerne eller for de danske politikere, at vi ville ende her.

Efter Den Kolde Krigs afslutning valgte vi, ligesom mange andre vesteuropæiske lande, at indkassere den såkaldte fredsdividende. Rusland blev ikke længere betragtet som en trussel, og man kunne derfor skære markant i det store mobiliseringsforsvar.

Men i Danmark gik vi et skridt videre.

Samtidig med besparelserne valgte vi at sende vores soldater på fredsbevarende missioner rundt om i verden. Alle, der har arbejdet med forsvar, ved, at det er ekstremt dyrt at udsende tropper, og at det udstyr, der tages med, slides langt hurtigere end ved brug derhjemme.

Resultatet kender vi i dag. Efter Ruslands invasion af Ukraine stod vi med et forsvar, hvor vi – før vi overhovedet kunne investere i nye kapaciteter og mandskab for at imødegå den stigende russiske trussel – først var nødt til at lappe de værste huller i udstyr og økonomi med en akut indsprøjtning på 38 milliarder kroner.

Og de 38 milliarder dækkede vel at mærke kun de værste huller.

Om skribenten

Benny Damsgaard er politisk kommentator og partner i bublic affairs-bureauet conXus. 

Han har tidligere været kommunikationschef for Det Konservative Folkeparti på Christiansborg, chefkonsulent i Dansk Industri og landsformand for Konservativ Ungdom. 

Han er uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet. 

Man kan altid diskutere, hvordan de stigende forsvarsudgifter skal finansieres – om det skal ske gennem en ekstraskat, låntagning eller reformer. Det er en fair politisk diskussion, hvor der kan være forskellige ideologiske tilgange og prioriteringer.

Det, der ikke burde være til diskussion, er, hvordan vi omtaler en sådan skat.

Dette er ikke en skat, der skal finansiere, at Danmark går i krig. Tværtimod er det en skat, der skal sikre, at vi fortsat har fred og frihed.

Hvis man absolut skal kalde denne skat noget, burde man kalde den, hvad den reelt er: en "fredsskat". For de øgede udgifter til forsvaret handler netop om at bevare freden.

Hvis det er for kontroversielt for nogen, kunne vi måske enes om at kalde den: "Nu betaler vi for det, det reelt koster at have et troværdigt forsvar"-skat.

Det ville i det mindste være fagligt korrekt.

Benny Damsgaard er partner i conXus Public Affairs, hvor han blandt andet arbejder med at rådgive virksomheder inden for forsvar og sikkerhed.

Annonce
Annonce
IconNyeste job

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026