Analyse af 
Erik Holstein

Holstein: Strid om betalingen for Løkkes ghettopakke

ANALYSE: Bandekrig og islamisme har skærpet Folketingets holdning, og der er bred opbakning til flere af ghettopakkens initiativer. Men der er uenighed om finansieringen og risiko for, at problemerne eksporteres til andre dele af den almene boligsektor.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og syv andre ministre præsenterede ghettopakken i Mjølnerparken, der har været plaget af både bandekrig og islamisme.&nbsp;<br>
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og syv andre ministre præsenterede ghettopakken i Mjølnerparken, der har været plaget af både bandekrig og islamisme. 
Foto: Liselotte Sabroe/ Ritzau Scanpix
Erik Holstein

Det er den sjette ghettoplan, men alligevel er meget anderledes denne gang.

VLAK-regeringens kontante udspil mod ghettoer illustrerer, at et stort flertal i Folketinget ser mere alvorligt på ghettoer og parallelsamfund, end man gjorde tidligere. Regeringens målsætning om at få afviklet alle ghettoer inden 2030 er ikke særlig realistisk, men den viser ambitionsniveauet.

Derfor var de otte ministre, der torsdag troppede op i Mjølnerparken, ikke kun et pressestunt. De var også en illustration af, at regeringen ser ghettoproblemet som et ekstremt omfattende kompleks.

Der har tidligere været tendens til at reducere ghettoproblemet til et spørgsmål om arkitektur og dårlige sociale forhold. Men regeringen har nu erkendt, at der også indgår aspekter som kønsroller og kulturelle normer, ligesom der er kommet et benhårdt fokus på kriminalitet.

Dilemmaet er, at man risikerer at underminere den velfungerende del af den almene sektor, hvis man flytter utilpassede beboere fra ghettoerne derover.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Opgør med modkultur
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) understregede ved fremlæggelsen af ghettopakken, at ”den danske samfundskontrakt hviler på fælles værdier”, og at det er afgørende at få gjort op med ghettoernes modkultur. Den indfaldsvinkel har regeringen til fælles med såvel Dansk Folkeparti som Socialdemokraterne og SF.

På det indholdsmæssige plan er der mange punkter i ghettopakken, S og DF kan tilslutte sig. Ganske vist er DF mest fokuseret på at stoppe tilstrømningen af ikkevestlige indvandrere til Danmark, men det vil ikke forhindre partiet i at støtte en række af ghettopakkens initiativer.

Udplyndring af Landsbyggefonden
Regeringens udspil koster 12 mia., og de skal tages fra Landsbyggefonden. Det er penge, der er indbetalt af lejerne i den almene sektor – målrettet til renovering af boligerne i hele sektoren.

SF har kaldt finansieringen "åndssvag", og Socialdemokraterne kan heller ikke leve med den model. Dansk Folkeparti har ikke gjort sin stilling endeligt op, men det er også tvivlsomt, om DF vil være med til et så drastisk indhug i Landsbyggefondens midler.

Statslig indgriben
På to områder adskiller regeringens oplæg sig fra mængden af tilsvarende planer:
For det første går regeringen nu i direkte clinch med det ellers så hellige kommunale selvstyre. Man har simpelthen mistet tilliden til, at alle kommuner effektivt vil bekæmpe ghettodannelsen, og så forbeholder regeringen sig retten til at sætte sig igennem:

Arbejder en kommune eller en boligorganisation ikke tilstrækkeligt målrettet på at bekæmpe parallelsamfund og ændre beboersammensætningen, kan boligorganisationen simpelthen opløses, og staten kan ekspropriere området.

For et klassisk borgmesterparti som Venstre er det meget vidtgående, men Løkke har affejet kritik fra borgmestrene med, at man mange steder ikke har været i stand til at løse opgaven. 

Omstridte særregler
For det andet er regeringens plan en konkretisering af tankerne om at lave særregler i bestemte områder. Det er overvejelser, Løkke ventilerede lige efter sommerferien, og han var fra starten meget bevidst om det kontroversielle i den vej.

Særreglerne skal forhindre, at lovgivning mod problemer i et specifikt område rammer med spredehagl i hele landet. Man ønsker ikke at lave restriktioner i områder, hvor det ikke giver nogen mening – bare for formelt at få fælles regler i hele landet.

Kravet om, at børn i ghettoområderne skal i daginstitutioner, vil få bred opbakning. Det er en særregel, men det er en velbegrundet særregel. For det er ubestrideligt et enormt problem, når børn fra ghettoområder møder op til første skoledag med elendigt dansk.

Forslaget om dobbeltstraf for kriminalitet i særlige områder er derimod omstridt. Forslaget ligger i forlængelse i de visitationszoner, man så under bandekrigen, men det ændrer ikke ved, at det er forskelsbehandling.

Farligere kriminalitet
Regeringen ønsker også, at man lettere og hurtigere kan opsige lejere med kriminelle medlemmer i husstanden. Det blev tidligere anset for meget vidtgående, men for fem år siden godkendte Højesteret den praksis.

En mere konsekvent opsigelse af familier med kriminelle medlemmer bliver set som et effektivt våben mod kriminalitet i ghettoerne, og en opstramning har længe stået på BL's ønskeseddel.

Kritikere peger på, at ghettopakkens fokus på kriminalitet er overdrevet, fordi ungdomskriminaliteten allerede falder i ghettoerne. Det gør den – ligesom den gør i resten af samfundet. Men det er kun den halve sandhed.

Sammenligner man med situationen for ti eller tyve års siden, er kriminaliteten i ghettoområderne blevet farligere og mere organiseret. Samtidig er truslen fra islamister med basis i ghettoerne blevet større de senere år. Eksempelvis kom terroristen Omar el-Hussein netop fra Mjølnerparken.

Spredning af problemet
På pressemødet i Mjølnerparken blev der stillet det enkle spørgsmål, hvor beboerne skal flytte hen, hvis man river en del af ghettoerne ned. Der blev der ikke givet noget klart svar på.

Spørgsmålet illustrerer et af ghettopakkens dilemmaer: Regeringen ønsker på den ene side at tynde ud i sammenklumpningen af etniske grupper med lav tilknytning til arbejdsmarkedet og høje kriminalitetsrater. Netop for at forhindre opbygningen af parallelsamfund.

På anden side kan det få drastiske konsekvenser, hvis man flytter utilpassede beboere fra ghettoerne over i resten af den almene sektor.

Hvis ressourcestærke beboere pludselig får bandemedlemmer som naboer, vil alle, der har muligheden, fraflytte den almene sektor. Det kan ødelægge den velfungerende del af det almene boligmarked – og føre til en endnu større opsplitning både etnisk og socialt.

Det rejser spørgsmålet, om den almene boligsektor kan bære belastningen alene – eller man skal inddrage dele af den private udlejningssektor og ejerboligsektoren. 

Delt ud i mange bidder
Ghettopakken blev fremstillet samlet, men den vil blive vedtaget i adskillige bidder.

Nogle af forslagene vil blive hastebehandlet i Folketinget, andre initiativer kan blive gennemført administrativt, mens atter andre er bundet af forlig og først skal forhandles af en forligskreds.

De fleste initiativer ventes at blive stemt igennem drypvis inden Folketingets sommerferie – båret igennem af regeringen, DF og S. På visse områder med tilslutning fra R og SF.

Men striden om, hvem der skal betale gildet, er en joker.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00