
Det er en erfaren skikkelse, der i fremtiden skal udøve politisk og strategisk rådgivning til Geelmuyden Kieses kunder.
Det nordiske kommunikationsbureau oplyser nemlig, at det har hentet Thomas Uhd til stillingen som associeret partner med fokus på energi, finans, tech og mobilitet.
"Geelmuyden Kiese er kendt for sin evne til at navigere inden for sektorer, der er præget af en høj grad af regulering. Det giver nogle komplekse kommunikationslandskaber, som jeg ser frem til at dykke nærmere ned i," udtaler den nye associerede partner.
Thomas Uhd kommer fra en stilling som public affairs-chef hos TDC Net. Han har tidligere været tilknyttet Aalborg Portland gennem sit virke hos Cementir Holding og var før da ansat hos blandt andet Dansk Byggeindustri, Dansk Beton samt Advice.
"Geelmuyden Kiese har en offensiv strategi og satser tungt på finans, energi, tech/tele og mobilitet. På samtlige af disse områder glæder vi os til at trække på Thomas Uhds kompetencer og erfaringer," udtaler Karne Lykkebo, koncerndirektør i Geelmuyden Kiese Gruppen i Norden.
Thomas Uhd er uddannet cand.mag. i litteratur og filosofi fra Københavns Universitet.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang










































