Christian Budde (V) er Venstres nye spidskandidat i Aarhus Kommune.
Det skriver Jyllands-Posten.
Torsdag udløb fristen for at stille op som spidskandidat for Venstre, og Christian Budde er den eneste, der har meldt sig på banen.
Dermed bliver det ham, der skal udfordre nuværende borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard (S) ved det kommende valg.
Et af de områder, Christian Budde især har på dagsordenen op til kommunalvalget, er kulturen.
"Vi skal have fravristet Herning tronen som den kommune, der 'får ting til at ske'. Vi skal kunne levere events i verdensklasse, vi skal have kulturtilbud til alle, et nyt stadion i dansk topklasse og hvem siger, at Tour de France ikke skal starte i Aarhus," siger han i en pressemeddelelse.
Christian Budde skal officielt vælges som spidskandidat ved et opstillingsmøde for Venstre i Aarhus 8. oktober, men der er ikke modtaget andre indstillinger, oplyser bestyrelsen.
Christian Budde blev valgt ind i Aarhus Byråd ved valget i 2013, men valgte at træde ud af byrådet efter to år på grund af familiære årsager.
Han arbejder som chefkonsulent i Kommunernes Landsforening.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde






































