
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Efter 37 års medlemsskab, herunder seks år som landsformand, har Klaus Frandsen nu valgt at forlade Radikale grundet kulturelle problemer i hovedbestyrelsen.
Det skriver han selv i et opslag på Facebook.
I opslaget italesætter Klaus Frandsen, hvordan hans deltagelse i en voldgiftssag, i forhold en "større radikal krænkelseskontrovers", blev katalysatoren for, at han nu melder sig ud:
"[...] jeg er via voldgiftssagen kommet i besiddelse af en viden, som jeg ikke efterfølgende kan aflære. Jeg ved desværre også, at sagen langt fra er enkeltstående," skriver Klaus Frandsen i sit opslag på Facebook. Han beskriver ikke de konkrete aspekter af sagen, da den er fortrolig.
Videre uddyber Frandsen, at partiet har problemer med processerne for samværspolitikken. De går, ifølge Frandsen, hen og bliver konflikteskalerende fremfor konfliktløsende.
"Radikale Venstres hovedbestyrelse har været så forhippet på at være hurtig til at reagere på en trend man så, at enhver form for kvalitetssikring af beslutningen røg over højre skulder," skriver Klaus Frandsen i opslaget.
Kulturelle problemer hæmmer partiet
Den tidligere landsformand mener, at de kulturelle problemer i hovedbestyrelsen står i vejen for partiet:
"Næste spørgsmål er så, om Radikale Venstre kan fungere godt som politisk parti, selvom hovedbestyrelsen har kulturproblemer. Svaret er desværre nej," skriver Klaus Frandsen og uddyber:
"Med en stærk landsorganisation bag sig kunne folketingsgruppen måske arbejde sig ud af de seneste års udfordringer, men med hovedbestyrelsen i nuværende forfatning ser man det ikke ske."
I dag sidder Klaus Frandsen som partner i den rådgivende finansvirksomhed MHS Corporate Finance og Clairfield International. Han har tidligere været formand for Statsrevisorerne.
Frandsen har en bachelor i erhvervsøkonomi fra Odense Universitet.
Det blev til 37 års medlemskab i Radikale Venstre for Klaus Frandsen.
Omtalte personer
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang









































