Trumpkrisen sender vælgere i armene på S og V

M står stille

Kigger vi nærmere på tallene, viser de, at Socialdemokratiet går frem fra 19,6 til 22,2 procent. En fremgang, der svarer til fem mandater, så partiet nu står til 40 mandater. Det er det højeste antal siden august 2023.

Samtidig står Venstre nu til 11,0 procent eller 20 mandater mod 9,3 procent eller 17 mandater i januar. Partiet har ikke ligget så højt i målingerne siden januar 2023 – altså ganske kort tid efter valget og dannelsen af SVM-regeringen.

Tilsammen er resultatet den største mandatfremgang i hele regeringsperioden.

Det tredje regeringsparti, Moderaterne, står derimod stadig helt stille på 3,9 procent eller syv mandater. Et niveau, som partiet har ligget på mere eller mindre stabilt det seneste halve år og milevidt fra de 9,3 procent, partiet fik ved folketingsvalget.

Det er en smule overraskende, især i betragtning af at Lars Løkke Rasmussen som udenrigsminister har været meget synlig i regeringens krisehåndtering, vurderer Erik Holstein.

"Man kunne have forventet, at Moderaterne ville rette sig lidt, for også Løkke er god på den internationale scene. Men nogle gange tager det lang tid for et parti at rette op på et image, der er helt sønderskudt. Og det bliver jo ikke bedre af, at afhopningen fra klovnebussen fortsætter, senest med Karin Liltorps farvel."

SF og DD taber

Vender vi blikket fra regeringen til oppositionen, står både SF og Danmarksdemokraterne til en signifikant tilbagegang i forhold til Altinget-snittet fra januar-måned.

Mens SF går tilbage fra 16,0 procent til 14,3, går Danmarksdemokraterne tilbage fra 11,3 procent i januar til 9,7 procent nu. Det svarer til en tilbagegang på henholdsvis tre og to mandater. Begge partier ligger dog fortsat langt over valgresultatet.

Troels lyder godt nok en anelse komisk, når han bliver ved at messe, at USA er Danmarks tætteste allierede, men for tiden er der alligevel mere musik i hans forsvarspolitik end i Støjbergs jernmarker.

Erik Holstein
Altingets politiske kommentator

Ifølge Kasper Møller Hansen er det netop fra SF og Danmarksdemokraterne, henholdsvis Socialdemokratiet og Venstre lige nu henter vælgere. De to regeringspartier vinder dermed en smule af det tabte tilbage.

"S har blødt titusinder af stemmer til SF, så det er naturligt, at de nu henter noget tilbage i en situation, hvor Mette Frederiksen har mulighed for at spille i en anden liga end Pia Olsen Dyhr," siger Erik Holstein.

Det samme gælder Troels Lund Poulsen over for Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne, vurderer Altingets politiske kommentator videre:

"Troels lyder godt nok en anelse komisk, når han bliver ved at messe, at USA er Danmarks tætteste allierede, men for tiden er der alligevel mere musik i hans forsvarspolitik end i Støjbergs jernmarker."

Ser vi på de lidt mindre forskydninger i den blå opposition, går Liberal Alliance tilbage fra 12,0 i januar til 10,7 procent, mens Dansk Folkeparti går fra 4,7 til 5,0 procent og Konservative fra 6,7 til 6,9 procent.

Konservative står dermed til den højeste opbakning siden oktober 2022 – altså inden folketingsvalget. Selvom det ifølge Erik Holstein fortsat ikke er prangende, kan det give en vis ro til Mona Juul, der endnu er relativt ny som partiformand.

"Hun klarede sin første prøve som ny formand, da partiet beholdt sit EP-mandat, og den næste store test er efterårets kommunalvalg. For Konservative er det næsten lige så vigtigt som et folketingsvalg, og der er det et godt afsæt, at partiet i det mindste er inde i en svagt opadgående periode," siger Erik Holstein.

Tæt på spærregrænsen 

Et sidste interessant perspektiv er Borgernes Parti med den tidligere Nye Borgerlige-formand Lars Boje Mathiesen, der for anden gang er en del af Altinget-snittet.

Lars Boje er lige præcis blevet det problem, de blå kunne frygte. Han ligger og vipper omkring spærregrænsen, og det er noget af det værste for de blå.

Erik Holstein
Altingets politiske kommentator

Med en opbakning på 1,7 procent havner partiet lige nu under spærregrænsen og de magiske to procent. Men partiet er dog gået 0,3 procentpoint frem siden januar – og Lars Boje er dermed blevet lige præcis det problem, som de blå kunne frygte, konstaterer Erik Holstein:

"Han ligger og vipper omkring spærregrænsen, og det er noget af det værste for de blå. Der er en klar risiko for stemmespild, men omvendt ligger Borgernes Parti så tæt på spærregrænsen, at det heller ikke er let for de andre blå at tale dem ned," siger han og fortsætter:

"Det er efterhånden helt åbent, om Lars Boje ender på den ene eller den anden side af spærregrænsen. Men udenrigs- og sikkerhedspolitikken er ikke lige hans spidskompetence, så det er klart et problem for ham, hvis det bliver det dominerende emne i en valgkamp," vurderer Erik Holstein.