Udenrigsministeriet åbner nye ambassader

Danmark vil fra næste år få to nye ambassader – én i Argentina og én i Albanien.
Samtidig opgraderes det nuværende kontor i Ho Chi Minh City i Vietnam til et generalkonsulat, mens den danske ambassade i Myanmar lukkes ved udgangen af 2026.
Derudover skal der udpeges en ny særlig repræsentant for Centralasien, som får til opgave at styrke Danmarks forbindelser til en region, man fra dansk side ønsker at trække tættere på Europa på grund af den geopolitiske situation.
Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelse.
"Verden forandrer sig med hastige skridt. Det giver nye udfordringer, men rummer også store muligheder. Vi skal have en stærk og tidssvarende udenrigstjeneste, der er til stede i de lande, hvor vi har vigtige interesser på spil, og det har vi taget yderligere skridt mod i dag," siger udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelse.
Ændringerne sker, fordi Danmark har brug for at styrke sin tilværelse nye steder i verden for bedst muligt at kunne varetage danske interesser i denne tid, som Udenrigsministeriet selv kalder "omskiftelig og usikker".
Samtidig skal ændringerne også ses i lyset af regeringens ønske om at knytte nye partnerskaber, fremgår det af pressemeddelsen.
De nye danske repræsentationer kommer oven i de ambassader, regeringen inden for de seneste to år har truffet beslutning om at åbne i Tunesien, Rwanda, Senegal, Bosnien-Herzegovina, Moldova og Malaysia.
Indsigt
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden
- Glem svin og drikkevand. Her er de tre vigtigste opgaver for en ny regering




































