Valgforsker om egen prognose: DF-nedtur gav koks i regnemaskinen

KV17: Det udfordrer os, når virkeligheden pludselig går den modsatte vej, end forskningen forudsiger, siger valgforsker bag kommunalvalgsprognose. Selvom prognosen ramte skævt, mener han stadig, den bidrager til at forstå dansk vælgeradfærd.

Placeholder image
Kommunalvalget har givet panderynker til dem, som forventede, Dansk Folkeparti ville mærke den landspolitiske medvind. Her er partiformand Kristian Thulesen Dahl (DF), da han stemte til kommunal- og regionsvalget i Thyregod Hallen.  Foto: ritzau/Michael Drost-Hansen

Det var ikke kun Dansk Folkepartis drøm om større lokalpolitisk fodfæste, som led et knæk ved kommunalvalget i sidste uge. Meningsmålinger og prognoser måtte på ny stå for skud efter at have fejlvurderet danskernes politiske ståsted.

Fakta
Prognose for kommunalvalg

Grundlæggende ser modellen på fem faktorer, når den skal forudsige opbakningen til et parti i en kommune. Tegnet i parentes angiver, om faktoren er positivt eller negativt korreleret med partiets opbakning ved KV17.

  1. Opbakningen ved sidste kommunalvalg (positivt). 
  2. Ændring i opbakning ved sidste kommunalvalg (negativt). 
  3. Hvorvidt partiet blev borgmester i kommunen ved sidste valg (positivt).
  4. Forskel mellem lokal og landspolitisk opbakning i kommunen ved sidste valg (positivt).
  5. Ændring i opbakningen til folketingsvalg; også kaldet den landspolitiske valgvind (positivt). 
Vigtigheden af den femte faktor, den landspolitiske valgvind, lader modellen variere, afhængigt af om partiet har borgmesterposten, andel personlige stemmer på partiet (relativt til andre partier i kommunen) samt kommunens indbyggertal.

Hvis partiet har borgmesterposten samt mange personlige stemmer, betyder den landspolitiske valgvind mindre. Jo flere indbyggere kommunen har, jo mindre betyder den landspolitiske valgvind.

Bemærk, at alle faktorer vægtes ind efter, hvor gode de var til at forudsige valgresultatet i 2013.

Prognosen for kommunalvalget 2017 er inspireret af Søren Risbjerg Thomsens kendte valgvindsmodel og er baseret på en model, som valgforskerne testede til kommunalvalget 2013. Detaljer om modellen kan findes i bogen KV13: Analyser af Kommunalvalget 2013 af Kasper Møller Hansen, Martin Vinæs Larsen og Christian Elmelund-Præstekær.

Kilde: Kasper Møller Hansen og Martin Vinæs Larsen

Ifølge souschef i Socialdemokratiets informations- og analyseafdeling, Martin Justesen, bør valgresultatet få medierne til at droppe omtale af meningsmålinger og prognoser ved kommunalvalg.

Men hvad tænker valgforskeren selv, når prognosen rammer skævt?

”Jeg er ikke ked af prognosen, for den bygger på al den erfaring og viden, vi havde. Og så udstiller den netop, at der her har været nogle nye mekanismer på spil,” siger valgforsker Kasper Møller Hansen.

Meningsmålinger og prognoser er et arbejdsredskab for os forskere til at forstå danskerne, og det er et arbejdsredskab for journalister til at give et billede af, hvordan det ser ud her og nu. Men det er også redskaber, de store partier med penge selv bruger, og som ikke alle i politik har samme mulighed for. Det bør man også huske.

Kasper Møller Hansen, Valgforsker, professor i statskundskab ved Københavns Universitet

DF-valg et mysterium
Sammen med sin kollega fra Københavns Universitet Martin Vinæs Larsen står han bag en af en de prognoser op til kommunalvalget, som den socialdemokratiske souschef kritiserer.

Prognosen forudså helt overordnet, at Venstre ville gå tilbage, men ikke så meget, som man kunne forvente, Socialdemokratiet ville lande på status quo, mens Dansk Folkeparti ville gå frem.

Dansk Folkepartis resultat er i strid med alt det, vi forventede. Det er simpelthen en ny virkelighed i forhold til erfaringen fra de seneste mange valg.

Kasper Møller Hansen, Valgforsker, professor i statskundskab ved Københavns Universitet

Kasper Møller Hansen mener selv, prognosen er ”inden for skiven” og ”svarer til en gennemsnitlig meningsmåling i en delstat i USA”. Men han anerkender samtidig, at den rammer langt fra bullseye.

”Dansk Folkepartis resultat er i strid med alt det, vi forventede. Det er simpelthen en ny virkelighed i forhold til erfaringen fra de seneste mange valg, at et parti, som på den måde er gået meget frem nationalt, ikke formår at få lidt medvind ved et kommunalvalg. Dansk Folkeparti gik ligefrem den modsatte vej og gik tilbage i tilslutning,” siger Kasper Møller Hansen.

Hvorfor fangede I ikke det?

”Det ved vi ikke. Det udfordrer os, når modellen pludselig går den helt anden vej end virkeligheden. Men når vi nu får alle de nye tal fra kommunerne, kan vi justere modellen og få skovlen under nogle af de logikker, som er på spil.”

Etableret forståelse 
Har kritikerne så ikke en pointe i, at det er bedre at lade være med at ville forudsige resultatet – det er simpelthen for vanskelig en øvelse at lave til et kommunalvalg?

”Nej, det synes jeg ikke. Man skal huske på, at modellen er en etableret logik, som bygger på, hvad vi har set ved de forgående mange valg. Når der så opstår noget uventet, så giver det os en mulighed for at få en kvalificeret forståelse af, hvornår noget nyt er på spil, og hvor omfattende det er,” siger Kasper Møller Hansen og tilføjer:

”Hvordan det bliver brugt journalistisk, skal jeg ikke blande mig i, men jeg vil stadig hævde, at prognosen var det bedste bud på, hvordan det ville gå.”

Skal ikke ramme fuldstændig plet
Men den ramte jo ikke plet?

”Det her drejer sig ikke om at ramme fuldstændig plet. Gjorde vi det, så ville valg jo være ligegyldige. Det her viser, at lokale særpræg og en stor indsats fra kandidater faktisk betyder noget, og at vælgerne nogle gange opfører sig anderledes, end vi forventer i vores regnemaskiner. Det er jo egentlig fint, det gør bare politik ekstra interessant.”

Et godt arbejdsredskab
Bør medierne være mere varsomme med at omtale meningsmålinger og prognoser ved kommunalvalg – når det nu er så svært at ramme plet, og de kommer til at præge den debat, som er i valgkampen?

”Jeg synes faktisk, medierne er gået lidt over i den anden grøft. Nu synes man nærmest, det er bedre at lave en voxpop med et par tilfældige på gaden. Det siger bare ikke rigtigt noget. Vil man sige noget om folkestemningen, så er meningsmålinger det redskab, som gang på gang giver os de bedste bud,” siger Kasper Møller Hansen og fortsætter:

”At forsøge at give det bedste bud på, hvordan det vil gå, synes jeg, er helt essentielt. Ellers er der en risiko for, at man ender i den anden grøft, hvor det er dem, som råber højest eller stiller sig op foran flest mikrofoner, som fylder hele billedet. Meningsmålinger og prognoser er et arbejdsredskab for os forskere til at forstå danskerne, og det er et arbejdsredskab for journalister til at give et billede af, hvordan det ser ud her og nu. Men det er også redskaber, de store partier med penge selv bruger, og som ikke alle i politik har samme mulighed for. Det bør man også huske.”

Omtalte personer

Kasper Møller Hansen

Professor, valgforsker, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser