Villum Christensen
Henrik Sass LarsenVillum Christensen genvalgt som statsrevisor i deleløsning
Statsrevisorerne har til opgave at sikre, at statens penge bliver brugt, som Folketinget har besluttet.
Derfor bliver de seks statsrevisorer også populært kaldt Folketingets vagthunde. Da vagthundene for den kommende periode blev udpeget mandag, blev det blandt andet til genvalg af Liberal Alliances folketingsmedlem Villum Christensen.
Det skriver Ritzau.
Ud over at være folketingsmedlem og statsrevisor så er Villum Christensen også vice-borgmester i Slagelse. Der skal han efter planen overtage borgmesterposten i 2020 fra den nuværende borgmester John Dyrby Paulsen (S). Dette noget uortodokse kompromis og de dertilhørende politiske forhandlinger i kulissen har tiltrukket national opmærksomhed siden kommunalvalget sidste år, ikke mindst i Altinget, hvor 'Slagelse-mappen' var på forsiden af Altinget Magasin i april.
Da statsrevisorerne sidder på posten i fire år, har Liberal Alliance indgået en aftale med Det Konservative Folkeparti om, at de overtager statsrevisorposten, når Villum Christensen forlader Folketinget i 2020.
Ud over Villum Christensen er de fem andre statsrevisorer:
- Henrik Sass Larsen (S)
- Henrik Thorup (DF)
- Britt Bager (V)
- Frank Aaen (EL)
- Klaus Frandsen (R)
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden





































