
Mads Brandstrup fratræder sin stilling som særlig rådgiver for finansminister Nicolai Wammen (S) for at blive topchef i Danske Medier. Det skriver Danske Medier i en pressemeddelelse.
"Vi står i en afgørende tid for vores fælles, demokratiske samtale. De seneste år med corona, amerikansk valg og Brexit har vist, hvordan misinformation har kunnet sprede sig i hidtil uset omfang. Derfor er der som aldrig før behov for, at vi har demokratiske og publicistiske medier som modvægt hertil," siger Mads Brandstrup.
Danske Mediers bestyrelsesformand, Jesper Rosener, glæder sig over valget af Mads Brandstrup.
"Med Mads Brandstrup får vi en direktør, der både har solide rødder i den journalistiske og publicistiske tradition og som også har den nødvendige politiske tyngde til at stå i spidsen for det meget vigtige arbejde, som Danske Medier står over for i de kommende år," siger bestyrelsesformanden.
Mere end et job
Mads Brandstrup har tidligere været pressechef for Socialdemokratiet, politisk redaktør for Børsen og politisk journalist på TV 2 og Politiken. Siden valget i 2019 har han været særlig rådgiver for Nicolai Wammen. Det har været "mere end et job," skriver Brandstrup på LinkedIn og uddyber:
"Men det har også været et ridt, som har sin pris. Telefoner og mails dag og nat. Altid en krise under opsejling. Og for mig er tiden nu inde til at kaste mig over nye udfordringer".
Mads Brandstrup tiltræder sin nye stilling 1. september. Det er endnu ikke offentliggjort, hvem der overtager hans stilling i Finansministeriet.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde







































