Klaus Lunding
Ebbe Henningsen
Morten FreilTidligere hospitalsdirektør er ny formand i Danske Patienter
Klaus Lunding er ny formand for Danske Patienter.
Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse.
Den nye formand blev valgt på et digitalt møde, hvor repræsentanterne fra de deltagende medlemsorganisationer udviste fuld opbakning.
Lunding har været hospitalsdirektør på henholdsvis Glostrup Hospital fra 2005 til 2014 og senest på Herlev og Gentofte Hospital fra 2015 til 2019. Her stoppede han efter en 50 millioner kroners budgetoverskridelse, som primært skyldtes mangel på jordemødre og radiologer.
Lunding er dog en faglig erfaren ny formand, og det glæder paraplyorganisationens direktør:
"Det er en kæmpe gevinst for organisationen at få en formand, der har stort kendskab og netværk i sundhedsvæsenet, og som altid har haft stærkt fokus på at imødekomme patienter og pårørendes behov,” siger Morten Freil i pressemeddelelsen.
Øjenåbner i coronakrisen
Coronakrisen har for alvor fremhævet værdien af patient- og pårørendeforeningers hjælp til patienter og pårørende ifølge den nye formand. En ”uvurderlig” hjælp, som ifølge Klaus Lunding skal styrkes yderligere:
”Vi har set, at medlemsforeningerne har haft ekstra travlt i coronatiden. Aktiviteten i rådgivning og hjælp til patienter og pårørende er forøget med helt op til otte gange normalen,” siger han i pressemeddelelsen og fortsætter:
”Vi skal bibeholde den gode dialog med myndighederne om opgaver, hvor der kan skabes bedre synergi mellem patient- og pårørendeforeningers indsatser og sundhedsvæsenet.”
Brug for ny sundhedsaftale
Selvom det lige nu er coronakrisen, der tager organisationens opmærksomhed, stiller Klaus Lunding sig også i spidsen for Danske Patienters politiske arbejde for en ny sundhedsaftale.
"Når stormen har lagt sig, er der fortsat brug for en ny sundhedsaftale, der sikrer bedre og mere sammenhængende indsatser for mennesker med kroniske og langvarige fysiske og psykiske sygdomme – med fokus på fælles løsninger og individuel tilpasning og et stærkt fokus på social og geografisk ulighed," siger den nye formand i pressemeddelelsen.
Klaus Lunding overtager formandsposten fra næstformand Ebbe Henningsen.
Ebbe Henningsen har været konstitueret formand, siden Camilla Hersom trak sig fra posten i forbindelse med folketingsvalget sidste år, hvor hun stillede op for Radikale Venstre. Hun er siden blevet vicedirektør for Danske Regioner.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling
- Pia Kjærsgaard: Jeg sidder tilbage med uro og vrede efter at have læst denne bog
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- Christopher Arzrouni: Ny bog har fat i central pointe om lobbyisme. Men den bliver desværre ikke foldet ud
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger



































