Mimi Jakobsen
Stine BosseMimi Jakobsen donerer 200.000 til Europabevægelsen
Den tidligere generalsekretær for Red Barnet Mimi Jakobsen nedlægger Erhard Jakobsens fond i anledning af farens 100 års fødselsdag. I den forbindelse donerer fonden 200.000 kroner til Europabevægelsen, som er en hjertesag for Mimi Jakobsen.
Det oplyser Europabevægelsen i en pressemeddelelse.
Erhard Jakobsen var selv formand for Europabevægelsen i 10 år i 60’erne og 70’erne. Derfor mener Mimi Jakobsen, at det er i hans ånd at donere pengene netop hertil.
"Min far var kendt både som borgmester i Gladsaxe og stifter af Centrum-Demokraterne, men hans livs største engagement var et forenet Europa, som han kæmpede for hele sit liv. Han stod op som "Danmarks europæer nr. 1" i medgang og modgang for denne sag, og intet ville være mere i hans ånd end at støtte Europabevægelsen. Især i en tid, hvor der er beklageligt mangel på politikere, der trods deres støtte til et fælles Europa, er bange for at kæmpe for dette i forhold til befolkningen," siger Mimi Jakobsen om sin beslutning.
Hos Europabevægelsens formand Stine Bosse bliver donationen mødt med stor glæde:
"Det er en ualmindeligt velkommen gestus, og de fleste i min generation kan huske, hvordan Erhard Jakobsen og mange andre viste vejen til fællesskab. Pengene skal bruges på Europabevægelsens arbejde med at møde danskerne og få sat EU på dagsordenen i frokostpausen, over middagsbordet og til familiefødselsdagen. Det er nødvendigt med debat og oplysning om EU, hvis vi fortsat skal sikre danskernes opbakning til det europæiske fællesskab," udtaler Stine Bosse.
Overrækkelsen af de 200.000 kroner fandt sted søndag 3. september ved Europa-Huset i København.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Pia Kjærsgaard: Jeg sidder tilbage med uro og vrede efter at have læst denne bog
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- Christopher Arzrouni: Ny bog har fat i central pointe om lobbyisme. Men den bliver desværre ikke foldet ud
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger


































