5 nye former for frivillighed

NYE VEJE: Vigende medlemstal blandt unge og stigende individualisme udfordrer Foreningsdanmark. Men nye former for frivillighed vinder frem og kan være en gave, hvis foreningerne formår at håndtere det. 

Det bliver ikke mere klassisk end tombolaen her i Præstegårdshaven i Brønshøj. Men nye former for frivillighed er på vej ind i Foreningsdanmark.  
Det bliver ikke mere klassisk end tombolaen her i Præstegårdshaven i Brønshøj. Men nye former for frivillighed er på vej ind i Foreningsdanmark.  Foto: Mads Jensen/Scanpix
Carsten Terp Beck-Nilsson

Frivilligheden er under forandring.

Der var en tid, hvor frivilligt arbejde var tæt forbundet med et medlemskab af en klub eller en forening. Men frivilligheden har antaget nye former.

Foreningsdeltagelsen blandt især unge er faldende, og vi oplever en stigende individualisering. Og i stedet for at troppe op til bestyrelsesmøder eller generalforsamlinger i en forening – med den iboende risiko at ende som kasserer – vælger stadigt flere nogle mere målrettede former for frivillige aktiviteter af kortere og mere afgrænset varighed.

Det har sat gang i debatten i foreningerne. For hvis man finder en måde at rumme de nye frivilliges behov og ønsker, kan man holde aktivitetsniveauet højt, selv om medlemstallet er i tilbagegang. Men samtidig giver det foreningerne en del udfordringer – ikke mindst på kalenderplanet. For hvordan holder man styr på en stor, spraglet gruppe frivillige, som hver især står til rådighed på forskellige tidspunkter?

Udviklingen går i mange retninger, og valget af frivillighed har mange årsager.

Vi skal ikke foregive, at vi her kan tegne det endegyldige billede af frivillighed i slutningen af 2015. Men her er fem af de begreber, der bliver talt om i miljøet for tiden. 

1. AD HOC-FRIVILLIGHED
I modsætning til at melde sig ind i en forening stiller ad hoc-frivillige deres arbejdskraft til rådighed i en begrænset periode, når det passer ind i resten af deres liv. Det kan for eksempel være studerende, som uden for eksamensperioderne arbejder med at arrangere festivaler eller skaffe penge til en sag, de brænder for.

Et eksempel fra England er GoodGym, hvor folk i stedet for bare at løbe en tur for at komme i form får en mission med på løberuten. Det kunne for eksempel være at løbe hen og besøge ensomme ældre eller løse andre opgaver i lokalsamfundet.

2. VIRTUEL FRIVILLIGHED
Den virtuelle frivillighed afspejler den udvikling, internettet har bragt med sig. Foreninger har i stadig stigende grad behov for at få løst grafiske opgaver, vedligeholdt hjemmesider og forskellige former for kommunikation med medlemmer og deres omgivelser i det hele taget. Disse opgaver kan løses hjemmefra og på stor fysisk afstand af folk, der frivilligt påtager sig arbejdet i en begrænset eller længere periode. Virtuel frivillighed kan også tage helt andre former – for eksempel universitetsstuderende, som hjælper skolebørn med lektier over computeren.

3. GRUPPEFRIVILLIGHED
Det er ingen hemmelighed, at der er sociale gevinster at hente i at gå sammen om at løse en arbejdsopgave. Se bare på andelsboligforeningernes arbejdsdage.

Gruppefrivillighed bygger på samme tanke. Nemlig at en gruppe venner eller en familie påtager sig en opgave for en forening og løser den sammen som et socialt indslag. Fænomenet er ikke vundet stort frem endnu. Men det spirer.

4. MIKROFRIVILLIGHED
Mikrofrivillighed er et omstridt begreb, for hvor meget skal man egentlig foretage sig, før man kan sige, at man laver frivilligt arbejde?

Begrebet er et udtryk for den mindst forpligtende og mest fleksible form for frivilligt arbejde på skalaen.

I den alleryderste konsekvens kræver det ikke andet end et klik på nettet, en understøttende kommentar til en nyankommen flygtning eller et køb på en auktion, hvor overskuddet går til et godt formål.

Men mikrofrivillighed kan også være et telefonopkald til en person, som lider af ensomhed. Eller – som hos Be My Eyes – en tjeneste, hvor frivillige træder til og hjælper blinde – via en app på mobiltelefonen – med at se og for eksempel finde ting, de har forlagt.

5. FIRMAFRIVILLIGHED
Frivillighed vinder også ind på nogle arbejdspladser, hvor det går under begrebet corporate volunteering. Princippet er, at virksomhederne afsætter timer til, at de ansatte kan lave socialt arbejde eller understøtte aktiviteter i lokalsamfundet.

Aktiviteterne kan sagtens have et dobbelt formål. For eksempel kan coaching og mentorarbejde for iværksættere eller foreninger på samme tid være en hjælp til andre og et led i uddannelsen og opkvalificeringen af den enkelte medarbejder.

 

Artiklen er blevet til med hjælp og inspiration fra Frivilligrådet og Frivilligjob.dk

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024