AskovFonden: Coronas konsekvenser rammer ikke kun de mest udsatte

Voldsepisoder i hjemmet er stigende og kræver, at vi hurtigt kan reagere og tilbyde flere samtaler. De sårbare unge er desillusionerede og har svært ved at tackle krisen uden et stabilt støttenetværk omkring sig.

Ligesom vores beboere med svære spiseforstyrrelser er ramt af mindre kontakt grundet de fysisk begrænsende restriktioner. Det rammer børn og unge, som vi må forvente får afledte problemer.

Vi ved, at børn der vokser op i udsathed, har sværere ved at gennemføre deres skolegang og uddannelse og når de så har været hjemme det meste af et år, uden støtte til at komme igennem den digitale virkelighed, så vil det have negative konsekvenser til følge.

Ændring af praksis 
Som konsekvens af restriktionen om at holde to meters afstand til andre, kan vi ikke holde vores anonyme væresteder åbne som sædvanlig.

Vi er nødt til at have et tilmeldingssystem, så vi sikrer os, at der ikke er flere mennesker til stede end, at vi kan overholde de to meters afstand.

Det betyder, at der er mange, der ikke kommer, fordi de ikke har overskud til at tilmelde sig på et bestemt tidspunkt. Dette er netop en del af deres udfordring, at dagsformen betyder alt for, hvad man kan på en given dag.

Sagt med andre ord så er det mennesker, der har allermest brug for hjælp, der bliver hårdest ramt af denne nedlukning og det har konsekvenser, som vi ikke kender endnu.

Det er, hvad vi må forvente, når landet lukkes ned og de sociale tilbud begrænses som følge af gældende restriktioner.

Men det er ikke udelukkende de i forvejen sårbare, der bliver ramt af nedlukning og restriktioner. Undersøgelser fra Mary Fonden viser, at også ressourcestærke mennesker bliver ramt af nedlukning.

Derudover fremhæver Mary Fondens Ungepanel at unge, der i forvejen befinder sig på kanten af fællesskaber, rammes hårdt. Heri ligger at ensomhed i dag er et stort tabu blandt unge og det må vi holde os for øje for at kunne hjælpe.

Den yngre generation er i risiko
Vi ved, at ensomhed kan have store konsekvenser for den enkeltes trivsel. 

Det er derfor afgørende, at vi formår at udvikle nye måder at gribe de mange unge, der gennem snart et år, har levet i en verden, hvor den primære kontakt med omverden har været digital og uden den daglige fysiske kontakt til sine kammerater og lærere i skolen.

Derudover må vi forvente at børn, der vokser op i sårbare familier, skal samles op på anden vis end blot med ekstra undervisning på den anden side af coronapandemien.

”Selv et midlertidigt læringstab kan være et problem. Børnene kan komme til at stå dårligere fagligt rustet i deres videre uddannelse og senere på arbejdsmarkedet. Og forstærkes den negative sociale arv, kan det gå ud over børnenes sociale mobilitet. Derfor er det så vigtigt at forstå, hvad nedlukningerne rent faktisk har betydet for skolebørnene og måske kompensere for dem,” siger Kristian Bernt Karlson, lektor på SI.

I forvejen er unge, som vokser op i udsatte familier, påvirket af ikke at kunne få støtte til skolearbejde og lektier, og når man så ikke får den støtte, som det er at komme i skole, så er det klart, at de bliver ramt af modløshed og i værste fald depression med videre.

Nødberedskab 
Under nedlukningen i foråret 2020 oprettede AskovFonden et nødberedskab, som omfattede etableringen af en døgnbemandet hotline. Hotlinen var bemandet af faguddannet personale og åben for, at alle kunne ringe i døgnets 24 timer.

Vi registrerede alle opkald, tema for samtalerne og varighed og lavede efterfølgende en brugerundersøgelse af nedlukningens påvirkninger.

Det vi så var, at det ikke kun var mennesker, vi i forvejen møder i AskovFondens indsatser, men også mennesker, som normalt ikke er i kontakt med et hjælpesystem, som i denne situation oplevede angst, depression og modløshed.

De udfordringer der trådte tydeligst frem i besvarelserne, var forværret angst, ensomhed, selvmordstanker og oplevelsen af at være isoleret fra omverden.

De ramtes stemmer
Følgende citater kom frem evalueringen:

”Isoleringen gør mig følsom for depressive tanker, og den sociale situation bliver også forværret”.

”Jeg knækkede totalt, psykisk”.

”VAR SÅ ALENE, DET VAR UOVERSKUELIGT, DET VAR DEPRIMERENDE, DET VAR VIRKELIGT RÅT”.

”Adskillige "nedsmeltninger", ingen faste rutiner, i høj grad frustrerende”.

Ofte hører vi i den offentlige debat eksperter og interesseorganisationer udtale sig om scenarier og konsekvenser, men vi er i AskovFonden altid optaget af at høre de stemmer, som oplever det på egen krop.

Vores undersøgelse er derfor vigtig, når vi skal håndtere de konsekvenser, der følger af nedlukning og mindre kontakt til omverden.

Forventning om flere psykisk syge
Jeg er bekymret for, at nedlukningen fra december og til nu bringer mennesker med psykisk sårbarhed endnu længere væk fra normaltilværelsen og i værste fald har den konsekvens, at selvmordsraten stiger i Danmark.

Vi ser en tendens blandt vores brugere i AskovFonden, som viser, at selvmordstanker og selvmordsforsøg er stigende og derfor skal vi som samfund følge op på, hvordan de mest udsatte og dem der er på kanten kommer igennem og om på den anden side.

Som samfund må vi derfor i den kommende tid være endnu mere opmærksom på, hvordan vi griber dem, der er psykisk sårbare og ikke har et støttenetværk.

Men vi skal også være særligt opmærksomme på, hvordan vi får øje på de mange børn og unge, der har følt sig alene og ikke har fået den støtte og læring, som de skulle have haft.

Hvordan vi får samlet op på de konsekvenser, som nedlukningen og restriktionerne har og allerede har medført er svært at svare på.

Det er dog sikkert, at vores hjælpesystem kommer til at udvikle nye formater, som kan sikre, at en samfundskrise i en periode ikke bliver et varigt livsvilkår med ensomhed og udsathed som konsekvens.

Derfor har vi med inspiration fra Search Institute i USA oversat følgende råd som kan bruges af alle som arbejde med børn og unge.

Undgå tabt læring
Derudover er det afgørende, at vi følger op med særlig opmærksomhed, når børnene kommer tilbage i skole og ikke udelukkende fokuserer på tabt læring.

Det kan også være at have særlig fokus på overgange, hvor vi oftest kan få øje på dem, der ikke klarer den, hvis vi prioriterer at være opmærksomme:

1. En til en samtaler med børn der kommer tilbage til skolen, med fokus på trivsel.
2. Ekstra hjælp til eksamensforberedelse.
3. Mulighed for at kunne ringe til en hotline, hvor problemet ikke er defineret på forhånd.
4. Fokus på om alle søger en ungdomsuddannelse, og hvis ikke, hvorfor?
5. Fokus på frafald på ungdomsuddannelserne.
6. Fokus på ekstra støtte i skole og ungdomsuddannelserne.

Det er ligeledes afgørende, at vi alle er opmærksomme på, om vores nærmeste trives og hvis ikke, at de støttes til at få den hjælp, de har brug for. For de mennesker der allerede vokser op i udsathed, er det samfundets hjælpesystem, der skal træde i karakter efter denne krise.

Om ikke andet så fordi det er voldsomt dyrt for et samfund, at tabe en stor del af en generation på gulvet, fordi vi ikke fik grebet dem i tide. Fordi alle vinder, når ingen taber.