Kronik

AskovFonden: Ny social investering skal stoppe vold i familien

KRONIK: Den første sociale investeringscase i Danmark mod vold i hjemmet er på vej og skal ramme volden, hvor den starter og komme ventelister til livs. Det skal ske efter princippet, at kommuner kun skal betale for det, der virker, skriver Helle Øbo.

Den kommende&nbsp;sociale investeringscase mod vold i familien&nbsp;skal sikre kortere ventelister og proaktiv specialhjælp rettet mod voldsudøveren.<br>
Den kommende sociale investeringscase mod vold i familien skal sikre kortere ventelister og proaktiv specialhjælp rettet mod voldsudøveren.
Foto: colourbox.com
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Helle Øbo
Adm. direktør, AskovFonden

Et trygt liv uden vold er en menneskeret, men desværre er det ikke alle forundt.

Virkeligheden er, at vold i hjemmet, hvert år rammer 38.000 kvinder og 19.000 mænd ifølge tal fra 2018 fra Vive.

Det betyder også, at hver sjette barn i Danmark vokser op i et hjem med vold, viser tal fra Oldrup med flere fra 2016.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

For første gang i Danmark etableres en social investeringscase med fokus på at stoppe vold i familien.

For på trods af, at der i mange år har været fokus på problemet, er der stadig i gennemsnit halvandet års venteliste på at komme i behandling i Dialog mod Vold.

Hvis vi kan stoppe vold i familien ved at udvikle nye finansieringsmodeller, så mener jeg ikke vi har andre alternativer end at forsøge.

Helle Øbo , Adm. direktør, AskovFonden

Hurtig hjælp
Formålet med at udvikle en social investeringscase er, at udvide behandlingskapaciteten, så det bliver muligt at få hjælp, så snart volden er identificeret.

Det er den Sociale investeringsfond der har initieret at udvikle en prototype i samarbejde med Aarhus Kommune, Den Sociale Kapitalfond og AskovFonden.

Læs også

Forventningen er, at der ultimo årets udgang er udarbejdet en skabelon, der gør at vi kan lancere den første sociale investeringscase på det område i januar 2021.

AskovFondens indsats Dialog Mod Vold tilbyder behandling til den der udøver volden, den voldsramte partner og børn.

Stigende efterspørgsel og demotiverende ventelister
Siden sin begyndelse i 2001, har Dialog Mod Vold oplevet en stigende efterspørgsel på at komme i behandling for at stoppe vold i familien.

Når man, som udøver, har besluttet at søge hjælp til at stoppe volden, så viser vores erfaringer, at det er demotiverende at komme på en venteliste med beskeden om, at der kan være op til to år, før man kan komme i gang med behandlingen.

Konsekvensen er, at 43 procent falder fra, fordi det virker udsigtsløst at skulle vente op så lang tid.

Mere alvorligt er det, at vi for hver udøver, der søger hjælp, ved, at der er kvinder og børn, der hver dag lever i voldens skygge.

Opkaldet jeg aldrig glemmer
Fra 2001 til 2012 var jeg direktør for Dialog Mod Vold, og en af de oplevelser, der gjorde størst indtryk, var en samtale med en mand, der ringede til vores akuttelefon.

Han fortalte i et hektisk tempo, at han havde slået sin kone, som var mor til deres nyfødte barn.

Han var selv vokset op med systematisk vold og ydmygelser og foragtede sin far af samme årsag.

Nu oplevede han, hvordan volden selv blev en del af hans reaktionsmønster, når han følte sig presset og magtesløs.

Han var panisk bange for at det kunne ske igen, og vidste at konsekvenserne ville være, at han mistede dem han elskede allermest.

Jeg fortalte ham at det måske var hans livs vigtigste opkald og det var godt at han ringede for at få hjælp.

Desværre måtte jeg samtidig informere ham om, at der var venteliste på (dengang) cirka et halvt til et helt år.

Han græd og sagde, at det simpelthen ikke kunne være rigtigt, at han ikke kunne få hjælp til at stoppe volden, når han nu erkendte, at han ikke selv kunne bryde mønstret uden at få hjælp.

Behov for specialiseret indsats
Vold er en indlært adfærd (ligesom de fleste misbrug), og selvom det kan virke uforståeligt for de fleste, at man ikke bare kan beslutte at stoppe volden, så ved vi, at de bedste resultater kommer, når motivationen er højest.

Vi ved, at det kræver en specialiseret indsats at erkende egne mønstre og for at ændre adfærd.

Det er afgørende, at vi som samfund tilbyder hjælp til at stoppe volden, når motivationen er til stede, og behandlingen kan igangsættes umiddelbart efter den første henvendelse.

Nogle mener, at det handler om at få flere krisecentrepladser, og ja, det skal der også være fokus på.

Virkeligheden er, at selvom kvinder kommer på krisecenter, så tager cirka hver tredje kvinde tilbage til sin mand efter ophold på krisecenter, og udøveren finder med stor sandsynlighed en anden partner, som bliver udsat for vold.

Volden skal stoppes, hvor den starter
Jeg mener det er afgørende, at vi stopper volden der hvor den starter, hos udøveren, så vi sikrer, at der ikke kommer nye ofre for volden.

Samtidig skal vi have fokus på ofrene for volden og tilbyde hjælp til både partner og børn.

Jeg møder ofte argumenter som, at dette burde være finansieret af vores velfærdssamfund, men virkeligheden er, at det handler om at prioritere.

Vores erfaring er, at de fleste kommuner godt kan se fornuften i at tilbyde behandling til udøveren, men hvis det er et spørgsmål om at hjælpe de voldsramte partnere og børn, eller udøveren i den akutte situation, så er det oftest ofrene, der bliver prioriteret højest, selvom det ikke bryder voldsspiralen.

Det kan godt være, at det i en ideel verden var en del af vores kernevelfærd at betale for, at alle kan få hjælp til at bryde volden.

Men i erkendelse af, at vi ikke har råd til at løse alle sociale problemer, mener jeg ikke, vi har råd til at afvise nye måder at finansiere fremtidens velfærd.

Nyt proaktivt fokus
Ved at få afprøvet et socialt investeringsmarked på det her område, får vi ikke kun hjulpet flere familier, men bliver også klogere på, hvad der virker, og hvordan vi i fremtidens kan flytte fokus fra det reaktive, hvor vi handler, når det for alvor er gået helt galt, til det proaktive, hvor vi får stoppet volden så hurtigt som muligt.

Hvilket betyder, at færre skal vokse op i voldens skygge.

Vi bruger 45 milliarder på socialområdet om året, og i de 25 år jeg har arbejdet inden for området, må jeg desværre erkende, at jeg har set rigtig mange velmenende indsatser, som reelt ikke skaber forandring for dem, de er til for.

Det er ikke kun ulykkeligt for den, der har brug for hjælp, men har også store økonomiske omkostninger for samfundet, altså dig og mig.

Voldens pris
Det koster samfundet 295 millioner om året at sende 1.700 voldsudsatte kvinder og et lignende antal børn på et kvindekrisecenter.

Det skal vi selvfølgelig have råd til, men hvis man kunne forebygge at ofrene blev udsat for vold, så kunne det også her blive en mindre udgift og allervigtigst forebygge, at så mange bliver udsat for vold.

Hvis vi kan stoppe vold i familien ved at udvikle nye finansieringsmodeller, så mener jeg ikke vi har andre alternativer end at forsøge.

Vi ved at en tredjedel af alle anbringelser er begrundet i vold i familien, og vores erfaringer viser, at vi faktisk kan få stoppet volden i familier, hvor der er vold, så børnene kan få en barndom uden vold og blive i deres egen familie.

Vi kommer til at blive klogere undervejs, men bundlinjen er, at flere voldsramte familier får den rette hjælp, på det rette tidspunkt og det kan vel kun være positivt.

Det økonomiske princip
En social investeringscase er bygget op omkring princippet "No cure - no pay", hvilket betyder, at en kommune kun betaler for det, der virker.

Det betyder i praksis at leverandøren og investoren tager en risiko, med mulighed for at få et afkast, hvis eksempelvis volden stopper i en familie.

Ifølge tal fra Socialstyrelsen fra 2015 koster vold i familien samlet set 885 millioner kroner.

Et behandlingsforløb for et par med to børn, koster 190.000 kroner i Dialog Mod Vold.

Hvis en investor for eksempel får fem procent for en familie, hvor volden stopper, så er det 9.500 kr. oveni, som en kommune skal betale for en familie, hvor volden er stoppet.

Gevinst for alle
Der skal ikke meget hovedregning til at gennemskue, at dem der altid vil få den største gevinst er kommunen, regionen, sundhedsvæsenet og retsvæsenet.

Det vil sige dig og mig, som betaler skat.

Essensen i en social investeringscase er, at der kun betales for det, der virker.

Så selvom kritikerne med rimelighed vil påpege, at det ikke skal kunne betale sig at tjene penge på at investere i sårbare mennesker, så vil jeg mene, at vi er nødt til at afprøve de her muligheder med fokus på at kunne hjælpe flere med at få et liv uden vold.

Fordi alle vinder, når ingen taber.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helle Øbo

Adm. direktør, AskovFonden, medlem af Den Sociale Investeringsfonds rådgivende udvalg
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (afgang 1999), MBA (Middlesex University 2017)