Kommentar af 
Mette Frobenius

Borgerpaneler i EU er et frisk pust til en fjern og topstyret verden

EU’s borgerpaneler har været et vink med en vognstang om, at der reelt er et ønske om en mere gennemsigtig og borgerinddragende debat om fremtidens Europa. Så mangler vi bare, at resten af borgerne i EU hører om panelerne, skriver Mette Frobenius.

Det lader til, at man i EU-toppen har tænkt sig at fortsætte medborger panelerne. Så mangler vi bare, at resten af borgerne i EU hører om dem, skriver Mette Frobenius.
Det lader til, at man i EU-toppen har tænkt sig at fortsætte medborger panelerne. Så mangler vi bare, at resten af borgerne i EU hører om dem, skriver Mette Frobenius.Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Mette Frobenius
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

”Konferencen om Europas fremtid” er nået til vejs ende. Konferencen var tænkt som en række EU-debatter, hvor tilfældigt udvalgte borgere fra alle 27 medlemslande mødtes og udvekslede ideer, og var med til at sætte kursen for vores fælles fremtid.

I weekenden mødtes omkring 500 af de 800 deltagere for sidste gang i Bruxelles for at samle op på processen. Til stede var også repræsentanter for Rådet, Kommissionen og Parlamentet.

De mange europæiske borgere har været delt i mindre grupper, der dels har mødtes i forskellige europæiske byer, og dels har mødtes online, og deres arbejde er mundet ud i 49 konkrete forslag. Og som noget nyt var der særligt fokus på unges deltagelse, så en tredjedel af de deltagende var under 25 år. Et syn man ikke normalt møder til EU-debatter ude i landet.

En præmis for borgerpanelet har været, at de med forslagene ikke har skullet komme med forslag til finansiering, og det gør jo unægteligt hylderne i gaveboden både bredere og dybere. Men det giver også panelet mulighed for at tale muligheder i stedet for begrænsninger.

Borgerpanelerne har tydeliggjort, hvor forskellige udgangspunkter vi har, når vi debatterer, hvordan EU skal agere

Mette Frobenius
Komiker, skribent og foredragsholder

Og flere af de 49 forslag er svære at være uenige i. Ønskerne om sikker og bæredygtig produktion af fødevarer, beskyttelse af biodiversitet og økosystemer, billig offentlig transport og bedre europæisk energiproduktion er mål, som de fleste kan tilslutte sig uden de store overvejelser.

Udfordringen bliver, hvordan vi når de mål, og til hvilken pris. Og vi ved af erfaring, at det bliver endnu mere problematisk, når vi skal blive enige om hvor meget – eller hvor lidt – EU skal blande sig i migrationsregler, skattepolitik, sundhedspolitik og mindsteløn. Bare for at nævne nogle af de største europæiske knyster. 

Men idékataloget rummer også mange forslag på områder, hvor EU-apparatet allerede er i gang med arbejd et: Bedre datasikkerhed, balancen mellem landbrug og biodiversitet og bedre sikring af den europæisk elforsyning, blot for at nævne et par stykker.

Overordnet var både deltagere og arrangørerne tilfredse med forløbet. Parlamentsformand Roberta Metsola slog fast i sin åbningstale, at det her kun er starten på borgerinddragelsen i lovgivningsprocesserne i EU.

Med store verbale armbevægelser sagde hun, at ”Konferencen om Europas fremtid og de fremlagte forslag er ikke slut. Der er ingen slutdato for fremtiden. Der er ikke en tjekliste, som vi skal afkrydse. Fremtiden er et igangværende projekt. Det er vores Union også."

Borgerpanelerne har været et nyt og frisk tiltag for de europæiske institutioner, hvor meget stadig synes fjernt, svært gennemskueligt og topstyret

Mette Frobenius
Komiker, skribent og foredragsholder

Også det liberale medlem af EU-Parlamentet Guy Verhofstadt – for hvem det her har været et hjertebarn – var meget begejstret, både for processen og resultatet. Han har været ivrig deltager, både på de fælles møder og i de mindre grupper.

Han fik hevet egen deltagelse ned på det mere personlige plan, da han fortalte, hvor svært mødet i Dublin havde været for ham, fordi han ganske enkelt ikke kan lide Guinness. Men hvis man er vokset op med belgisk øl, så er det jo ikke så svært at forstå.

Dagen blev en opsummering på arbejdet, krydret med lidt mere floskel-agtige statements, som ”The future is a work in progress” og ”Democracy will never be the same again”, men overordnet er der ingen tvivl om, at de borgere, der har deltaget, har fået en langt større indsigt i Unionens intentioner, værdier og råderum.

Og så har borgerpanelerne tydeliggjort, hvor forskellige udgangspunkter vi har, når vi debatterer, hvordan EU skal agere.

To af de maltesiske deltagere undrede sig over, at vi i det nordlige Europa kun taler om flygtninge som noget med udgifter og omkostninger, fordi for dem er flygtninge helt reelt lig, der jævnligt skyller op på strandene.

En tysk deltager var ikke så glad for den grønne omstilling, hendes bekymring gik på arbejdsløsheden i hendes nærområde, når man nu lukkede kulkraftværker på stribe, og panelets ældste deltager, en fransk kvinde, kunne ikke holde tårerne tilbage, da hun ved første samling tog ordet og takkede for at bo i en verdensdel, hvor der har været fred siden anden verdenskrig.

Samtidig har borgerpanelerne været en politisk kampplads mellem Parlament, Råd og Kommission, fordi nogle få af de 49 borgerforslag kræver traktatændringer, oftest at man ændrer flertalsbeslutninger til kvalificeret flertal, noget som Parlamentet langt hellere ser, end Kommissionen.

Læs også

Tjekkiets EU-minister, Bek Mikulás, fejede forslaget om traktatændringer helt af banen ved det sidste møde, idet han slog fast, at med den uro, der er i verden, og med den modstand, medlemsstaterne helt sikkert vil give, så er det slet ikke tiden for det nu.  

Og så har hele processen lidt under meget lidt synlighed og stort set ingen pressedækning. Nogle lande har haft egentlige nationale borgerpaneler, andre har, som Danmark, afholdt større og mindre debatter landet over, men konklusionen er klar, langt de fleste europæere har ikke hørt om projektet.

Selv paneldeltagerne var godt klar over den manglende synlighed, men her kom der igen konkrete forslag på banen. Én foreslog ganske enkelt, at man burde gøre EU-nyheder til obligatorisk stof på linje med ”sport” og ”vejret” i nyhedsindslagene både på tv og på radio. Og i en tid, hvor vi oversvømmes af VM på alle kanaler, synes forslaget jo ikke helt hen i vejret.

Nu mangler vi bare, at resten af borgerne i EU hører om panelerne

Mette Frobenius
Komiker, skribent og foredragsholder

Den danske deltager Tommy Weston fra København så panelet som en forbedring af de demokratiske processer i EU. ”Det er positivt, hvis det her fremadrettet bliver metoden, altså at borgerne bliver hørt. Det synes måske mere naturligt for os i Danmark med fri presse og ytringsfrihed, men i nogle af andre medlemslande kan det være en ny og mere inddragende måde at debattere politik på. Og så var det godt, at der var så mange unge, der deltog. Det lover godt for vores børn og børnebørn”.

Så borgerpanelerne har været et nyt og frisk tiltag. Et friskt pust for de europæiske institutioner, hvor meget stadig synes fjernt, svært gennemskueligt og topstyret.

Men de har også været et vink med en vognstang om, at der reelt er et ønske om en klarere, mere gennemsigtig og mere borgerinddragende debat, når vi skal lægge skinnerne for fremtidens Europa.

Og det lader til, at panelerne bliver fast inventar i den politiske værktøjskasse. Den franske præsident Macron sagde på Europadagen 9. maj, da de 49 forslag blev præsenteret: "Konferencen om Europas fremtid, som vi afslutter i dag, er en enestående øvelse, og dens omfang er uden fortilfælde, et pust af frisk luft til vores kontinent.”.

Og i september tog Kommissionsformand Ursula von der Leyen samme standpunkt i sin årlige ”State of the Union”-tale. Så det lader til, at man også i EU-toppen har tænkt sig at fortsætte med panelerne. Og der er allerede linet borgerpaneler op i nær fremtid, hvor der skal debatteres madspild og initiativer om læringsmobilitet og virtuelle verdener. Så mangler vi bare, at resten af borgerne i EU hører om panelerne.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frobenius

Komiker, skribent og foredragsholder
cand.merc.jur. (CBS 1999)

Ursula von der Leyen

Formand, EU-Kommissionen, fhv. forsvarsminister, Tyskland (CDU)
KA i folkesundhedsvidenskab (2001), cand.med. (Mediziniche Hochschule, Hannover, 1991)









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024