Debat

Care Danmark: Hvor er humanismen og solidariteten i regeringens værdibaserede strategi?

Regeringens nye udenrigspolitiske strategi fortjener ros. Men idéen om modtagecentre og udhulingen af bistanden sår tvivl om, hvorvidt der er plads til humanisme og solidaritet i det, som regeringen kalder en værdibaseret udenrigspolitik, mener Care Danmark.

Danmark bør internt i Nato arbejde for, at investeringer i klima kan tælles med i landenes Nato-bidrag, foreslår Rasmus Stuhr Jakobsen.
Danmark bør internt i Nato arbejde for, at investeringer i klima kan tælles med i landenes Nato-bidrag, foreslår Rasmus Stuhr Jakobsen.Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Rasmus Stuhr Jakobsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Viljen til at engagere sig i det europæiske og internationale samarbejde har undertiden været svær at få øje på hos statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes regering.

Efter at have læst den nye udenrigspolitiske strategi er jeg dog ikke i tvivl om, at regeringen nu stempler ind som global aktør. Det er som om, at regeringen har erkendt, at Danmark er afhængige af stærke internationale alliancer.

Den godt 60 sider lange tekst efterlader mig indtrykket af en regering, som har fornyet sine udenrigspolitiske ambitioner, uanset om det handler om at styrke den grønne omstilling gennem EU, fremme global tryghed og sikkerhed gennem Nato eller udbrede og forsvare demokratiske værdier og rettigheder gennem FN og en øget diplomatisk indsats.

EU skal være en grøn rollemodel

Statsministeren skal især generelt roses for at have forladt sin mere EU-skeptiske retorik.

Danmark påvirker bedst verden ved at være aktiv i de rette internationale fora, ikke mindst EU, ved at pleje eksisterende alliancer og ved at opbygge nye partnerskaber.

For mig er det uforståeligt, at klimabistanden fortsat skal finansieres ved at udhule den almindelige udviklingsbistand

Rasmus Stuhr Jakobsen
Direktør og generalsekretær, Care Danmark

De grønne partnerskaber, eksempelvis partnerskabet med Indien, er er et godt eksempel på, at et lille land som Danmark faktisk kan påvirke en stormagt som Indien til at vælge en grønnere fremtid.

Men bilaterale aftaler gør det naturligvis ikke alene, hvis man vil være en grøn frontløbernation. Der skal mere til, når man har den slags ambitioner.

Noget af det vigtigste i strategien er derfor formuleringerne om, at Danmark vil styrke sit europæiske engagement og arbejde målrettet for, at EU bliver en klimaunion, som kan udvikle sig til en grøn rollemodel, en global ledestjerne for andre stormagter.

Klima og sikkerhed hænger sammen

Hvor de grønne ambitioner for EU står stærkt i strategien, er de desværre svære at få øje på andre steder. Ikke mindst i forhold til Nato og Danmarks kandidatur til FN's Sikkerhedsråd. Det kan undre, for vil man skabe en tryg og fredelig verden, kommer man ikke uden om at håndtere klimakrisen.

Natos generalsekretær udtrykte det meget præcist på den amerikanske præsident Joe Bidens klimatopmøde sidste år: "Global opvarmning gør verden mere usikker. Det har en seriøs indflydelse på vores sikkerhed".

Personligt havde jeg gerne set, at klima og bæredygtig udvikling stod stærkere i den sikkerhedspolitiske del af strategien. Det er godt, at sammenhængen mellem klimaforandringer og konflikt, krig og usikkerhed anerkendes, men der mangler løsninger og mere konkrete visioner.

Misforstå mig ikke: Det er vigtigt, at regeringen har stort fokus på rettigheder og diplomatiske greb, men investeringer i klimatilpasning og bæredygtig udvikling er på mange måder helt afgørende for, at man kan sikre fred og stabilitet i skrøbelige stater – især stater, hvor der er mangel på vand, fødevarer og energi. 

Grønne Nato-bidrag

Som direktør for Danmarks grønne udviklingsorganisation Care kender jeg de komplekse forhold i Sahel og andre højspændte regioner.

At tænke klima og naturressourcer ind i freds- og konfliktmægling er et vilkår, hvis man vil skabe fred og stabil udvikling i tredjeverdenslande.

Hvor resten af strategien taler om partnerskaber og fælles løsninger, er Danmark her klar til at gå helt alene

Rasmus Stuhr Jakobsen.
Direktør og generalsekretær, Care Danmark

Det bør om noget være en tommelfingerregel, hvis Danmark skal engagere sig i konflikter uden for vores grænser. Derfor bør Danmark også internt i Nato arbejde for, at investeringer i klima kan tælles med i landenes Nato-bidrag.

Dels vil det gøre det mere attraktivt for flere lande at betale mere til Nato, dels kan grønne investeringer i vand, landbrug og energi bidrage til at løse mange problemer, som krudt, kugler og militær aktivisme omvendt risikerer at forværre, sådan som man tidligere har set det.

Strategiens torne og tidsler

Selvom strategien overordnet fortjener stor ros, indeholder den også nogle alvorlige torne og tidsler.

Først og fremmest er det for mig helt uforståeligt, at klimabistanden fortsat skal finansieres ved at udhule den almindelige udviklingsbistand. Det er ikke rimeligt, det er i strid med internationale løfter, og det er er et brud på årtiers dansk bistandspolitik.

Ligeledes er afsnittet om migration trist læsning. Her tænker jeg især på ideen om at oprette modtagecentre for asylansøgere i Afrika. Man får indtrykket af, at formålet er at holde asylansøgere og flygtninge væk fra Danmark, snarere end det er at hjælpe mennesker i nød.

Hvor resten af strategien taler om partnerskaber og fælles løsninger, er Danmark her klar til at gå helt alene. Det er trist, og det skaber tvivl om, hvorvidt der er plads til værdier som humanisme og solidaritet i det, som regeringen har kaldt for en værdibaseret udenrigspolitik.

Min opfordring er, at disse værdier får en langt stærkere position, når ordene skal omsættes til praksis, og at man går fri af signalpolitik og symptombehandling og i stedet prioriterer at bekæmpe de bagvedliggende årsager til problemerne.

Investeringer i udvikling og klimatilpasning er den bedste og mest forebyggende indsats, som man kan foretage sig. Der er ingen tvivl om, at det vil gøre langt større gavn at bruge pengene på denne måde, end hvis man forfalder til at bruge millioner på at oprette lejre i Afrika og plastre Europas grænser til med pigtrådshegn.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Stuhr Jakobsen

Adm. direktør og generalsekretær, Care Danmark, forperson, Globalt Fokus
cand.scient.soc., (RUC 2003)

0:000:00