Debat: Demokraticenter ja, men hvordan?

DEBAT: Et center for demokratiudvikling og borgerinddragelse skal styrke samarbejdet med borgerne i samfundet, men for at sikre dette må vi etablere en organisation, der er inddragende også i dens organisatoriske opsætning, skriver Ole Bondo Christensen m.fl.

Af Ole Bondo Christensen m.fl. (se dokumentationsboks)
Borgmester i Furesø Kommune (S) og formand for Vestforbrændingen

Man skal ikke have været mange timer på Folkemødet på Bornholm, før man har hørt et ønske om mere borgerinddragelse nævnt flere gange. I kommunerne taler man om ”kommune 3.0”, hvor borgeren ikke ses som klient eller bruger, men som samarbejdspartner.

Overalt i de vestlige samfund er man klar over, at de store samfundsudfordringer som klima, energi, sundhed og global fødevareforsyning ikke kan løses uden bedre samspil mellem borgere, eksperter, virksomheder og politikere. Folkeafstemninger, gule veste og den ringe tilslutning til de politiske partier afslører, at der er mangel på tillid.

Nærdemokratiet er blevet mindre nært, EU opleves som langt væk, og de sociale medier skaber ”ekkokamre”. Men den gode nyhed er, at der er stor lyst til deltagelse i demokratiet i civilsamfundet, og det er påvist gang på gang, at borgerne gerne vil bidrage til borgerinddragelse og samskabelse, samt at det afføder ideer, indsigt og forståelse mellem politikere og borgere.

Lovforslag
Det er noget af bagtæppet for, at fire partier har lagt op til en folketingsbeslutning (B 141) om ”oprettelse af et center for demokratiudvikling og borgerinddragelse”, som pålægger regeringen at lave lovforslag om et sådant center.

Forslaget drøftes i Folketinget 26. april 2019. Centeret skal (forkortet af os):

  • Arbejde for at knytte borgerinddragelse til de politiske beslutningsprocesser
  • Forske i og eksperimentere med nye modeller og metoder
  • Bruge og afprøve metoder i konkrete projekter
  • Give Danmark en position i front som udvikler af demokratiet
  • Forbedre repræsentationen af nogle befolkningsgrupper.

Der er intet i forslaget, som vi ikke er enige i. Vi vil dog tilføje nogle behov, der ikke direkte fremgår, såsom at lave kurser og konferencer, sprede ideer, erfaringer og kundskab, at rådgive beslutningstagere, være aktiv deltager i debatten omkring civilsamfundets rolle, demokrati og borgerinddragelse samt at samarbejde med vigtige organisationer som KL, Danske Regioner, folkeoplysningen, tænketanke med flere.

Et center, ikke et kontor
Forslaget giver imidlertid anledning til at stille nogle meget vigtige spørgsmål, om hvordan et sådant center skal etableres. For nu at begynde med, hvordan det ikke bør se ud, så vil det være uhensigtsmæssigt, hvis det ender med for eksempel et kontor under Indenrigsministeriet eller i Folketingets administration.

Årsagen hertil stod allerede klart, da et lignende forslag blev fremsat af Uffe Elbæk, da han var løsgænger før sidste valg til Folketinget. I Tingets behandling mente alle, at det ikke måtte blive et lukket kontor og forskningstungt, at det også skulle gavne andre end Folketinget, og at der i Teknologirådet var meget stærke kompetencer, man burde bygge på.

I Forskningsudvalgets beretning var der enighed i behovet, og en model med Teknologirådet blev efterlyst. Forslaget fik medløb, men snublede i organiseringen.

Inddragelse af borgere giver medejerskab
Der er i mange institutioner og partier stor forståelse for, at der skal være et konstant demokrati, hvor borgere, eksperter, interessenter og beslutningstagere sammen kan finde og debattere udfordringer og løsninger – som beslutningstagerne så må tage på sig at beslutte om.

Disse institutioner indbefatter både Folketinget, regeringen, regioner, kommuner, forsyningsselskaber og virksomheder, der har det tilfælles, at de gerne vil sikre sig, at deres beslutninger nyder bred accept, er robuste og effektive.

Skal denne diversitet have gavn af centerets arbejde, må man antage, at den bedste organisatoriske løsning er en, der giver dem indflydelse.

For at give et par eksempler, så må man forvente, at kommunerne gerne vil være med til at prioritere, udforme og bidrage til centerets eventuelle aktiviteter omkring borgerinddragelse inden for planlovgivningen, og tilsvarende vil affaldssektoren nok gerne være med, hvis et projekt om borgeraccept af genanvendelsessystemer bliver udformet.

Inddragelse af borgerne giver medejerskab. Det samme gør inddragelse af institutionerne i centeret. Derfor havde Folketingets partier ret, første gang dette var på dagsordenen, da de pegede på, at det ikke måtte blive et center, der risikerer at blive et ”kontor”.

Flere samarbejdspartnere
Et andet punkt, beretningen i sin tid pegede på, var, at der i kraft af Teknologirådet allerede er en uhyre stærk ekspertise på området. Teknologirådet har siden dets etablering i 1986 udført borgerinddragelse i Danmark med blandt andre Folketinget, regeringen, regioner og kommuner.

Det har været flittigt anvendt som rådgiver og udfører af inddragelse for FN, OECD, EU, Europarådet og i andre lande verden over. Teknologirådet har et globalt netværk og står bag udviklingen af en række metoder, som er vigtige i redskabskassen for borgerinddragelse. Det må derfor være et krav til et center, at det bygger på disse kompetencer.

Ud over Teknologirådet har Danmark en række eksperter i blandt andet universiteter, kommuner, organisationer og konsulentvirksomheder. De ressourcer bør også bringes i spil gennem samarbejdsflader mellem praktikere, forskere og eksperter. Derfor bør centeret formes på en måde, der fremmer samarbejde.

En medlemsbaseret organisation
Folketinget og regeringen sidder med et særligt ansvar for borgerinddragelse og demokratiudvikling. Mange af de beslutninger, som borgerne kunne bidrage til, tages her, og Folketinget er det endegyldige symbol på det stolte danske folkestyre.

Derfor er der ingen tvivl om, at et center skal have en tilknytning til Folketinget, og det kontaktudvalg, der foreslås i beslutningsforslaget, er en god løsning. Man kunne forestille sig, at centret fik en filial i Folketinget, så afstanden til MF’erne blev så lille som mulig. Men at placere centeret alene på Christiansborg ville være en fejlbeslutning.

Vi vil påstå, at den bedste løsning vil være etablering af en medlemsbaseret organisation i tilknytning til Teknologirådet:

  • Der vil give ejerskab hos de organisationer, der ønsker at udvikle deres demokratiske processer.
  • Organisationen selv vil blive demokratisk og inddragende. Det er medlemmerne selv, der har størst indsigt i egne behov.
  • De nødvendige kompetencer og års erfaring i samarbejde mellem praktikere og forskere vil være til stede fra dag et.
  • Ligeledes vil der fra start være erfaring i at samarbejde med politikere, både i organisationens medlemskreds og i regering og Folketing. Teknologirådet har mere end 30 års erfaring i at rådgive og servicere politiske beslutningstagere.
  • Endelig vil det blive en fantastisk ressource at kunne knytte en mængde organisationer sammen i en medlemskreds, der vil have mulighed for sammen at gennemføre storstillet inddragelse i Danmark – for eksempel op til folkeafstemninger.

Et inddragende initiativ
Vi ser meget frem til debatten i folketingssalen 26. april og håber på åbenhed over for disse synspunkter. Vores forfatterkreds er sammensat, så vi tilsammen både har erfaring fra Folketinget, kommuner, forsyningsvirksomheder, forskning, rådgivning, tænketanke, oplysning og danske og internationale netværk. Så vi mener at have bred indsigt i behovene hos dem, der skal bruge centrets arbejde.

Det bedste vil være, hvis folketingsdebatten anbefaler en sådan løsning. Under alle omstændigheder vil denne forfatterkreds tage initiativ til at samle potentielle medlemmer af centret til en workshop, hvor man kan undersøge interessen, drøfte organisationsmodellen og sammen med Teknologirådet skitsere et vedtægtsgrundlag.

Så kan regering og Folketing slutte op ved at udforme en lov, der etablerer kontakten til regering og Folketing og giver et tilskud til arbejdet. Resten ville medlemmerne selv skulle betale gennem et kontingent. Loven kunne også afspejle centrets eventuelle rolle i de planer, Folketinget drøfter om anvendelse af Rigsarkivets bygninger til folkehøringer med videre.

Håbet er, at alle kan se logikken i at etablere en organisation, der i alle ender og kanter er inddragende – også i dens organisatoriske opsætning. Man er velkommen til at kontakte os, hvis man vil deltage i initiativet.

Forrige artikel Klumme: God fondsledelse lader sig inspirere fra alle verdenshjørner Klumme: God fondsledelse lader sig inspirere fra alle verdenshjørner Næste artikel Birgitte Boesen: Genopbygningen af Notre Dame er et eksempel på en samfundskontrakt i krise Birgitte Boesen: Genopbygningen af Notre Dame er et eksempel på en samfundskontrakt i krise