Debat: Mindre snak og mere aktion på verdensmålene i små og mellemstore organisationer

Af Jesper Mørk og Lasse Alfastsen
Hhv. Stifter af Krydsfeldt og social iværksætter samt ejer af Bæredygtig Kommunikation
Det er en fantastisk positiv udvikling, at vi lige nu ser et væld af små og mellemstore organisationer og virksomheder (SMV’er), som insisterer på at spille en rolle i den bæredygtige omstilling.
Med Verdensmålene er der fremvokset et nyt fælles sprog, som muliggør nye handlingsfællesskaber og forandringsmuligheder.
SMV’erne ønsker nemlig at bidrage til den bæredygtige omstilling ved at adressere de mange udfordringer, vores samfund står overfor. Det ligger i deres DNA og i kerneforretningen. Og nu da der med Verdensmålene og klimakrisen er kommet så stort fokus på verdens udfordringer, er det vores fælles ansvar at finde løsninger på problemerne.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Men nu har vi efterhånden talt om Verdensmål og forandring længe nok. Det er på tide, at vi fokuserer på, hvordan gode intentioner bliver til god praksis. Der har været så uendeligt mange skåltaler, og nu er champagnen altså drukket.
Nu er det tid til at fjerne champagneglassene og i stedet lægge konkrete løsninger på bordet med udgangspunkt i konkrete opgaver, som SMV’erne kan føre ud i livet. Derfor kommer vi her med tre konkrete opgaver, man som SMV kan starte på allerede i dag.
Nu har vi efterhånden talt om Verdensmål og forandring længe nok. Det er på tide, at vi fokuserer på, hvordan gode intentioner bliver til god praksis. Der har været så uendeligt mange skåltaler, og nu er champagnen altså drukket.
Jesper Mørk og Lasse Alfastsen
Hhv. Stifter af Krydsfeldt og social iværksætter samt ejer af Bæredygtig Kommunikation
Find sammenhænge
Virksomheder skal først sætte sig ind i indholdet af de 17 verdensmål og finde konkrete sammenhænge mellem problemerne og virksomhedens arbejde.
Det kan både vedrøre det, virksomheden gør i forvejen, og det virksomheden kunne gøre i fremtiden. Sæt ord på og dokumentér de tanker, I har gjort jer.
Sådan får I etableret et fundament at tale ud fra, når snakken falder på Verdensmålene. På den måde bliver I skarpere på, hvordan I skal forholde jer og handle på udfordringerne med udgangspunkt i jeres organisation og jeres forretning.
Spørg jer selv: Hvordan skal vores virksomhed konkret bidrage til den bæredygtige omstilling med udgangspunkt i vores styrkepositioner?
Skaf et blik udefra
Med en bedre idé om, hvilken berøring virksomheden har, eller kunne have med Verdensmålene, er det vigtigt med et blik udefra. I Verdensmålene ligger en grundlæggende idé om dialog og samskabelse af løsninger.
Derfor skal I ikke arbejde med Verdensmålene i en osteklokke. Find en civilsamfundsorganisation, I har tillid til, og bed om sparring på jeres tanker.
De kan hjælpe jer med at sætte baren det rigtige sted og se mulighederne i arbejdet med Verdensmålene. Det kan desuden meget vel være første vigtige skridt på vejen mod et værdifuldt partnerskab.
Spørg jer selv: Hvilke spørgsmål står vi med, og hvem kan tænkes at have svarene?
Integrer Verdensmålene
Endelig skal Verdensmålene integreres i virksomheden. Det er også en kendt sang fra eksperterne. Men hvordan og hvor?
Svaret er der, hvor udviklingen af produkter, services eller forretningen foregår. I kernen af jeres forretning. Den bedste måde at få Verdensmålene ind i forretningen er gennem forretningsudvikling.
Så undersøg, om et verdensmål kan danne udgangspunkt for et nyt forretningsområde eller kan udvide jeres marked på anden måde.
Spørg jer selv: Hvordan kan vi udvikle vores portefølje med udgangspunkt i et eller flere verdensmål? Det er ikke så svært, som det af mange bliver gjort til.
Sæt chamgpagneglasset fra jer, læg skåltalerne i skuffen og begynd arbejdet med de tre opgaver, vi skitserer her. Så er I godt på vej mod fremtiden, og de næste skridt viser sig naturligt herfra.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling
- To ud af tre danskere vil gøre det sværere at blive valgt til Folketinget
- Folketinget tabte historisk meget erfaring ved folketingsvalget i marts
- Nyvalgt var bange for at blive ensom på Borgen: "Som aktivist har fællesskaber styrket min trivsel"
- I 30 år har han været Danmarks klimahelt fra Samsø. Nu stopper han med en opsang til politikerne
- Nok har jeg ytringsfrihed. Men kritiske udtalelser kan påvirke finansieringen til min organisation



























