Fakta: Hvad er Den A.P. Møllerske Støttefond?

Den A.P. Møllerske Støttefond blev stiftet i 1983 som en afløser for Den A.P. Møllerske Hjælpefond. Støttefonden er en almennyttig fond, som, ud over at yde støtte til en nærmere bestemt gruppe af personer med tilknytning til A.P. Møller Gruppen, støtter velgørende og almennyttige formål.

Støttefonden har tidligere uddelt mellem 50 og 100 millioner kroner årligt men forventer at skrue markant op for uddelingerne i de kommende år. De ekstra bevillinger er blandt andet gjort mulig af succesårene hos Mærsk, hvor Støttefonden ejer 3,1 procent af aktierne.

Støttefondens program- og fokusområder
Fondens donationer på det sociale område har traditionelt været uddelt på baggrund af ansøgninger, hvor aktører har søgt om midler til deres projekt. I forbindelse med den nye milliondonation har fonden på baggrund af fundsatsen og efter dialog med relevante aktører udpeget tre programområder og dertilhørende fokusområder. Samme fremgangsmåde benyttede Støttefonden, da den bevilgede 1 milliard kroner til den danske folkeskole i 2013. 

Den nye donation fra Den A.P. Møllerske Støttefond er således tilegnet indsatser og initiativer, der hjælper udsatte borgere i uddannelse eller job, modvirker negativ social arv og løfter de fysiske rammer for de svagest stillede grupper i det danske samfund.

Konkret drejer det sig om følgende områder:

Programområde 1: Flere udsatte borgere i uddannelse eller arbejde
Mere end 500.000 danskere lever på kanten af arbejdsmarkedet og har svært ved at finde deres plads i samfundet til trods for, at de har rundet de 30 år. Gruppen af udsatte unge uden uddannelse eller job er desuden voksende, og mere end 170.000 unge mangler et solidt afsæt for at kunne klare sig selv.

Fokusområder:
Livsmestring, uddannelse og arbejde. Helhedsorienterede indsatser for udsatte voksne med fokus på hjælp til selvhjælp
Ikke alle borgere uden for arbejdsmarkedet har gavn af de eksisterende muligheder for hjælp til selvhjælp, og der er behov for at sætte ind på nye måder. Fonden støtter indsatser, som mere effektivt styrker voksne udsattes evne til at mestre deres liv og øger deres chancer for at komme i job eller uddannelse. Særligt fokuseres der på helhedsorienterede og tværfaglige indsatser, der tager udgangspunkt i den udsatte borgers egne ressourcer og solid socialfaglig viden.

Erhvervsuddannelse eller job til udsatte unge med praktisk begavelse.
I dag vælger færre end hver femte ung en erhvervsuddannelse, og prognoser viser, at der vil mangle mere end 30.000 faglærte i 2020, hvis ikke udviklingen vender. Fonden støtter initiativer, der effektivt hjælper praktisk begavede udsatte unge videre i erhvervsuddannelse eller job. Det omfatter løft af de forberedende tilbud som for eksempel produktionsskoler, fokus på mere sikre overgangssituationer i de unges liv, praksisrelaterede indsatser i folkeskolen samt styrkede koblinger til erhvervslivet og civilsamfundet

Programområde 2: Brud med den negative sociale arv
Ikke alle børn har lige gode chancer for at få en uddannelse. Vilkår i opvæksten gør det sværere for nogle, og det er kun omtrent hvert andet barn af ufaglærte forældre, som får en uddannelse. Arbejdsløshed og manglende uddannelse hos forældrene, fattigdom og en barndom i ressourcesvage boligområder er negative præmisser, som ikke elimineres af velfærdssamfundets gratis uddannelse og udbredte daginstitutioner. Børn i udsatte familier lever hyppigt med faktorer som misbrug, kriminalitet, vold og psykisk sygdom, der i et vist omfang øger deres risiko for social marginalisering senere i livet.

Fokusområder:
Udsatte familiers bæredygtighed
Familien spiller en væsentlig rolle for, hvilken fremtid et barn får, og der er et stort potentiale i at styrke socialt udfordrede hjem uden stærke boglige traditioner. Fonden støtter særligt helhedsorienterede indsatser, som styrker familiernes bæredygtighed og evne til at lægge langsigtede strategier for deres børn.

Udsatte unges fritidsjob og iværksætteri
En svag til knytning til uddannelses- og arbejdsmarkedet er ofte et spørgsmål om social arv. Adgang til fritidsjob har vist sig at være en effektiv måde at bryde negativ social arv på, fordi fritidsjob blandt andet styrker arbejdsmarkedskompetencer og uddannelsestilknytning samt forebygger kriminalitet og anden risikoadfærd. Fonden støtter helhedsorienterede indsatser, der fokuserer på fremme af fritidsjob og iværksætteri som springbræt til styrket uddannelses- og arbejdsmarkedstilknytning.

Programområde 3: Bedre fysiske rammer for socialt udsatte borgere
De fysiske rammer for udsatte borgere har historisk haft præg af institutioner. Det gælder en lang række grupper fra psykisk syge, handicappede og svage ældre til anbragte børn, misbrugere og hjemløse. I de senere år er der sket fremskridt på nogle områder med opmærksomhed på gode rammer for de enkelte udsatte borgeres trivsel, helbredelse og mestring af eget liv i et større fællesskab. Samtidig er der fortsat behov for at udvikle og udbrede byggeri og anlæg, der styrker inklusion. Fonden støtter særligt socialt byggeri og anlæg med effekt – udvikling af nye løsninger og udbredelse af byggerier med dokumenteret effekt for målgruppen af udsatte borgere.

Fonden ønsker at indgå samarbejde med en bred vifte af aktører på det sociale område, herunder ildsjæle og spirende frivillige organisationer, hvis projekter adresserer ovenstående program- og fokusområder.

Fonden i skyggen
Det er Den A.P. Møllerske Støttefonds bestyrelse, der udvælger de projekter, som skal opnå støtte. Bestyrelsen udgøres af formand Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, Fru Leise Mærsk Mc-Kinney Møller, Managing Director Johan Pedersson Uggla og direktør Nils Smedegaard Andersen. Direktør for Støttefonden er Henrik Tvarnø.

Støttefonden deler sekretariat og adresse med A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal (A.P. Møller Fonden) på Esplanaden 15.

Støttefondens bestyrelse afholder møde i maj måned.