Det Sociale Netværk: Civilsamfundet står parat til at hjælpe udsatte børn og unge

DEBAT: Forebyggende indsatser kan spare unge som voksne for psykisk mistrivsel, misbrug, social isolation og helbredsproblemer. Og civilsamfundet står klar til at trække et tungere læs i arbejdet, skriver Trine Hammershøy fra Det Sociale Netværk.

Af Trine Hammershøy
Direktør, Det Sociale Netværk

”Det er lettere at bygge stærke børn og unge end at reparere nedbrudte voksne.” Næsten sådan har et klogt hoved engang sagt. Og det gælder stadig!

Konsekvenserne ved børn og unges mistrivsel er omfattende, både menneskeligt og økonomisk, og her kan civilsamfundets forebyggende indsats rent faktisk gøre en forskel.

Uanset om det er den unge, der har en skoledag fyldt med mobning, ensomhed og faglige nederlag, eller det er de anbragte børn og unge, hvor faresignalerne har været tydelige i årevis.

Civilsamfundet skal spille en større rolle
I forhold til anbragte børn og unge er det nødvendigt at prioritere såkaldte 360-graders indsatser.

Anbringelsesårsagen er jo den sociale situation i barnets liv og familie, men når et barn eller en ung bliver anbragt, er det også vigtigt, at man tager vare på barnets eller den unges skolegang, de sociale relationer og kammeratskaber.

Herunder at hjælpe med, at de bevarer gode relationer, så de ikke oplever, at alt er revet bort, og at de dermed står helt alene. Her spiller både systemet og civilsamfundet en stor rolle.

Det handler om at bringe civilsamfundet meget mere i spil, end det sker i dag, når det gælder favnende indsatser. Som det er i dag, kan man godt få fornemmelsen af, at systemet skal klare alt. Men det er ikke altid hele løsningen. Civilsamfundet rummer et kæmpe uforløst potentiale af medmenneskelighed, som både kan og vil.

Det sker for eksempel i Headspace og andre NGO’er som Mødrehjælpen, Ungdommens Røde Kors og Gadespejlet, hvor unge kan profitere af at tale med en frivillig. Civilsamfundet kan skabe relationer på en anden måde end systemet.

Der er brug for at udvikle nye løsninger, der virker. Det kan blandt andet ske gennem nye samskabelsesprocesser, hvor forskellige aktører går sammen, og hvor civilsamfundet får en betydende rolle. 

Ikke alene efter de 18 år
For nylig havde jeg fornøjelsen af at stifte bekendtskab med ”Cafe Unik” – et initiativ under foreningen Børns Trivsel.

Her kan nuværende og tidligere anbragte børn mellem 18 og 30 år mødes og tale med ligesindede og fagpersoner, deltage i aktiviteter og skabe fællesskaber.

For også disse unge kan have brug for rollemodeller – for peers – som bringer håb og positive forventninger om, at selv om du har haft en hård barndom og ungdom, og selvom du måske ikke har været del af en kernefamilie, men er vokset op uden for hjemmet, så kan også du få et godt liv.

Men det kræver opbakning og troen på, at der også er nogen, når systemerne har lukket. Der kan Cafe Unik og deres frivillige noget helt specielt. De er den kærlige, men vel også faste hånd, som vi alle kan have brug for.

Initiativer som Headspace og Cafe Unik er med til at sikre, at der også bliver taget hånd om de unge, når de går fra barndommen til voksenalderen.

De unge voksne bliver ikke mindre udsatte natten over, og derfor er det positivt, at regeringen og satspuljepartierne netop har besluttet, at en del af satspuljemidlerne skal gå til bedre efterværn til anbragte og sårbare unge i en række udvalgte kommuner.

Men det giver også mening at kigge på, hvordan vi hjælper de udsatte unge endnu tidligere.  

Alt andet lige kan det bedre betale sig at forebygge. Det skylder vi alle de unge, der slås med svære tanker og store problemer, men også fordi vi nu ved, at et initiativ som Headspace giver et større råderum til andre indsatser lokalt og regionalt.

I Det Sociale Netværk og Headspace Danmark er vi nagelfaste i troen på, at en forebyggende indsats kan spare unge som voksne for psykisk mistrivsel, misbrug, social isolation og helbredsproblemer.

Samtidig med at samfundet kan spare milliarder til afbrudte uddannelsesforløb, indlæggelser i psykiatrien, overførselsindkomster og fysiske følgesygdomme.

Forrige artikel DFHO om konkurrencefornægtelse hos foreningsfitness: Det er noget hykleri DFHO om konkurrencefornægtelse hos foreningsfitness: Det er noget hykleri Næste artikel Red Barnet: Verdensmålene er fremtidens nye samfundskontrakt Red Barnet: Verdensmålene er fremtidens nye samfundskontrakt