Debat

Dipd: Overvej om din vinterferie støtter et demokrati i forfald

Demokratiet er under pres i flere lande. Det er på tide, at vi ikke kun ser på klima og luksus, når vi rejser, men også tænker på demokratiets trivsel i det pågældende land, skriver Mathias Parsbæk Skibdal.

Det kan virke paradoksalt, at man blindt rejser til et land og poster penge i samfund uden at stille spørgsmål til landets tilstand. I et land som Forenede Arabiske Emirater (Dubai) er en stor del af indbyggerne gæstearbejdere, der lever under vanskelige forhold uden basale rettigheder, skriver Mathias Parsbæk Skibdal. — Det kan virke paradoksalt, at man blindt rejser til et land og poster penge i samfund uden at stille spørgsmål til landets tilstand. I et land som Forenede Arabiske Emirater (Dubai) er en stor del af indbyggerne gæstearbejdere, der lever under vanskelige forhold uden basale rettigheder, skriver Mathias Parsbæk Skibdal.Foto: Isabel Debre/AP/Ritzau Scanpix

6. februar 2025 kl. 05.00

Mathias Parsbæk Skibdal

Direktør for Dansk Institut for Partier og Demokrati

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vinterferien betyder for mange et afbræk fra hverdagen. Men uanset om vi rejser mod sne eller strand, er det de færreste, der overvejer, hvilken politisk virkelighed de egentlig rejser til.

I en tid, hvor demokratiet er under pres i flere lande – nogle med stigende polarisering og andre endda uden fri presse eller fair valg – er det måske på tide, ikke kun at se på klima og luksus, når vi tager på rejse, men faktisk også på demokratiets trivsel.

Det kan virke paradoksalt, at vi blindt poster penge i samfund uden at stille spørgsmål. For hvad betyder det egentlig at holde ferie i et land, hvor lokalbefolkningen ikke har samme frihed, som vi tager for givet?

Dansk Institut for Partier og og Demokrati har samlet et overblik over nogle af de mest populære vinterferiedestinationer og deres politiske virkelighed – så er du informeret, før du pakker kufferten.

Thailand

Thailand er et ustabilt demokrati, som oplever hyppige statskup – i gennemsnit et hvert femte år.

Ved seneste valg i 2023 overraskede det progressive oppositionsparti Move Forward Party ved at opnå over 36 procent af stemmerne i valget. Konservative kræfter i Thailand formåede dog at holde Move Forward Party uden for al indflydelse, og siden har landets forfatningsdomstol opløst partiet.

Læs også

Kommentar

Den gamle, hvide mand skal også have plads i kampen for mere diversitet

Demokratiet i Thailand står derfor i et limbo mellem befolkningens ønske om medbestemmelse og forandring – og et konservativt establishment omkring et kongedømme, som ikke ønsker at gøre demokratiet helt frit.

Forenede Arabiske Emirater (Dubai)

De Forenede Arabiske Emirater (FAE) er en føderation af syv stater med hver sin leder, som arver magten. Lederne sidder sammen i et fælles forbundsråd, som vælger landets præsident.

FAE ligger blandt de mindst demokratiske lande i verden og landets love er baseret på den islamiske sharia lovgivning.

Der er stor diskrimination mod kvinder, lgbt+-personer, og samtidig er en stor del af de mennesker, der bor i FAE, gæstearbejdere, som lever under vanskelige forhold uden basale rettigheder.

Læs også

Demokratiinstitut udgiver alternativ rejseguide. Den skal få os til at tænke over demokratiets velbefindende på vores rejsemål

Egypten

Ved Det Arabiske Forår var Egypten et af de lande, hvor befolkningen gik på gaden og krævede demokratisering og menneskerettigheder.

Magten blev da overladt til landets militære styrker, som skulle stå for at forberede demokratiske valg.

Den nuværende præsident, Abdel Fattah al-Sisi, tog magten ved et kup tilbage i 2013.
Mathias Parsbæk Skibdal
Direktør, Dipd

Men siden er den opblomstrende tro på demokratiet forduftet.

Den nuværende præsident, Abdel Fattah al-Sisi, tog magten ved et kup tilbage i 2013. Til trods for, at al-Sisis periode burde være udløbet, sikrede han sig sidste år endnu en seksårig periode.

Vold i hjemmet og seksuel chikane og diskrimination mod kvinder og LGBT+-personer er blandt landets største problemer.

Spanien

Spanien var i store dele af det 20. århundrede underlagt diktatur under Francisco Francos. Ved det seneste valg i Spanien løb det spanske konservative parti, Partido Popular, med størstedelen af stemmerne.

Det lykkedes dog ikke at danne en regering, og det blev derfor Pedro Sánchez, lederen af det spanske socialistparti (PSOE), der kunne forsætte som premierminister.

I april 2024 overvejede Sánchez at træde tilbage på grund af en undersøgelse af sin kone, Begoña Gómez, for magtmisbrug, men valgte at fortsætte.

Gómez afviser anklagerne, mens oppositionen bruger sagen og en korruptionssag mod en medarbejder til at presse Sánchez til at gå af.

Østrig

Østrigs demokrati er delt ind i ni stater, som hver især har egne parlamenter og regeringer, med en høj grad af selvstyre.

Østrig afholdt valg 29. september 2024, hvor det indvandrerkritiske FPÖ blev størst. Ingen partier ønskede dog at samarbejde med FPÖ på grund af bekymringer for demokratiet, da partiet har rødder i 1950'ernes nazisme.

Læs også

”Politiet kan ikke leve med, at mange demonstranter maskerer sig”: 55 siders dom afdækker, hvad der fik politiet til at tilbageholde 248 demonstranter

Den konservative kansler fra Österreichische Volkspartei (ÖVP) forsøgte at danne regering, men efter tre måneders mislykkede forhandlinger blev opgaven i januar overdraget til FPÖ's leder, Herbert Kickl.

Tyskland

Efter Første Verdenskrig blev Tyskland en republik, men økonomisk krise førte til nazisternes magtovertagelse. Efter Anden Verdenskrig blev landet genopbygget som et demokrati og genforenet i 1989.

8. november 2024 kollapsede regeringen, da kansler Olaf Scholz fyrede sin finansminister fra FDP, som trak sig og efterlod regeringen uden flertal.

Samtidig har det konservative CDU brudt det såkaldte "brandmursprincip" ved at samarbejde med det højreekstremistiske AfD om en resolution om strammere migrationsregler.

Dette chok i tysk politik kan påvirke valget den 23. februar 2025.

Sverige

Sveriges demokrati og monarki følger en struktur meget lig det, vi har i Danmark. Da der sidst var valg i Sverige i 2022, stod det indvandrekritiske parti Sverigedemokraterna (SD) til at blive landets største.

Udlændingepolitikken har længe været et omdiskuteret emne i Sverige.
Mathias Parsbæk Skibdal
Direktør, Dipd

Selvom partiet stadig opnåede betydelig vækst, endte de som Sveriges næststørste parti og er nu fungerende støtteparti for en koalition bestående af Moderaterna, Kristdemokraterna og Liberalerna.

Udlændingepolitikken har længe været et omdiskuteret emne i Sverige, hvor bandekriminaliteten er eskaleret.

Norge

Parlamentarismen kom til Norge i 1884, som det første land i Norden.

Ved valget i 2021 vandt rød blok, og Jonas Gahr Støre fra Arbejderpartiet blev statsminister i en regering med Senterpartiet.

I slutningen af januar meldte Senterpartiet ud, at de forlader regeringssamarbejdet, grundet uenigheder om Norges energipolitik og om hvor meget magt, EU skal have. Regeringen består nu alene af Arbejderpartiet op mod Norges kommende valg, som skal afholdes 8. september i år.

Læs også