Debat

Direktør: Coronakrisen kan betyde fest eller gravøl i NGO'ers bestyrelseslokaler

DEBAT: Coronavirussen er med til at ændre det danske indsamlingslandskab på godt og ondt. Nogle interesseorganisationer får flere donationer, mens andre kommer i bekneb og krise, skriver Steen M. Andersen.

Coronakrisen har for nogle hjælpeorganisationer betydet flere donationer, mens andre som Kræftens Bekæmpelses har været ramt af markant ringere resultater, fremhæver Steen M. Andersen.
Coronakrisen har for nogle hjælpeorganisationer betydet flere donationer, mens andre som Kræftens Bekæmpelses har været ramt af markant ringere resultater, fremhæver Steen M. Andersen.Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Steen M. Andersen
Direktør, FCG Global Goals

For cirka 30 år siden var jeg informationschef i Hjerteforeningen.

En af mine mange opgaver var at redigere en gang årligt et magasin, som blev sendt til alle landets husstande.

Omkring magasinet sad et girokort – datidens mest effektive indsamlingsværktøj, specielt når det blev sendt lige op til et månedsskifte, hvor danskerne lige havde fået penge.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det havde vi gjort i flere år og altid med rimelig succes. Men et år gik det galt.

Når kriser rammer
For al medieopmærksomhed var på en stor international krise, og de store nødhjælpsorganisationer gik sammen med tv og radio og iværksatte indsamlingsaktiviteter, som vi slet ikke kunne hamle op med.

Coronavirussen er med til at ændre det danske indsamlingslandskab.

Steen M. Andersen
Direktør, FCG Global Goals

Jeg kom til at tænke på det forleden, da jeg sad ude hos en lille dansk NGO.

 

Læs også

De laver et fortrinligt arbejde, og de er gennem årene vækstet flot økonomisk set. Men ikke i år – tværtimod.

De lå en del bag deres budgetter. Hvorfor?

Fordi deres sædvanlige støtter blandt fondene havde meddelt, at i år har de brugt midlerne til coronarelaterede aktiviteter.

Godt og vigtigt – men et væsentligt problem for denne organisation.

Hvis det nu bare var en enkelt eller to, der oplever det, så var problemet måske til at overse. Men det er det ikke.

Donationer i krisetid
Jeg kender til flere andre NGOer, skoler, socialøkonomiske organisationer med flere, som melder, at hvor de tidligere har modtaget donationer, er der lukket i år.

Men hos andre går det godt.

Som tilfældet var dengang, jeg var informationschef, så nyder de store nødhjælpsorganisationer, der står for hjælpearbejde i forhold til corona, godt af denne fokus.

Vi kunne i foråret læse om den ene store fondsdonation efter den anden – ofte på flere millioner i hver enkelt donation.

Det er godt og vigtigt og udtryk for professionel fundraising. Det er også fuldstændigt som før.

Coronadonationer redder
Dengang vi havde den store tsunami, oplevede de store nødhjælpsorganisationer også, at pengene væltede ind, mens året efter antog mere ”normale” økonomiske dimensioner.

Men corona har også medført ekstraindtægter for andre.

Jeg er selv formand for Bryd Tavsheden, der tilbyder rådgivning til primært unge ramt af psykisk eller fysisk vold.

To anselige donationer fra fonde med fokus på corona har alene givet, hvad der svarer til cirka 10 procent af det årlige budget.

For under coronanedlukningen oplevede vi et stort behov for rådgivning og hjælp fra mange, som jo som følge af nedlukningen var mere hjemme og dermed mere udsatte.

Vi er selvfølgelig meget taknemmelige over, at to fonde har hjulpet os med at kunne imødekomme disse behov.

Kort sagt: Coronavirussen er med til at ændre det danske indsamlingslandskab.

I hvert fald i 2020. Det bliver spændende i 2021, når Isobro publicerer deres årlige indtægtsopgørelse, at se, om det også har påvirket andre dele af indsamlingsarbejdet.

Indsamling efter corona
Hvad betyder det for ekspempel, at planlagte dør-til-dør indsamlinger i foråret måtte aflyses og i nogle tilfælde udskydes til efteråret?

Bliver Kræftens Bekæmpelses markant ringere resultat i august i forhold til de tidligere år en enlig svale?

Hvad betyder de mange fondsdonationer til corona for evnen og viljen til at støtte andet arbejde resten af året og næste år?

Kommer vi næste år igen til at se, at et stort antal danskere cykler til Paris for Børnecancerfonden, eller er der stadig lukket, så børnene går glip af de mange millioner kroner, det plejer at give?

Hvordan kompenserer organisationer, der tidligere har modtaget støtte fra Roskildefonden, for, at der jo i år ikke har været nogen festival og dermed heller ikke et overskud at dele ud af?

Regnskabets time
Når vi nærmer os årets afslutning, vil der traditionelt i bestyrelseslokalerne være en drøftelse af det forventede økonomiske årsresultat.

I nogle lokaler vil der være feststemning og glæde over, at man har kunne hjælpe flere i sin målgruppe end andre år.

I andre vil der om ikke være gravøl, så i hvert fald bekymrede miner, fordi budgetterne ikke er blevet mødt.

For det kan være et nok så godt formål og nok så godt fundraisingarbejde, hvis et bestemt område sluger pengene, og man ikke kan være med på den bane.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Steen M. Andersen

Direktør, FCG Global Goals, rådgiver, Steen Andersen Consult, bestyrelsesformand, Bryd Tavsheden og Influenter A/S, næstformand, Gerlev Idrætshøjskole
cand.mag. i historie og engelsk (Københavns Uni. 1982)









0:000:00