Igennem 25 år var mag.art. i kunsthistorie Hans Edvard Nørregård-Nielsen en magtfuld formand for Ny Carlsbergfondet, hvor han hvert år var med til at uddele mellem 40 og 60 millioner kroner til dansk kunst - nogle gange ved egen beslutning. Mens småpenge i sundheds- og socialsektorerne er det et stort beløb i kulturlivet, og bevillings-adgangen gjorde ham lige dele ombejlet og frygtet.
Han gik i kulturlivet under navnet "Godfather", og hans samtidige favoritter var Peter Brandes, Maja Lise Engelhardt, Jens-Flemming Sørensen og Jørn Larsen m.fl., som han støttede bravt med øl-fondens midler. Videnskabeligt var det især dansk guldaldermaleri, Nørregård-Nielsen skrev flere bøger om - ikke mindst Christen Købke og J. Th. Lundbye var hans helte.
Ud over sit engagement i kunst og kunsthistorie var Nørregård-Nielsen blandt samtidige en respekteret forfatter, bl.a. for sin erindringsbog "Mands Minde" fra 1999.
Den storrygende vestjyde fra oprindeligt små kår Hans Edvard Nørregård-Nielsens sidste år var præget af sygdom: for ni år siden fik han konstateret kræft, og for fem år siden blev han også dement, så han måtte flytte på plejehjem i De Gamles By på Nørrebro.
Hans navn var senest offentligt fremme sidste år, da den nu siddende formand for Ny Carlsbergfondet Christine Buhl Andersen overfor Politiken bekræftede, at hendes forgænger på fondets regning i 1999 fik lavet "uautoriserede kopier" i gips og bronze af Auguste Rodins værk på Glyptoteket "Eftertanken", og at en af dem i bronze blev opbevaret hos Nørregård-Nielsen privat. Den blev siden på Ny Carlsbergfondets initiativ uden hans vidende fjernet fra hans sommerhus og destrueret. Musée Rodin i Paris havde gjort Ny Carlsbergfondet opmærksom på, at man havde overtrådt en fransk lov fra 1981 og krænket ophavsretten.
Nørregård-Nielsen, der ved siden af det magtfulde også havde en følsom, melankolsk og søgende side, efterlader sin tredje kone og tre døtre.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling
- Pia Kjærsgaard: Jeg sidder tilbage med uro og vrede efter at have læst denne bog
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- Christopher Arzrouni: Ny bog har fat i central pointe om lobbyisme. Men den bliver desværre ikke foldet ud
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger


































