DSU: I gymnasiet kan man få fri til at spille fodbold, men ikke til at deltage i politik

Tårnhøj fraværsprocent 

For at kunne afholde Skolevalget har hundredvis af unge fra både DSU og alle de andre politiske ungdomsorganisationer rejst landet tyndt – fra Sønderborg til Sæby og fra Varde til Valby – for at debattere på skoler.

Vi har besøgt folkeskoler, privatskoler, efterskoler og friskoler for at møde elever, diskutere politik og vise, at demokrati ikke bare er noget, man læser om i bøgerne, men noget man deltager aktivt i.

Det har været givende og lærerigt for os som politisk engagerede unge, for de mange elever, vi har mødt, der har sagt, forløbet har været vildt fedt og ikke mindst for demokratiet og den demokratiske samtale.

Det er ærlig talt mærkeligt, at man kan få fri til at stå på en fodboldbane, men ikke til at stå ude på skolerne og styrke vores demokrati.

David Schrøder og Katrine Funding
Medlemmer, DSU

Skolevalget er en vigtig del af den demokratiske dannelse, og derfor er det fantastisk, at 700 skoler var tilmeldt, hvoraf der var debatter på cirka 400 af dem.

Men skolevalget har ikke været godt for vores fraværsprocent i gymnasiet, som er blevet tårnhøjt, fordi vi har brugt et par dage væk fra skolebænken.

Det er super øv, når man føler, man gør noget godt for andre unge. Ikke nok med, at man skal læse op på de timer, man misser, så bliver ens fravær ikke set som legitimt.

I dag er gymnasierne nemlig underlagt faste og strenge fraværsregler, som betyder, at man som politisk engageret ung ikke kan få fri, selvom ens klassekammerater, der dyrker elitesport, kan.

Straffet på fraværskontoen

Grundlæggende giver det god mening med mødepligt. Man kan selvfølgelig ikke blive student uden at have været til stede i undervisningen.

Problemet er, at reglerne i dag rammer urimeligt hårdt og pilskævt hos de elever, der vælger at engagere sig frivilligt i samfundet og demokratiet.

Det er ærgerligt, at de få af os unge, der tager ansvar for demokratiet, risikerer at blive straffet for det på fraværskontoen.

Nogle elever er heldige og får fraværet godskrevet, fordi undervisningsministeren har udsendt et hyrdebrev med opfordring til, at skolerne godskriver fraværet.

Andre gør ikke, hvilket resulterer i, at politisk engagement bliver et personligt sats: Tør du engagere dig, hvis det kan koste dig fravær, advarsler, SU eller i værste fald din studenterhue?

For det er ikke en ret at få fri, det er en vurderingssag, og det er et dilemma, vi står i hver eneste gang, vi tager fri.

Samtidig kan elever, der dyrker elitesport, få fri til stævner, træningslejre og kampe. Det bliver anerkendt som en helt legitim fraværsårsag. Men når man tager en tørn for demokratiet, er hjælpen pludselig svær at finde.

Det er ærlig talt mærkeligt, at man kan få fri til at stå på en fodboldbane, men ikke til at stå ude på skolerne og styrke vores demokrati.

Derfor foreslår vi, at der indføres ti dages politisk foreningsfravær om året for elever på ungdomsuddannelser, der tager en tørn for vores demokrati.  

David Schrøder og Katrine Funding
Medlemmer, DSU

Tid til kampagner

Politisk engagement er også dannelse. Bare på en anden og helt afgørende måde. Den bedste måde at styrke demokratiet er at gøre barriererne for deltagelse så små som muligt.

Hvis vi mener alvorligt, at demokrati er noget, vi alle har ansvar for særligt som unge, så skal skolesystemet bakke op om engagement, ikke modarbejde det.

Når grundskolen med rette hylder demokratisk dannelse og deltagelse for deres elever, bør ungdomsuddannelserne gøre det samme, når deres elever brænder for at gøre en forskel i samfundet.

Derfor foreslår vi, at der indføres ti dages politisk foreningsfravær om året for elever på ungdomsuddannelser, der tager en tørn for vores demokrati.

Fraværet skal kunne bruges til politisk organisationsarbejde, kampagner, skolevalg og møder på samme måde, som elitesportselever i dag anerkendes og gives særlige vilkår.

For os unge skal ikke vælge mellem uddannelse og demokrati. Vi skal have mulighed for begge dele.