DUF-forkvinde advarer mod "fællesskabsrelativisme": Foreningslivets demokrati kan ikke erstattes

Samtidig vil jeg gerne pege på en dimension, der er mindst lige så vigtig og også spiller en stor rolle i børn og unges trivsel:

Demokratisk dannelse og handlekraft. 

En demokratisk øvebane

Foreningslivet er nemlig mere end et sted, hvor unge dyrker sport, politik eller spejderliv. Det er en demokratisk øvebane.

Her lærer børn og unge at være en aktiv del af forpligtigende fællesskaber, være med til at træffe beslutninger og tage ansvar for eget fællesskab.

Denne form for demokratisk dannelse kan ikke erstattes af mindre forpligtigende tilbud.

Christine Ravn Lund
Forkvinde, Dansk Ungdoms Fællesråd

Man lærer at løfte i flok, få indflydelse og oplever, at ens stemme betyder noget for andre.

Denne form for demokratisk dannelse kan ikke erstattes af mindre forpligtigende tilbud, hvor børn og unge ikke aktivt er med til at sætte retningen. 

Det er netop en central ting, der adskiller det organiserede foreningsliv fra andre gode tilbud til børn og unge.

Foreningslivet er ikke bare et fællesskab – det er et demokratisk og forpligtende fællesskab. Det betyder, at børn og unge ikke blot fra gang til gang kan vælge at møde op og deltage.

Vigtig rolle for et demokratisk sindelag

I foreningslivet er børn og unge med til at forme fællesskabet og få reel indflydelse på, hvordan det udvikler sig. Det er her, de første frø til demokratisk handlekraft bliver sået. 

Netop i en tid, hvor tilliden til demokratiet er under pres, er det en utrolig vigtig opgave, vi skal holde fast i og bygge videre på. Demokratiet skal være for alle.

Hvis vi accepterer præmissen om, at nogle børn og unge ikke kan passe ind og ikke blive en del af det organiserede foreningsliv og den demokratiske dannelse, det giver, efterlader vi dem ikke kun uden for fællesskabet – vi efterlader dem uden for demokratiet. 

Forpligtelsen i fællesskaber betyder altså blandt, at vi regner med hinanden hver onsdag eller den første søndag i måneden – selv når man nogle gange heller ville ligge i sofaen derhjemme.

Christine Ravn Lund
Forkvinde, Dansk Ungdoms Fællesråd

Det ville være en falliterklæring. 

Foreningslivets demokratiske organisering er afgørende for at give børn og unge et demokratisk sindelag – samtidig spiller den gensidige forpligtigelse i fællesskaberne en stor rolle for børn og unges karakterdannelse og trivsel.

I foreningslivet oplever man at være forpligtet overfor de andre i fællesskabet – og at de også er forpligtiget overfor en selv.  

Det betyder noget for de andre, om du dukker op, det forventes faktisk, at lige præcis du dukker op – for det er svært at spille kampen uden målmanden eller bygge med rafter alene.

Forpligtelsen i fællesskaber betyder altså blandt, at vi regner med hinanden hver onsdag eller den første søndag i måneden – selv når man nogle gange heller ville ligge i sofaen derhjemme.

Det er en vigtig oplevelse for ens karakterdannelse, men også afgørende for trivslen, at flere vælger fysiske fællesskaber til fremfor at blive derhjemme foran skærmen.

Det er netop vekselvirkningen mellem at blive mødt og at møde andre, der skaber stærke individer, som oplever at have værdi og være vigtige for andre, hvilket er helt grundlæggende for at kunne trives. 

Ikke alle fællesskaber kan rumme alle

Det betyder ikke, at vi skal være blinde for det ansvar som foreningslivet selv bærer – og vi er ikke i mål med at sikre, at der er et fællesskab for alle i foreningslivet.

Khalil har ret i, at vi stadig har en vej at gå, før alle børn og unge har god adgang og føler det naturligt at blive en del af foreningslivet.

Der er stadig nogle børn og unge, som oplever ikke at passe ind. 

Hvis vi skal styrke trivslen blandt børn og unge, er det afgørende, at vi styrker fællesskaberne.  

Christine Ravn Lund
Forkvinde, Dansk Ungdoms Fællesråd

Og der er stadig strukturer og kulturer i foreningslivet, som kan være svære at finde hoved og hale i for dem, der ikke er vokset op i en traditionel foreningskultur.

Alle fællesskaber har forskellige særpræg – og det er netop styrken ved det danske foreningslivs bredde.

Der skal være fællesskaber for alle, men ikke alle fællesskaber skal kunne rumme alle.  

Men vi er godt på vej mod et mere mangfoldigt foreningsliv.

Mange foreninger arbejder allerede med at åbne dørene og tilpasse deres fællesskaber, så de bedre kan rumme børn og unge med forskellig baggrund.

Og vi skal fortsætte den udvikling.

Vi skal være nysgerrige på, hvordan vi kan åbne vores fællesskaber endnu mere og tage imod endnu flere børn og unge, både når det gælder kulturelle, strukturelle og økonomiske barrierer.  

Hvis vi skal styrke trivslen blandt børn og unge, er det afgørende, at vi styrker fællesskaberne.

Og her spiller foreningslivet en helt central rolle.

Foreningslivet er kernen i demokratiet

Det er ikke en modsætning til at skabe mere fleksible og uformelle tilbud – tværtimod.

Men vi skal passe på med at antage en slags fællesskabsrelativisme, hvor vi overser værdien af de forpligtende fællesskaber i det demokratisk organiserede foreningsliv. 

Lad os i stedet arbejde sammen om at sikre, at alle børn og unge får adgang til de fællesskaber, der kan styrke trivslen, den demokratiske dannelse, selvtillid og handlekraft.

Lad os sikre, at demokratiet er for alle – ikke kun for de få. 

Det er en stor opgave, men samtidig en utrolig vigtig opgave.

For trivslen blandt børn og unge er tæt forbundet med muligheden for at tage del i fællesskaber og føle, at ens stemme og handlinger betyder noget. Det er kernen i foreningslivet.

Og det er kernen i et velfungerende demokrati.