Egmont-millioner til Læs for Livet
Egmont Fondens Spireprogram, der er særligt rettet mod nye iværksættere, har doneret 6,25 millioner kroner til projektet Læs for Livet og dets leder og stifter Rachel Röst.
Pengene skal bruges til videreudvikling af arbejdet med at opbygge skræddersyede biblioteker på krisecentre og døgninstitutioner for udsatte børn og unge.
Direktør for fondens støtte- og bevillingsadministration Henriette Christiansen fremhæver projektet som vigtig ny social innovation:
"Anbragte børn og unge klarer sig dårligere end andre børn og unge i skolen. Vi ved, at adgangen til lystbetonet læsning kan spille en afgørende rolle for børns sproglige udvikling og dermed deres muligheder for at klare sig godt i uddannelsessystemet og skabe sig et godt liv. Derfor vælger Egmont Fonden at styrke Læs for Livet," lyder det i en pressemeddelelse.
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vi kritiserer politikere for at være populister, mens vi labber deres fordummende synspunkter i os
- Ny ordfører vil fremme lokalmedier og foreningsliv: “Hverdagskulturen skal styrkes”
- Krige og katastrofer kan forene forsikringsbranchen, fonde og civilsamfundet i nyt interessefællesskab

























