En festival kan blive en civil dynamo for et trængt lokalsamfund

KLUMME: En musikfestival kan blive en lukket fest. Men den kan også blive en platform for et eksplosivt civilsamfund, der skaber ressourcer og liv i pressede yderområder. Tag til Jelling, og lær, skriver Esben Danielsen.

Med Jelling Musikfestival blev festivalsæsonen skudt i gang i sidste uge. Et rent mylder af større og mindre sommerfestivaler med festligt, skarpt, udfordrende, kunstnerisk, hyggeligt eller bare sjovt indhold. Musik er ofte det bærende, men festivaler er meget mere end musikken. De kan blive det samlingspunkt, som får et lokalsamfund til at trives og udvikle sig.

Mens festivaler i udlandet normalt er rent kommercielle tiltag, der ofte er organiseret som kæder og ejet af multinationale selskaber, bygger de fleste danske festivaler på og er sprunget ud af det lokale foreningsliv, ofte fra idrætten. Den danske tilgang er forfinet og rummer flere steder i landet og nogle spændende svar på, hvad civilsamfundet kan. For eksempel i Jelling.

Det startede i omklædningsrummet
Det er en by med cirka 6000 lokale sjæle, tæt på Vejle. Byen rummer et seminarium og selvfølgelig den danske fødselsattest, Jellingstenen.

Det kunne nemt være en hvilken som helst lille provinsby, hvor der er fraflytning i gang, og hvor energien ville være på vej til Vejle. Men nej, for noget helt særligt startede i omklædningsrummet i Gormshallen i Jelling.

Det var efter endnu en god fodboldkamp i 1989, og snakken gik på at lave noget festival til støtte for fodboldklubben. Syv lokale fodboldspillere tog teten. Erik Clausen blev hovednavn, for ham kendte de, resten var amatørbands fra området. Entreen var 25 kroner, og det gik godt fra starten, både med besøgende og overskud.

Lars Charlie Mortensen var en af de oprindelige syv. I dag er han direktør for den almennyttige erhvervsdrivende fond, der står bag Jelling Festival. Danmarks måske fjerdestørste festival med mere end 30.000 betalende gæster, udenlandske og store danske navne på plakaten og tusindvis af frivillige, der løfter.

En lille hyldest til grundlæggeren af Jelling Musikfestival, Lars Charlie Mortensen.

 

En værdi om at løfte lokalområdet
I virkeligheden kunne det være en fin og tålmodig iværksætterhistorie, hvor der nu er et fint firma med en god drift. Men modellen her er helt særlig og kan meget mere.

En grundig almennyttig struktur er skabt med både en forening omkring festivalen og en fond, der sikrer bygninger, opsparing til dårlige tider med mere. Samme struktur som for eksempel Roskilde Festival og Muskelsvindfondens grønne koncertturné bruger.

Der er demokratisk indflydelse til de mange frivillige; der er sikring imod dårlige år og regnvejr; og så er der det helt særlige – nemlig en grundværdi om at ville løfte sin by, sit lokalområde og sine ildsjæle.

Når man besøger Charlie uden for festivalsæsonen, sidder han i sit kontor i Byens Hus. Et nyt bud på fremtidens forsamlingshus, som fonden bag Jelling Festival har været med til at finansiere. Her er foreningsbiograf, bibliotek, andelsejet cafe og spillested samt lokalområdets eget bryggeri: Jelling Bryghus.

Hele festivalens grundtanke er, at den skal være noget for alle i Jelling og gerne engagere alle. Der er omkring 1000 kernefrivillige, der lægger liv og sjæl, når der både skal planlægges og udføres festival. Og som noget helt særligt bliver de hjulpet af cirka 4000 frivillige, som bare skal give en hånd med en tjans på seks timer.

Det betyder, at alle lokale er en del af Jelling Festival og er ambassadører for den. Til gengæld er Jelling Festival så hele året noget for alle i byen.

Jelling hjælper ”dem i Vejle”
Et godt år giver et par millioner i overskud. Og de penge går til at sætte projekter i gang i og omkring Jelling. Det kan være store projekter som Byens Hus eller julehjælp til dem, der har det svært.

25 millioner kroner er blevet uddelt igennem årene. Et astronomisk beløb i en by som Jelling – flere tusinde kroner per indbygger.

Samtidig er festivalen mødested for alle byens engagerede og skaber nye engagerede samt inviterer og kobler til deltagelse af gode folk fra hele landet.

Når man besøger restauranten backstage, møder man for eksempel i køkkenet chefer fra store mediehuse og centrale politikere fra andre steder i landet – vel at mærke som frivillige – bag gryderne for at lave mad til kunstnerne.

Der skabes et netværk, Jelling bruger hele året. I dag så stærkt, at Jelling er gået i gang med at "hjælpe dem i Vejle lidt også". De er gået med i at skabe et godt spillested i Bygningen i Vejle og hjælper nye amatørmusikere i hele regionen frem med koncerter med mere via initiativet Quasar.

Naturligt er der i dag meget fokus på musikken. Men det betyder ikke, at fodboldklubben er glemt. Der hjælpes også i hallen, og idrætsforeningerne er med i arbejdet på Jelling Festival og får hjælp fra festivalen.

Meget tankevækkende er de lokale idrætsklubber gået sammen og har dannet Jelling Forenede Sportsklubber. Her hjælper man hinanden og arbejder sammen – i stedet for at slås mod hinanden og konkurrere om hver sine faciliteter.

Samarbejdet har fået en overbygning
Jamen hvad er så pointen – udover at det går godt i Jelling?

Som garvet organisator i kulturlivet, og i dag som direktør i Lokale og Anlægsfonden, ser jeg et utal af lokale initiativer. Nogle flyver, andre gør ikke.

Det helt særlige i Jelling er, at man har skabt en overbygning, en platform for at mødes og samarbejde på tværs af de normale gode foreninger. Og samtidig en platform, der giver plads til dem, som bare lige vil give en hånd med, men ikke ser sig selv i en bestyrelse året rundt. Og endelig en drift, der skaber ressourcer i form af faciliteter og økonomi til aktiviteter, som bliver i lokalområdet.

På toppen af dette er skabt en lokal stolthed og historiefortælling, som er mere værd end det hele tilsammen.

Med Jelling Festival smelter de lokale foreninger sammen og står stærkere, og det bliver en platform for også at arbejde sammen med de lokale myndigheder og erhvervsliv. Her mødes man og finder veje sammen, som kan løse alt muligt hele året.

Festivalen i Jelling kunne lige så godt have endt som en lukket fest eller som en forretning, der er ligeglad med lokalområdet. Men noget andet skete, og den historie kender alle i byen – hvordan og hvorfor det startede. Og den lægger et stærkt værdisæt fremad.

Det lærerige er, at det er netop balancen mellem den gode forretning, det stærke civilsamfund og "det tredje mødested", som gør forskellen. Det behøver ikke at være en musikfestival. Det kan være en stor idrætsbegivenhed, der gør det samme, eller noget helt tredje.

Tag til Jelling – også når der ikke er festival. Det nye formidlingscenter omkring Jellingstenen er også forrygende. Besøg Byens Hus, og nyd en lokal øl i baren. Der er også et fedt friluftsbad og en god skydebane nede i Gormshallen.

Bare prøv!

 

Esben Danielsen er direktør i Lokale- og Anlægsfonden og tidligere udviklingschef for Roskilde Festival. Klummen er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Forrige artikel Kystbenyttelse giver kystbeskyttelse Kystbenyttelse giver kystbeskyttelse Næste artikel Klumme: Dansk fritidsliv skaber mødesteder i verdensklasse Klumme: Dansk fritidsliv skaber mødesteder i verdensklasse
  • Anmeld

    Birger Kristiansen

    Jelling Bryghus

    Jelling er så privilegeret at hav e hele 2 bryghuse og bryggeriet i Byens Hus hedder Jelling Bryggeri, så Jelling Bryghus takker for reklamen :)
    Hilsen fra Stage Security Officer på Jelling Musikfestival.

  • Anmeld

    Ronnie Hansen

    Kommerciel tilgang og lokal omsorg er ikke modsætninger.

    Glimrende artikel - og gode pointer.

    Alene bør den noget klichéprægede modsætning omkring kommercielt sigte og et ønske om lokalt udvikling og engagement snart lide døden. Disse er ikke modsætninger. I Odense (som jeg arbejder for) ser vi Tinderbox sende meget store pengemængder tilbage til foreninglivet, engagere sig med 100 % lokale restauratører og foreninger til mad-og ølsalg og engagerer sig som sponsor, sparringspartner og lokalt fyrtårn for øvrige kulturtiltag.

    Lidt sydpå ser vi LiveNation etablere Heartland (som jeg også arbejder sammen med - blot for god ordens skyld) med et helt stringent fokus på lokale råvarer og et sjældent set integreret samarbejde med lokale restauratører og ikke mindst et helt formaliseret, forretningsmæssigt samarbejde med lokale Egeskov.

    Der er altså ikke udspringet af civilsamfundet der er afgørende for den lokale forankring og udvikling, som klummen angiver, men integration med samme. Dette kan sagtens udspringe af en kommerciel grundidé - og faktisk ser det ud til, at den kommercielle professionalisme kan lære kultur-, turisme- og idrætslivet lige så meget som omvendt. På alle måder et frugtbart samarbejde.