Evaluering: Iværksætteri giver udsatte børn en ny oplevelse af at gå i skole

Igennem to år har 176 elever fra udsatte boligområder i Aarhus haft iværksætteri på skoleskemaet. Det har øget deres skoleglæde og kreativitet, samt gjort dem bedre til at planlægge, håndtere usikkerhed og fremlægge foran andre.

Det viser en evaluering af det fondsstøttede projekt Iværksætterunge, som er et samarbejde mellem Fonden for Entreprenørskab og Det Boligsociale Fællessekretariat med økonomisk støtte fra den A. P. Møllerske Støttefond.

”Vores fornemste rolle som fond er at kunne lave nogle tilbud til skoler og andre uddannelser, som så bedre kan løfte deres uddannelsesopgave. Samtidig vil vi bare rigtigt gerne have at alle børn får en oplevelse af, at de kan arbejde med deres egne iværksætterlignende projekter,” siger Christian Vintergaard, direktør ved Fonden for Entreprenørskab.

Eleverne har modtaget undervisning i iværksætteri og entreprenørskab. De teoretiske redskaber har de skulle anvende i praksis ved at lave egne iværksætterprojekter, som skulle skabe positive forandringer i lokalområdet.

Herigennem håber Fonden for Entreprenørskab at plante ideen om at blive iværksætter hos elever på 7., 8. og 9. klassetrin.

”Det har ikke været målet, at de unge stod med deres egen virksomhed, når de var færdige med projektet. Men forhåbentlig vil de på sigt tænke tilbage på projektet og sige: ’Det har vi faktisk prøvet før, og jeg kunne godt tænke mig, at se om vi kan få lavet denne her ide om til en virksomhed’,” siger Christian Vintergaard.

Iværksætterunge skulle skabe forandringer i lokalområdet

Et af de steder, hvor man har arbejdet med iværksætteri som valgfag, er på Bakkegårdsskolen i Trige lidt nord fra Aarhus. Her har eleverne skullet udvikle deres egne iværksætteriprojekter med udgangspunkt i at skabe forandringer i netop Trige. Det er der kommet flere projekter ud af.

De unge har arbejdet med at skabe et trygt rum i en lokal utryg tunnel. Her har eleverne stået for at skaffe midler gennem en indsamling, lavet logistik, og plan for at hver klasse fra skolen skulle male et flag i tunnellen, samt arrangeret en indvielse, hvor de uddelte pølser og brød. Tilbage står en flot tunnel, der er pyntet med flag, der repræsenterer den forskellighed, der findes i området.

”Min bedste oplevelse var, da vi fik tunnelen færdiggjort ude i Trige. Der var jeg virkeligt stolt af de unger, det med at vi kunne se, at det vi havde snakket om blev til noget virkeligt, det var så godt,” siger Maja Sandgren Birk, lærer på Bakkegårdskolen.

Som yderligere eksempler har eleverne på Bakkegårdskolen lavet urtekasser til brug uden for hjemkundskabslokalet, og deltaget i møder med lokale entreprenører, hvor de har givet inputs til hvordan man kunne designe en park til at være mere børnevenlig, samt været med i opbygningen af selvsamme.

Undervisning i iværksætteri skal tage udgangspunkt i den virkelige verden 

En central del af projektet har været et samarbejde mellem skoler og boligområder. På Bakkegårdsskolen har det konkret udformet sig ved et samarbejde mellem Maja Sandgren Birk, der er lærer i valgfaget, og Mette Jørgensen, der er boligsocial medarbejder i Trigeparken. De har begge deltaget i udformningen, og udførslen af undervisningen.

Både Mette og Maja lægger vægt på, at iværksætteri som valgfag står stærkest, når det tager udgangspunkt i problematikker fra elevernes hverdag. Pointen er, at hvis man skal lære elever om at søsætte nye projekter, og opstarte virksomheder, skal de ud af skolens rammer, og ud i den virkelighed som iværksætteri beskæftiger sig med.

”Det virker at få dem ud af skolen, de skal ud at opleve verden, og de bliver nødt til at komme ud og kigge på hvad iværksætteri kan være, og ud og se hvad der er i det område de bor i, og hvilken forskel man kan gøre der,” siger Maja Sandgren Birk.

De bakkes op af den følgeforskning, der er lavet på projektet:

”En central ingrediens i iværksætterunge er at samarbejde med boligsociale organisationer, og der har projektet vist, at de studerende godt kan lide, og får en gavnlig effekt af at arbejde uden for skolens rammer, og at de skaber noget autentisk, og med reel værdi. De er altså med til at skabe noget, som nogen har brug for, og det skaber virkeligt motivation,” siger Kåre Moberg, forskningsleder ved Fonden for Entreprenørskab.

Resultatet er anderledes kompetencer og en større skoleglæde

Kåre Moberg har fulgt arbejdet tæt igennem de sidste to år, og har haft til opgave at måle den effekt iværksætterunge har. Det har han gjort i samarbejde med EVA – Danmarks Evalueringsinstitut.

”Helt grundlæggende har vores forskning påvist, at den her slags uddannelse har en betydelig effekt for de unge der deltager, og det er især drenge fra udsatte boligområder, der får løftet deres engagement i skolen,” siger Kåre Moberg.

I Iværksætterunge giver den anderledes form for undervisning nogle kompetencer, som man ikke får af traditionel skoleundervisning. Forskningen har også påvist, at de deltagende elever generelt har fået styrket deres evne til at klare sig i skolen.

”De kompetencer, som faget udvikler i de studerende, er noget, der er stor nytte af igennem hele skolesystemet. Kompetencer som at stole på sine egne evner til at præsentere, stole på sine evner til at kontakte personer, kunne snakke om sine ideer, og planlægge processen fra ide til handling, er noget som er virkeligt brugbart i alle fag,” siger Kåre Moberg. 
 
Det er en oplevelse, og erfaring, som både Mette Jørgensen og Maja Sandgren Birk deler:

”Det her er lykkedes fordi man har et fag der går ud over de normale rammer for skolearbejde, og det at man har et fag der fokuserer på nogle andre kompetencer end de klassiske skolefag kræver, så kan man skabe noget motivation ved de børn der normalt ikke er så motiverede for skolearbejdet,” siger Mette Jørgensen.

Som en ekstra gevinst har følgeforskningen også vist, at det højner lysten og glæden ved at gå i skole generelt.

”Projektet har vist, at børn og unge, der har været med i sådan et entreprenørskabsforløb, får øget deres iværksætter interesse, men lige så vigtigt øger det også skoleglæden, de får nemlig en smag for hvad de kan bruge deres andre fag i skolen til,” siger Christian Vintergaard.

Projektet er slut, men kampen er først lige begyndt 

På trods af at projektet er slut, så er kampen for at sætte iværksætteri på skoleskemaet langt fra ovre. Fonden for Entreprenørskab vil arbejde videre for at udbrede konceptet, og de har en ambition om, at det ikke kun skal være et valgfag, men mener at iværksætter-tanken skal indtænkes bredt i undervisningen.

”Vores mål på sigt som fond er at iværksætteri bliver en helt naturlig del af det at gå i skole. Der er vi ikke rigtigt endnu. Vi har sejret når det er en helt naturlig del af den gængse læreres værktøjskasse. Derfor har vi også et langt arbejde foran os,” siger Christian Vintergaard.

Christian Vintergaard bliver bakket op af Kåre Moberg, som understreger, at følgeforskningens resultater støtter op om en fondens ambition.

”Vi har i vores undersøgelse vist, at det er noget der giver god mening at implementere bredt i skolen,” siger Kåre Moberg.

Der er lang vej igen før Fonden for Entreprenørskab har nået deres mål. Alle erfaringer fra Iværksætterunge er nu samlet og klar til at blive brugt i hele landet. Det har udmøntet sig i et undervisningsmateriale og en håndbog til opstart af valgfaget.

Christian vurderer, at omkring 20 procent af de danske skoler bruger deres materiale, og at de dermed i år er nået ud til mellem 100.000 og 120.000 børn og unge.

”Vi har mangedoblet vores udgangspunkt, men vi er stadigvæk ikke i mål med at få det ud på alle skoler,” siger Christian Vintergaard.

Hvorvidt det reelt fører til flere iværksættere, må tiden vise.