FitforKids-stifter: Der er brug for outsidere i Frivilligrådet

Af Pelle Plesner
Stifter, FitforKids

I dag falder de sidste stemmer til valget om, hvem der skal sidde i Frivilligrådet. Jeg stiller op. Måske bliver jeg en stemme i rådet?

Altinget har, i min egenskab af stifter af FitforKids, givet mig muligheden for at skrive et debatindlæg om, hvad jeg ser som frivilligsektorens største udfordring. Kravet om professionalisering? Fondenes indsnævring af uddelingsområder? Evidensproblematikken? Ja, til det hele.

Men der er et større, mere fundamentalt problem. Frivilligrådet skal rådgive ”børne- og socialministeren og Folketinget om den frivillige sektors rolle og indsats”. Med Tor Nørretranders ord så skal Frivilligrådet få ministeren til at ”mærke verden”.

Der er brug for outsidere i Frivilligrådet
Sidst der skulle vælges medlemmer til Frivilligrådet, skulle ministeren personligt udpege de (dengang) 10 medlemmer. I dag vælges de 8 ud af de 12. 4 fra de ”store” foreninger og organisationer. 4 fra de ”små” foreninger og organisationer, og det er de 110 foreninger selv, der skal vælge deres repræsentanter.

Der er altså gjort et politisk forsøg på at sikre, at det ikke bliver den til en hver tid siddende minister, der skal styre, hvem der skal være en del af rådet. Hvis det skal give mening reelt – og ikke bare formelt – at ændre valgproceduren, så skal profiler, som IKKE ville være blevet udpeget under den foregående valgproces, nu opnå valg. Outsiderne skal ind.

Jeg rider gerne ind i Frivilligrådet på en ged og med lommerne fulde af mudder, hvis bare det betyder, at prinserne og prinsesserne på Slotsholmen får et frisk og ægte pust af frivillig-virkeligheden, som den ser ud fra græsrodshøjde.

Pelle Plesner
Stifter, FitforKids

Det kunne være overskriften på strategien for civilsektoren, som regeringen i efteråret lancerede. Budskabet var: Civilsektoren kunne blive bedre til at rumme dem, der står udenfor. Det kunne Frivilligrådet åbenbart også.

At sikre dét har ministeren lagt i hænderne på de foreninger og organisationer, det drejer sig om. Hvem vælger vi normalt? Dén, vi kender. Dem, vi har set eksponeret i medierne. Og dem, der bliver eksponeret, er som regel dem med en stor kommunikationsafdeling eller et velopbygget kontaktnet. Dem, der er ”indenfor”.

En stemme fra virkeligheden efterspørges
Hver gang et nyt råd eller en kommission bliver nedsat, så kan man være helt sikker på at ”the general public” aldrig sidder med ved forhandlingsbordet. Den frivillige sektor er noget andet, noget særligt, hører vi. Siger vi. Så skal det råd, der skal repræsentere det, vel også være det?

I sin evne til at bringe den friske duft af nysåede græsrødder helt ind på Slotsholmen. Det fundamentale problem, jeg ser, er, om virkeligheden får en stemme i rådet? Den upolerede, brede, sindsfrie og udfordrende virkelighed, som os ildsjæle, der selv har banket en organisation op, kender.

For det er virkeligheden, der skal være repræsenteret i Frivilligrådet. Min vigtigste sag bliver at sikre og beskytte de frivillige foreninger og især de små og mellemstore frivillige foreningers frihed og uafhængighed – økonomisk og politisk.

De små og mellemstore foreningers særlige og unikke drivkraft er ildsjælenes passion og friheden til at være sig selv. Jeg rider gerne ind i Frivilligrådet på en ged og med lommerne fulde af mudder, hvis bare det betyder, at prinserne og prinsesserne på Slotsholmen får et frisk og ægte pust af frivillig-virkeligheden, som den ser ud fra græsrodshøjde.

Men det kræver, at de stemmeberettigede har modet til at vælge en outsider.

God valgdag til alle.