Flere og flere millioner til de mest udsatte ender i Socialstyrelsens egen kasse

SATSPULJEMILLIONER: Over en tiårig periode er mere end 1,4 milliarder af midlerne fra satspuljen endt hos Socialstyrelsen. Det møder kritik fra tidligere V-ordførere og Bedre Psykiatri.

En stigende mængde millioner fra satspuljen havner hos Socialstyrelsen. I 2008 gik 41,2 millioner af satspuljepengene til Socialstyrelsen – et beløb, der i 2017 er steget til 240,7 millioner kroner.<br>
En stigende mængde millioner fra satspuljen havner hos Socialstyrelsen. I 2008 gik 41,2 millioner af satspuljepengene til Socialstyrelsen – et beløb, der i 2017 er steget til 240,7 millioner kroner.
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Flere og flere penge fra satspuljen, der skulle gå til at hjælpe handicappede, hjemløse og unge med misbrugsproblemer, er over årene havnet hos Socialstyrelsen selv.

I 2017 er lidt mere end 240 millioner fra satspuljen endt i Socialstyrelsens egen kasse. De 240 millioner kroner udgør det foreløbige toppunkt i en kurve, der siden 2008 har været opadgående.

I alt er mere end 1,4 milliarder af midlerne fra satspuljen siden 2008 endt hos Socialstyrelsen selv. Det viser et notat fra Børne- og Socialministeriet, som Altinget er i besiddelse af.

”Det giver ikke på nogen måde mening med så stort et beløb. De her penge skulle jo ud til de udsatte grupper og ikke til embedsmændene,” lyder kritikken fra tidligere socialordfører for Venstre Eyvind Vesselbo.

Fakta
Penge fra satspuljen til Socialstyrelsen i perioden 2008 – 2017:

2008: 41,2 mio.
2009: 62,3 mio.
2010: 58,9 mio.
2011: 133,2 mio.
2012: 157,3 mio.
2013: 159 mio.
2014: 212,6 mio.
2015: 175,4 mio.
2016: 213,3 mio.
2017: 240,7 mio.

I alt: 1,453 mia.

Kilde: Notat, Børne- og Socialministeriet

Formand for Bedre Psykiatri Thorstein Theilgaard kalder tallene bemærkelsesværdigt voldsomme.

”Det betyder, at der bliver færre penge til tiltag, der skulle komme udsatte borgere til gavn,” lyder kritikken fra Thorstein Theilgaard og henviser til, at Socialstyrelsen i forvejen er finansieret på Finansloven. I år med en driftsbevilling på 251,6 millioner kroner.

Man bør have en diskussion af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at man har en styrelse, der er så afhængig af medfinansiering fra de midler, som den er sat i verden for at administrere.

Carl Holst
Tidligere socialordfører, Venstre

Kritikken føjer endnu et kapitel til fortællingen om Socialstyrelsen, der har været i vælten siden svindelsagen, hvor den 64-årige betroede medarbejder i styrelsen, Britta Nielsen, er mistænkt for at have begået underslæb for 111 millioner kroner.

Siden har også Socialstyrelsens forvaltning af satspuljen været udsat for kritik. Her har Altinget blandt andet kunnet dokumentere, hvordan Rigsrevisionen siden 2006 har advaret om rod med de sociale tilskud siden 2006.

(Artiklen fortsætter under grafen)

Kritik af dobbeltrolle
Kritikken fra Vesselbo og Bedre Psykiatri suppleres af en anden tidligere socialordfører i Venstre, Carl Holst.

”Jeg er forbavset over det. Man bør have en diskussion af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at man har en styrelse, der er så afhængig af medfinansiering fra de midler, som den er sat i verden for at administrere,” siger tidligere socialordfører for Venstre Carl Holst.

Tilbage i 2008 endte lidt mere end 41 millioner af satspuljemidlerne i styrelsens egen kasse.

Siden er bevillingerne fra satspuljen til Socialstyrelsen, der blandt andet administrerer udbetalingen af satspuljemidlerne, steget til det nuværende niveau på 240,7 millioner i 2017.

Derudover fik Socialstyrelsen frem til 2017 årligt tre procent af satspuljemidlerne til administration af puljerne. Denne fremgangsmåde ændrede Finansministeriet dog i 2017, så styrelsen nu modtager bevillinger til administration af puljerne svarende til de beregnede omkostninger forbundet med administrationen, oplyser styrelsen.

Pengene fra satspuljen til Socialstyrelsen går ifølge notatet til ”formidlings-, rådgivnings- og implementeringsaktiviteter” ude i kommunerne samt til evaluering af initiativer og uddannelse af sagsbehandlere i kommunerne.

Thorstein Theilgaard og Eyvind Vesselbo mener begge, at det er problematisk, at Socialstyrelsen bevilges flere penge end dem, der afsættes på finansloven, når det er Socialstyrelsen selv, der indstiller fordelingen af satspuljemidlerne.

”Det er lidt rigeligt, at man her sætter ræven til at vogte gæs,” siger Thorstein Theilgaard fra Bedre Psykiatri og fortsætter:

”Jeg må konstatere, at der et problem i, at man (Socialstyrelsen, red.) både skal bevilge og administrere,” siger Thorstein Theilgaard.

Eyvind Vesselbo stemmer i.

”Det er helt ekstremt og fuldstændig uacceptabelt, at en styrelse giver sig selv nogle penge og formulerer nogle projekter, de selv kan søge, fordi det er dem selv, der godkender projekterne,” siger Vesselbo.

Holst foreslår nyt armslængdeprincip
Af et bilag til notatet, som Altinget ligeledes er i besiddelse af, fremgår det, at flere af bevillingerne er permanente. Eyvind Vesselbo mener, at de permanente bevillinger udgør et stort problem.

”Det er jo en absurd situation, at du i en styrelse får tildelt midler permanent, uden at der er nogen, der har overblik over, om de projekter, der bliver givet penge til, stadig eksisterer,” siger Eyvind Vesselbo.

Carl Holst argumenterer for, at ligesom politikernes beslutninger vedrørende fordelingen af satspuljemidlerne er omgærdet af et armslængdeprincip, så bør et lignende princip gælde for Socialstyrelsen.

”Samme armslængdeprincip skal man også have sikkerhed for, at Socialstyrelsen er omfattet af i forhold til, hvilke organisationer der skal have penge, og hvor meget de selv får,” siger Venstres tidligere socialordfører, der for nylig blev afløst af Martin Geertsen på posten.

SF: ”Ikke et entydigt problem”
Pengene fra satspuljen til Socialstyrelsen går blandt andet til videnscentret SISO samt ”eksternt købte evalueringer”. Og derfor er stigningen i bevillinger til Socialstyrelsen ikke et ”entydigt problem” ifølge SF’s socialordfører, Trine Torp.

Hun understreger, at hun er opmærksom på under satspuljeforhandlingerne, at pengene til Socialstyrelsen ender med at komme udsatte borgere til gavn og ikke går til "rå administration" og evalueringer.

”Der er helt klart en grund til at sørge for, at det ikke proportionelt bliver for store beløb, der går til indirekte initiativer, og at størstedelen af pengene går til direkte indsatser over for borgerne”, siger Trine Torp.

Socialordføreren forstår godt Eyvind Vesselbo og Bedre Psykiatris kritik af Socialstyrelsens dobbeltrolle.

”Det er derfor, at vi politisk definerer, hvilke projekter der skal være, og hvem der kan søge dem. Og her kan vi politisk godt vælge, at det er eksterne leverandører, der skal levere det, men vi kan ikke på grund af armslængdeprincippet udmønte de enkelte puljer,” siger Trine Torp og understreger, at hun er opmærksom på Socialstyrelsens dobbeltrolle.

Socialstyrelsen afviser kritik
Hos Socialstyrelsen mener man, at ansvaret for stigningen ligger hos politikerne.

”Satspuljemidler til Socialstyrelsen bliver besluttet som led i de årlige politiske forhandlinger i Børne- og Socialministeriet. Beløbet til Socialstyrelsen afhænger således af, hvor mange midler aftalepartierne bag satspuljeaftalen afsætter til opgaver, som Socialstyrelsen skal varetage,” lyder det fra styrelsen i et skriftlig svar til Altinget.

Samme argument går igen, når Socialstyrelsen forholder sig til den dobbeltrolle, som to tidligere socialordførere og Bedre Psykiatri kritiserer styrelsen for.

”Socialstyrelsen kan ikke søge midler til styrelsen i satspuljeforhandlingerne. Der er tale om en politisk prioritering af, hvordan midlerne skal fordeles. Fordelingen af midler sker til konkrete aktiviteter, der er beskrevet i forhandlingsmaterialet. Aktiviteterne kan justeres under forhandlingerne og besluttes af satspuljeordførerne,” skriver styrelsen.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) argumenterer ligesom Socialstyrelsen for, at ansvaret for fordelingen af satspuljemidlerne ligger hos politikerne. 

"Det er partierne bag satspuljen, der aftaler, hvordan puljen fordeles fra år til år. Målet er at hjælpe de mest udsatte. De seneste år har der været bred enighed om, at pengene også skal bruges, hvor der er mest effekt. Det kræver, at der laves evalueringer, og at man har dygtige fagfolk på projekterne. Det er også med til at give mere værdi for de udsatte grupper," skriver hun i en mail til Altinget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carl Holst

Director, Influenter, højskolelærer, bestyrelsesformand, Idrættens Analyseinstitut, Videncenter for Folkeoplysning, Play the Game, Center for Grundtvigforskning, bestyrelsesmedlem i DigiRehab
lærer (Haderslev Statsseminarium 1996)

Eyvind Vesselbo

Fhv. MF (V), fhv. 1. viceborgmester, Gentofte, formand for Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner
mag.art. i kultursociologi (Københavns Uni. 1978)

Thorstein Theilgaard

Direktør for public affairs, Holm Kommunikation, fhv. MF (SF)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1999)

0:000:00