Christian Bülow Beck
Camilla LaudrupFolkemødet får ny partnerskabschef
Foreningen Folkemødet har ansat Christian Bülow Beck som ny partnerskabschef.
Det skriver Folkemødet i en pressemeddelelse.
Christian Bülow Beck skal som partnerskabschef udvikle og styrke Folkemødets partnerskaber og sponsorater.
"Christian kommer med årelang erfaring indenfor partnerskaber, forretningsudvikling, ledelse og politiske processer. Han brænder for de gode relationer og det stærke samarbejde, og vi glæder os meget til at byde Christian velkommen på folkemødeholdet," udtaler Folkemødets direktør Camilla Laudrup i pressemeddelelsen.
Christian Bülow Beck har siden 2014 været ansat hos Dansk Magisterforening, blandt andet som salg og markedsføringschef, kommunikationschef og medlemschef. Han har desuden været ansat hos PostNord og Det Kongelige Teater.
”Jeg glæder mig utroligt meget til at arbejde med og for hele Danmarks demokratifestival. For mig har Folkemødet altid være det perfekte sted for den gode dialog og meningsudveksling på tværs af mennesker, sat i smukke rammer på Bornholm, hvor jeg gennem årene har nydt at være," lyder det fra Christian Bülow Beck i pressemeddelelsen.
Han tiltræder stillingen hos Folkemødet 15. september.
Folkemødets nu tidligere souschef Jørgen H. K. Jepsen, som blandt andet varetog ansvaret for partnerskaber, meddelte i foråret, at han stoppede til fordel for en stilling som direktør i Team Rynkeby Fonden.
Folkemødet 2022 afholdes næste gang 16.-19. juni.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling



























