Fonde vil bruge 100 millioner på at gøre Danmark til foregangsland i digitalt demokrati

DIGITALT FORSVAR: Mere dataindsamling og flere algoritmer betyder nye muligheder for bedre beslutninger, det udfordrer også demokratiske principper om indsigt. Danske fonde vil bruge 100 millioner på at løse den udfordring.

Demokratier i teknologisk udviklede lande er udfordrede, fordi stigende automatisering og brug af algoritmer gør samfundet mindre gennemskueligt og dermed den demokratiske kontrol vanskeligere.

Det er den skarpe udgave af analysen fra Villum- og Velux-fondene, som med et nyt tiårigt projekt vil ruste det demokratiske Danmark mod den kommende omvæltning af demokratiet.

"Vi risikerer, at den grundlæggende demokratiske ret, vi som borgere og samfund har til at få indsigt i de beslutninger, der bliver taget, bliver mindre," siger Henrik Tronier, fondsrådgiver og programchef i Velux-fonden.

I alt vil fondene uddele 100 millioner kroner til den rette professor, der kan finde en sammenhængende pulje af løsninger til 'demokratiets og alle befolkningsgruppers bedste', som det står i offentliggørelsen af initiativet.

Forskerne skal fokusere på brugen af data og algoritmer i det danske samfunds vigtigste demokratiske institutioner.

"Med øget brug af stadigt mere uoverskuelige datamængder og mere komplekse og uigennemskuelige algoritmer til at tage beslutninger risikerer vi, at muligheden for den demokratiske påvirkning forsvinder," siger Henrik Tronier.

20 procent afsat til kommunikation og outreach
De 100 millioner er delt op i to portioner, hvor 80 millioner går til den rene forskningsdel, og de sidste 20 går til 'en formidlende og samfundsinddragende indsats', som både skal fortælle om projektets resultater til offentligheden, politikere og institutioner.

De 20 millioner skal også sørge for, at offentlighedens erfaringer og tanker formidles tilbage og påvirker forskningsprojektet.

"Det er et forsøg på at være et alternativ til traditionel forskningsformidling, hvor forskere mere snævert kommunikerer forskningen. Her kobler vi nogle professionelle kræfter på, som kan være brobygger mellem befolkning, det politiske lag, institutioner og forskerne, så viden flyder både frem og tilbage," siger Henrik Tronier. Han uddyber:

"Til forskel fra lobbyisme, der er båret af erhvervsinteresser eller politiske interesser, så er det her et oplysningsprojekt og et forsøg på at få ny forskningsviden ind de steder, den kan skabe forandring for samfundet i bred forstand. Det er ikke en kampagne. Og der skal samtidig komme empiri udefra, som forskerne kan bruge, tilbage," siger han.

Krav om tværfagligt samarbejde
Et af kravene til projektet er, at det skal gå på to forskningsben. Både førende forskere i datalogi og samfundsvidenskab skal bidrage tværfagligt til projektet, står der i offentliggørelsen af det.

"Hovedtanken er, at når samfundet bliver mere digitaliseret, så er det godt at være rustet, både på den tekniske side og på samfundssiden. Grundtanken er at sætte forskere sammen, der ved noget om forskellige sider af sagen," siger Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i Villum Fonden.

Håbet fra fondene er, at kravet om samarbejde mellem forskningsdiscipliner vil betyde, at de løsninger, der kommer ud af projektet, er relevante for samfundet og fungerer rent teknologisk.

"Det rummer også den skønhed, at det skærper blikket for, om den teknologiske udvikling, der sker i projektet, kan påvirke samfundet i en positiv retning," siger han.

Forrige artikel Mens vi venter på opgøret med socialordførernes godbidder Mens vi venter på opgøret med socialordførernes godbidder Næste artikel Manden, der ville redde andre for at redde sig selv Manden, der ville redde andre for at redde sig selv
IT-startup: Vi vil give en milliard mennesker adgang til uddannelse

IT-startup: Vi vil give en milliard mennesker adgang til uddannelse

IMPACT: Alle har ret til ordentlig uddannelse, mener Andreas Piculell. Han har bygget en læringsplatform, der retter sig ind efter elevernes niveau. Nu beder han ngo'er om hjælp til at brede platformen ud på steder, hvor der ikke er adgang til uddannelse.