Tænketank om kummerlige forhold i grisestalde: Hykleriske danskere kræver bedre dyrevelfærd, men vil ikke betale for det

Hykleriet bliver tydeligt

Det er heller ikke nyt for forbrugerne. I Tænketanken Frej har vi netop spurgt 1.500 unge om deres viden og holdninger til landbruget.

Knap halvdelen mener ikke, at dansk svineproduktion lever op til dyrevelfærd. Kun 14 procent mener det modsatte.

Det er her, hykleriet bliver tydeligt: Vi kræver bedre dyrevelfærd, men vil ikke betale for det.

Marie-Louise Boisen Lendal
Direktør, Tænketanken Frej

De unge er ikke naive. Det er resten af befolkningen heller ikke. Vi har set nok billeder.

Alligevel vil de samme unge ikke betale mere for kødet. Knap halvdelen er ikke villige til at betale mere for kød. Danskerne efterspørger stadig billige pølser og flæskesvær.

Det er her, hykleriet bliver tydeligt: Vi kræver bedre dyrevelfærd, men vil ikke betale for det. En forbindelse mellem pakken i køledisken og grisens liv i stalden eksisterer kun i teorien.

Landets statsminister, Mette Frederiksen, taler endda ofte for billigere kød i køledisken – på trods af, at der er en totalt lineær sammenhæng mellem prisen på grisen og dyrevelfærden i produktionen.

Det paradoks skaber frustration blandt landmænd – forståeligt nok.

Men det ændrer ikke ved realiteten: Der vil altid være et marked for det billigste kød. Vi får ikke hele Danmark til at spise friland eller økologi. Men vi kan gøre mere for at rykke markedet.

Problemet er større end enkeltvalg

Det kræver politisk handling. For der er greb, der kan tages i brug. Eksempelvis er der fast moms på 25 procent på alle produkter. I realiteten betyder det, at de produkter, der i forvejen er dyrest, bliver endnu dyrere.

Det betyder, at bedre dyrevelfærd bliver gjort endnu dyrere – helt unødigt. Det kunne ændres med differentieret moms. 

Samtidig kunne støtteordninger omlægges, så landmænd belønnes for bedre dyrevelfærd og mere planterige systemer.

Men selv hvis alle danskere skiftede til frilandsgrise fra i morgen, ville det ikke være nok. Problemet er større end enkeltvalg.

Danish Crown er i dag i en historisk krise. I årevis har de haft svært ved at følge med noteringen i konkurrentlande som Tyskland. Derfor har koncernen fået ny topchef. Niels Duedahl startede med at skære omkostningerne og sikre flere grise til slagterierne. Men han ved, at det ikke redder fremtiden.

Der skal mere til.

Krisens egentlige mulighed

Her ligger krisens egentlige mulighed: Dyrevelfærd bliver nødt til at være en del af løsningen. Ikke i form af småjusteringer, men som et strategisk sporskifte. Fra volumen til værdi. Fra "billigst i Europa" til "bedst i Europa".

For hvor mange skandaler skal vi acceptere, før vi reagerer?

Marie-Louise Boisen Lendal
Direktør, Tænketanken Frej

En bevægelse, nogle landmænd og Danish Crown allerede er begyndt på gennem friland, der er en af verdens største økologiske kødproduktioner.

Spørgsmålet er, om Danish Crowns næste skridt bliver at tage dyrevelfærden alvorligt nok til at forandre selve modellen.

For hvor mange skandaler skal vi acceptere, før vi reagerer?

Politikere, virksomheder, landmænd – og ja, også forbrugere – bærer ansvaret. Det hjælper ikke at spise en billig, konventionel pølse og samtidig være moralsk rasende over billederne fra stalden.

Hvis vi vil sende et signal, må vi spise anderledes.

Ellers må vi erkende, at vi er medskabere af præcis det system, vi siger, vi tager afstand fra.