Fritid & Samfund finder ny sekretariatschef
1. juni skifter Jonna Toft en hverdag som journalist og redaktør på fagbladet Vid&Sans ud med rollen som sekretariatschef i organisationen Fritid & Samfund.
Det oplyser hun på LinkedIn.
Fritid&Samfund er en landsforening på kultur- og fritidsområdet, der beskæftiger sig med folkeoplysningens og fritidslivets rammer, og hvordan kommunerne på bedste vis kan bakke op om forskellige folkeoplysende tiltag.
"Det er et område, jeg på forskellig vis har kredset om i de 30 år, jeg har været journalist," skriver Jonna Toft i opslaget og fortsætter:
"Folkeoplysning kan nemlig noget. I en verden, der er blevet mere præget af fake news og en udbredt mistillid til magthavere, politikere og endda til forskning, har folkeoplysningen og dét at skabe en ligeværdig samtale en særligt vigtig rolle: Den kan skabe forståelse og tillid på tværs af holdninger og sociale skel."
Hverdagen som sekretariatsleder vil byde på organisationsudvikling, administration og kommunikationsarbejde. Da Fritid & Samfund er en lille organisation, er arbejdet som sekretariatsleder en deltidsstilling. Jonna Toft vil sideløbende genoptage sit tidligere virke som freelancer.
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur
























