Debat

Globalt Fokus om den udviklingspolitiske strategi: Her er fire ting, civilsamfundet holder øje med

Balancering af menneskerettigheder, større budget, lokalt ejerskab og langsigtede perspektiver er fire afgørende elementer i udmøntningen af Danmarks nye lovende udviklingspolitiske strategi. Det skal sikres gennem inddragelse og medbestemmelse, skriver Rasmus Stuhr Jakobsen.

Succes med udmøntningen af&nbsp;Danmarks&nbsp;nye udviklingspolitiske og humanitære strategi "Fælles om verden"&nbsp;afhænger af inddragelse af civilsamfundet, mener formanden for Globalt Fokus&nbsp;Rasmus Stuhr Jakobsen.<br>
Succes med udmøntningen af Danmarks nye udviklingspolitiske og humanitære strategi "Fælles om verden" afhænger af inddragelse af civilsamfundet, mener formanden for Globalt Fokus Rasmus Stuhr Jakobsen.
Foto: Pressefoto: CARE Danmark
Rasmus Stuhr Jakobsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark har fået en ny udviklingspolitisk og humanitær strategi "Fælles om verden", og der er meget at glæde sig over.

Regeringen og de syv andre partier bag strategien har i høj grad formået at lave en strategi, som indeholder vigtige elementer i forhold til de store opgaver, verden står overfor i dag.

Men en strategi er jo kun så god som dens udmøntning, og her er der fire ting, vi fra civilsamfundet vil holde særligt øje med.

Menneskerettigheder som fundament hele vejen

"Fælles om verden" bringer menneskerettigheder tilbage som fundamentet for dansk udviklingssamarbejde og vil styrke arbejdet for menneskerettigheder, demokrati, ligestilling og klima.

Det er vigtigt i en verden, hvor selv de mest basale rettigheder krænkes oftere og oftere, hvor kun 4 procent af verdensbefolkningen lever i demokratiske samfund, og klimakrisen allerede truer folks levebrød i de mest skrøbelige lande.

En ny udviklingspolitiske strategi handler om liv og mennesker, som er langt fra Christiansborg. Derfor er opgaven med at inddrage lokalbefolkningen i udviklingsprojekter en meget vigtig opgave.

Rasmus Stuhr Jakobsen
Formand, Globalt Fokus

Desuden lægger strategien et udtrykkeligt fokus på FN konventioner og de internationale aftaler, som Danmark har indgået.

Engang ville sådan et eksplicit fokus have været flødeskum, men efter en periode med Donald Trump i Det Hvide Hus og med et politisk landskab i og udenfor Europa, hvor der sættes spørgsmålstegn ved disse konventioner, sætter strategien en vigtig og tyk streg under, at Danmark fortsat tror på og arbejder ud fra et regelbaseret verdensorden med respekt for og sikring af menneskerettighederne. Det kan vi kun bakke op om.

Dog vil fundamentet af menneskerettigheder og konventioner stå sin prøve i mødet med virkeligheden, ikke mindst regeringens planer om asylbehandling i tredjelande. Flere aktører blandt andet civilsamfundsorganisationer, UNHCR og forskere peger på, at risikoen for menneskerettighedskrænkelser og internationale konventioner ved et udliciteret asylsystem er betydelig.

Derfor glæder vi os over strategiens stærke fundament af konventioner og rettigheder. Det er helt afgørende, at dette bliver tilfældet i praksis i alt dansk samarbejde med udviklingslandene. 

Nye opgaver kræver større budget

Den nye strategi har et flot og ambitiøst fokus på klimaet helt i tråd med det fælles forståelsespapir fra 2019. Det er godt, at se det indfriet.

Det er helt rigtigt set, at Danmark nu vil øge sin støtte til klimatilpasning overfor de mindst udviklede og sårbare lande, med fokus på blandt andet adgang til vand. 

Samtidig er naturbaserede løsninger og biodiversitet skrevet frem, konflikt og fordrivelse skal forebygges, og Danmark skal genopbygge efter klimakatastrofer. Alt sammen vigtige elementer for ikke at efterlade verdens fattigste lande med den største klimaregning.

Men udviklingsbistanden er en knap ressource, og mens både fattigdom og ulighed vokser, så skal den nu også bruges på at bekæmpe klimakrisen.

Strategien understreger, at Parisaftalen skal være kompasset vi styrer efter, og strategien forsikrer, at Danmark vil leve op til sine forpligtelser i forhold til international klimafinansiering.

Den vigtigste forpligtelse for rige lande som Danmark er dog at betale "ny og additionel" klimabistand til udviklingslandene, det vil sige bistand ud over de 0,7 procent af BNI. En forpligtelse som Danmark på andet år endnu ikke lever op til.

Strategien lover en grøn genstart, der samtidig skal være social retfærdig, og ud fra devisen om at to plus to giver fire, så må konklusionen være at dette kræver et større budget. Hvordan Danmark vil sikre, at der både er råd til klimatiltag og fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene vil derfor være et afgørende spørgsmål, som Folketinget skal forholde sig til i de kommende finanslovsforhandlingerne.

De lokale skal have ejerskab

Strategiens succes afhænger af en god udmøntning, og en god udmøntning afhænger af, at den gør en forskel hos de mennesker, som den forsøger at påvirke.

Rasmus Stuhr Jakobsen
Formand, Globalt Fokus

En ny udviklingspolitiske strategi handler om liv og mennesker, som er langt fra Christiansborg. Derfor er opgaven med at inddrage lokalbefolkningen i udviklingsprojekter en meget vigtig opgave. I civilsamfundet vil vi arbejde for, at udmøntningen får et endnu stærkere fokus på lokalt lederskab og ejerskab, end det vi ser i strategien.

Strategiens succes afhænger af en god udmøntning, og en god udmøntning afhænger af, at den gør en forskel hos de mennesker, som den forsøger at påvirke.

Det kan kun ske gennem inddragelse og medbestemmelse, hvor vi ikke bare lytter til dem, som kender de lokale samfund og befolkninger bedst, men også giver dem ejerskab og lederskab i vores udviklingssamarbejde.

Kortsigtede nationale interesser må ikke stå i vejen

Uligheden i verden er ekstrem, og flere og flere mennesker lever i fattigdom. Det har altid været udviklingsbistandens primære mål at reducere denne ulighed og fattigdom i verden.

Med den nye strategi har Danmark indskrevet et formål, som vil kunne gå forud for dette: “Vi vil som udgangspunkt ikke give langsigtet udviklingsbistand til stater, der nægter at tage imod deres egne statsborgere.”

Bliver dette rent faktisk anvendt i praksis, vil Danmark, sat lidt på spidsen, sætte – i praksis meget begrænsede – kortsigtede migrations interesser forud for kampen for menneskerettigheder og demokrati, for kampen for at sikre, at flere kvinder og børn får adgang til uddannelse og for kampen for en mere bæredygtig verden.

Dette er både stik imod det internationalt erklærede formål med udviklingssamarbejdet, men det vil i sidste ende også gå ud over Danmarks egen langsigtede interesse: En fredelig og bæredygtig verden, hvor mennesker ikke behøver at flygte fra krig, forfølgelse, klimaforandringer og mangel på muligheder.

I civilsamfundet håber vi og vil arbejde for, at regeringen og Folketing vil vælge det langsigtede perspektiv.

Det indebærer en ny politisk dialog om udmøntning. Allerede i 2022 skal Folketinget drøfte udviklingssamarbejdet med den årlige drøftelse i Folketingssalen, som er en del af en tillægsaftalen i forbindelse med strategien.

Dette vil være en kærkommen og oplagt lejlighed til at få drøfte netop disse fire vigtige elementer af udmøntningen af den nye strategi.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00