Guldborgsund Kommune: Fra tørre høringsprocesser til kaffe og kommunesnak

DEBAT: Hvad nu, hvis vi oversætter ”høringsproces” til en involverende samtale, hvor vi spørger borgerne, hvad der er deres drømme for bymidter og havneområder i Guldborgsund, skriver Helle Bertram.

Af Helle Bertram
Specialkonsulent i samskabelse, Guldborgsund Kommune

Kommuneplan er et tørt ord, som mange slet ikke kan se sig selv i. Heller ikke dem, der i det daglige lægger mange kræfter i at styrke deres lokalområder for eksempel i foreningsarbejde og lokale virksomheder.

Så da vi skulle i gang med den kommende kommuneplan i 2018 besluttede vi at lave en ”tidlig høring” og få de lokale aktørers input og fokus med helt fra start. 

Bag denne tilgang lå i virkeligheden to erfaringer, som mange kommuner måske vil nikke genkendende til:

Det er ofte de samme borgere, der deltager i de traditionelle borgermøder – der er mange ”relevante fællesskaber”, som vi ikke får i tale på denne måde.

Der tages utroligt mange initiativer i lokalområderne. Med samskabelse og dialog kan vi hjælpes om at styrke hinandens processer og ressourcer.

Kaffe og kommunesnak i en mandskabsvogn
Men hvordan laver man en ”tidlig høring”? Vi gjorde i virkeligheden flere ting.

Vi ville gerne have fat i de ”relevante fællesskaber” – altså ikke nødvendigvis i formelle råd og grupper, men i lige så høj grad de uformelle strukturer, som i dagligdagen løser mange fælles udfordringer.

Vi tog derfor rundt med kommunens ”mandskabsvogn” og bød på en kop kaffe og nogle spørgsmål til borgerne.

Mandskabsvognen blev stillet op i de tre udvalgte byer Sakskøbing, Stubbekøbing og Nykøbing Falster og senere kom et fjerde møde til, fordi borgerne i Nysted også meget gerne ville være med.

Vi brugte de lokale fællesskabers facebookgrupper samt ugeavisen og dagspressen til at invitere borgerne indenfor. Og det var effektivt!

Flere steder oplevede vi, at borgerne var klar til at komme ind, før den første kande kaffe var løbet igennem, og vi måtte mange gange føre samtalerne med borgerne både inden for og uden for vognen, fordi der simpelthen ikke var plads til alle på en gang.

Samtidigt oplevede vi, at mange havde forberedt sig, før de kom, og medbragte skitser, kort og notater, som vi kunne få med til det videre arbejde.

Hvad har vi lært?
Det, vi lærte – eller rettere blev mindet om – er, at borgerne i Guldborgsund er helt utroligt engagerede i deres lokalsamfund.

Vi lærte også, at når man spørger åbent, så får man åbne svar. Vi spurgte: Hvis du skulle bestemme, hvad skal vi så have fokus på (angående bymidter og havne i din by)?

Og vi fik svar lige fra skraldespande, der skal flyttes rundt, til siloer, der skal væltes, og små butikker, der skal have økonomisk støtte.

Det er ikke alt sammen kommuneplanstof og noget af det er slet ikke engang kommunestof. Men vi noterede og lyttede til alle svar, der blev struktureret på postkort i tre kolonner:

HVAD: Hvad er din idé eller dit fokus?

HVORFOR: Hvorfor er det vigtigt/hvad vil det betyde for jer?

HVORDAN: Hvad er det første skridt, der skal tages?

Strukturen betød, at vi kunne tage ideerne videre i skematisk form til processen omkring kommuneplan, og samtidig hjalp de til, at vi fik spurgt ensartet ind og kom omkring ideer sammen med borgeren.

Og endelig lærte vi, at en aktivitet som denne får ret stor opmærksomhed.

Både før, under og efter dækkede den lokale presse historien om mandskabsvognen, og vi producerede sidenhen en lille film samt en helsidesannonce med et udvalg af de borgere, der var med for at melde tilbage til borgerne med en tak for deres indsats.

De kommende uger tager vi næste skridt. Politikerne har inviteret borgerne til rundbordssamtaler rundtomkring i kommunen for at drøfte udkastet til kommuneplan, som det foreligger lige nu for ”vores Guldborgsund”.

Forrige artikel Rejsebrev II: Demokratiets vigtigste ressource er håbefulde borgere, der handler sammen Rejsebrev II: Demokratiets vigtigste ressource er håbefulde borgere, der handler sammen