Bliv abonnent
Annonce
Om  
Signe Saabye Ottosen
Peter Christiansen

Her er Folkemødets nye direktør

29. november 2024 kl. 09.00

Foreningen Folkemødet har ansat Signe Saabye Ottosen til at videreudvikle og stå i spidsen for Danmarks største demokratifestival.

Det skriver Foreningen Folkemødet i en pressemeddelelse. 

"Folkemødet har en unik evne til at skabe en åben, inkluderende og demokratisk dialog, som jeg glæder mig enormt meget til at udvikle rammerne for," lyder det fra Signe Saabye Ottosen, Foreningen Folkemødets kommende direktør.

De sidste 13 år har Signe Saabye Ottosens karriere fundet sted på Campus Bornholm som ressourcechef og nyligt som konstitueret direktør.

Signe Saabye Ottosen tiltræder stillingen som ny direktør for Foreningen Folkemødet i januar 2025.

Læs også

Turbulent periode

Annonceringen af en ny direktør kommer i kølvandet på en turbulent forårssæson for Foreningen Folkemødet. 

To souschefer, næstformanden og pressechefen forlod alle foreningen, hvor nogen åbent begrundede deres exit med henvisning til tidligere direktør Peter Christiansens ledelsesstil.

Efter flere måneders tavshed tog Peter Christiansen for nylig ordet igen i et større interview med Altinget. Det kan du læse og lytte til her

Kort efter at Folkemødet 2024 var rundet af, trak bestyrelsesformand Vibe Klarup også stikket.

I begyndelsen af august meddelte foreningen, at direktør Peter Christiansen trådte tilbage, og få uger efter bekendtgjorde det fremtrædende bestyrelsesmedlem og konstitueret medformand Søs Marie Serup, at hun ikke vil genopstille ved næste generalforsamling.

Folkemødet 2025 løber af stablen 12.-14. juni.

Læs også

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026