Her er historien om DBU's direktør: Seks fragmenter af Claus Bretton-Meyer

PORTRÆT: Altinget har ad flere omgange mødtes med DBU-direktør Claus Bretton-Meyer. Vi har talt om at spise snegle, om jagt, om bruddet med Morten Olsen og balladen, der fulgte efter – og selvfølgelig om forventninger til Åge Hareide og hans drenge i Rusland. Gennem seks kapitler forsøger vi at tegne et billede af en sammensat karakter.

Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Rasmus Dahl Løppenthin

1. Jægeren

"Det er klart, at det ikke går, at man ryster på fingrene"

Den er godt kornfed. Sneglen, som vi er lige ved at jokke i, da vi er på photoshoot i en skov på den københavnske vestegn.

DBU-direktør Claus Bretton-Meyer, fotografen og jeg står en kort stund og betragter det rødlige, slimede dyr.

“Der er faktisk ret mange proteiner i sådan én,” udbryder Claus Bretton-Meyer så.

Vi har taget ham væk fra DBU-betonen i Brøndby og ud i det grønne. Fordi han har levet en stor del af sit liv i naturen.

Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Selv siger han, at det startede i barndommen. Han var spejder, siden jæger og soldat. Klatrer. Han har tilbragt timer i skoven og spist den føde, der var. Også snegle. Han har været i det fri som sergent for rekrutter og alene i naturens uudgrundelige mørke. På toppen af Mount Blanc.

“Det er sådan set ikke så svært at komme derop,” fortæller han.

Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Claus Bretton-Meyer beskriver sig selv som en leder med ekstroverte træk, der nyder at omgås mange mennesker i hverdagen.

“Men jeg har også mere introverte sider. Jeg har indimellem behov for at trække mig tilbage og udfordre mig selv i et lidt mere lukket rum,” siger Claus Bretton-Meyer.

Når Claus Bretton-Meyer jager, er solen kun lige stået op. Han har typisk gummisko eller lette støvler på. Han bliver nødt til at være fuldkommen lydløs.

Og mens han ubemærket bevæger sig omkring, lukker skoven ham ind.

“Det er, som om der er to højttalere på begge sider af ørerne på dig, hvor det brager igennem med fugle, der begynder at kvidre. Der er konstant en puslen i skoven. Det kan være en mus, det kan være en ugle, der flytter sig. Det er meget, meget intenst,” siger Claus Bretton-Meyer.

Midt i skovens intense lydkollage forsøger han så at fornemme, hvor vildtet er. Måske opdager han det stå stille i en lysning. Måske fornemmer han bevægelser.

“Her begynder du at blive nervøs, positivt nervøs. Spændingen stiger, og man ser, om man kan komme ind på en 40-50 meters afstand.”

Og så rammer den ham. Bukkefeberen.

“Når du står der i en akavet position – helt stille – kan du godt blive ramt af forestillingen om, at nu skyder man et flot stykke vildt, som man kan tage med hjem og prale af. Og servere for familien. Det kan ramme selv rutinerede jægere, men du bliver nødt tid til at bevare roen. Have en rolig vejrtrækning. Det er klart, at det ikke går, at man ryster på fingrene,” siger Claus Bretton-Meyer.

Herfra er strategien simpel. Når man har stået i samme position i et-to minutter, og det værker i hele kroppen, har man to muligheder. Enten skal man selv gøre udfaldet, eller også må man håbe på, dyret gør det. Så man kan få frit udsyn.

Plaf.

Nu kan han ikke gøre andet end at vente, gemme sig. Så det forskrækkede dyr ikke løber væk. Claus Bretton-Meyer kan have en idé om, at dyret er ramt, men han rører sig ikke. Sådan kan han sidde i 15-20 minutter, mens naturens intense lydbillede vender tilbage. Til sidst rejser han sig så.

“Og typisk vil man så finde et stykke vildt, der ligger der. En helt fantastisk morgen,” siger Claus Bretton-Meyer.

 

2. Teoretikeren

“Vi skal gøre tro til viden”

I et svagt øjeblik kan man godt komme til at nikke lidt indforstået, når Claus Bretton-Meyer taler. Selvom man ikke er helt med.

“Har du læst Edgar H. Schein?”

“Har du læst John Kotter?”

Sådan spørger Claus Bretton-Meyer ofte, når han taler om sine visioner for DBU. Han fortæller ivrigt om “eight steps of change”, stakeholder-analyser og forandringsmiljøer.

Alligevel nedtoner han betydningen af teori over for Altinget.

“Det er som sådan ikke vigtigt i sig selv,” siger han.

Men faglitteraturen har været vigtige redskaber i hans ombruste virke som direktør.

Hans mange kritikere er ellers ikke så begejstrede for de mange organisationsteoretiske udredninger. De havde hellere set en fodboldfagmand med topkampe i benene og fornuftig indsigt i restforsvar.

“Men jeg har et fantastisk kompetent landstrænerteam med Åge Hareide i spidsen, som står for den faglige del. Det er jo ikke min opgave som direktør,” siger Claus Bretton-Meyer.

I stedet skal han sætte den overordnede kurs for organisationen.

“Jeg har indført mottoet her i huset, at vi skal gøre tro til viden,” siger Claus Bretton-Meyer.

Han mener, at fodbolddanmark har været præget af det, han kalder “synsninger”: fordomme, tanker og hurtige analyser, som bliver til konsensus. Uden at nogen har gjort sig den ulejlighed at efterprøve dem.

“Det betyder ikke, at alting skal være researchet fuldstændig i bund. Men i de situationer, hvor du skal tage beslutninger, bliver du nødt til at overveje, hvad du baserer dem på. Der er altid større sandsynlighed for at lykkes, hvis du lige har undersøgt tingene lidt,” siger Claus Bretton-Meyer.

Og han gjorde sit hjemmearbejde, inden han startede i DBU. Lavede en grundig analyse af organisationen og kom frem til en klar konklusion.

Der skulle forandring til.

 

3. Skurken

"Jeg havde et fint forhold til Morten"

  

Claus Bretton-Meyer bliver ofte castet som skurken i medierne.

Det er hans skyld, at en række ligalandsholdsture er blevet aflyst. Hans ansvar, at landsholdsspillernes mad ikke er god nok. Det er ham, som slet ikke forstår sig på fodbold, ham, der gav legenden Morten Olsen en uværdig afsked.

Og under konflikten med kvindelandsholdet i efteråret lod stjernen Pernille Harder forstå, at Claus Bretton-Meyer havde været med til at føre psykisk terror mod kvindelandsholdet.

Han har også haft sine kontroverser med den tidligere landstræner Morten Olsen. Men når man spørger direktøren om det dårlige forhold til det danske fodboldkoryfæ, angriber han dog præmissen.

“Jeg havde et fint forhold til Morten,” siger Claus Bretton-Meyer.

Set udefra var det ellers ikke altid lige kønt.

Et år glemte DBU at invitere landstræneren til Dansk Fodbold Award. Og før en vigtig kvalifikationskamp i 2014 lod direktøren i et interview forstå, at ingen var fyringsfredet. Heller ikke landstræneren.

Det er “spritafgørende, at vi kvalificerer os til EM,” sagde Claus Bretton-Meyer. Det blev betragtet som en slet skjult fyringstrussel rettet mod landstræneren.

“Jeg skal ikke bruge ham på fredag i hvert fald. Det er det, jeg forholder mig til,” replicerede  Morten Olsen tørt til BT, inden hans tropper slog Serbien 3-1.

Altinget bringer episoden på banen og spørger, hvorfor han kom med sådan en melding op til en vigtig landskamp?

“Men det var ikke en melding. Det er jo en helt banal konstatering, at ingen af os er fredet, hvis ikke vi leverer resultater,” siger Claus Bretton-Meyer.

Men kan du forstå, at en sådan kommentar bliver tolket som en slet skjult fyringstrussel?

“Nej. Jeg har en lang og nuanceret samtale med en journalist, og så tager man den der lille bid og lader det bliver historien. Det var ikke en central pointe, jeg ville have frem. Det var en helt banal konstatering, som bliver blæst ud af proportioner af en sensationshungrende presse.”

Men det jo ikke nyt, at dele af sportspressen griber den slags historier. Har du som leder af DBU ikke et ansvar for at kommunikere, så der ikke kan opstå den slags støj op til en landskamp?

“Jeg oplever, at dele af sportspressen ofte er meget sensationshungrende, og det vil jeg ikke ligge under for. Jeg er altså nødt til at fastslå, at det var en helt banal konstatering, som faldt midt i en lang samtale. Og det ikke blev sagt med ønsket om at komme med et signal eller en advarsel.”

Så du fortryder ikke noget i det forløb?

“Nej.”

 

4. Katolikken

“Gudstjenesten var hele tiden en integreret del af turene”

Juleaften i Claus Bretton-Meyers barndomshjem var ikke helt, som den danske tradition foreskriver. Sidst på aftenen gik man således ikke i seng med stopfyldte maver. Man tog fra Nordsjælland til København for at deltage i midnatsgudstjeneste i den katolske domkirke i Bredgade.

“Efter det tog vi så hjem og spiste natmad med familien,” husker Claus Bretton-Meyer.

Den katolske tro har i det hele taget fyldt meget i hans opvækst. Han gik på Rygaards franske skole i Hellerup, har været katolsk spejder i ti år.

“Selv når vi var oppe at klatre i Norge eller sejlede i kano i Sverige, var der det, vi i militæret kalder en feltpræst, med. Så gudstjenesten var hele tiden en integreret del af turene,” erindrer Claus Bretton-Meyer.

Alligevel ville det være upræcist at kalde DBU-direktøren decideret troende.

“Jeg har nok aldrig haft det sådan, at der sidder en ældre herre med hvidt skæg oppe over os og regulerer, hvordan tingene foregår. Det har mere været et spørgsmål om at finde noget i livet, nogle værdier, jeg tror på. Det har helt klart været med til at skabe et fundament for mig,” fortæller Claus Bretton-Meyer.

Han peger på søster Anna Kristina som en helt central figur i den katolske tro. Hun levede efter princippet semper ardens, altid brændende i troen. Det har inspireret Claus Bretton-Meyer til et personligt livsmotto.

“Det har jeg oversat til min egen virkelighed, som handler om, at man skal brænde for det, man gør. Livet er både op- og nedgange. Og specielt i nedgange er det vigtigt at stå fast på det, man tror på.”

“Det giver mig et princip, jeg kan falde tilbage på, og som får mig til at stå fast,” siger Claus Bretton-Meyer.

 

5. Novicen

"Hvis ikke jeg synes, kritikken er saglig, preller den af"

Flere kilder peger på, at Claus Bretton-Meyer er en letvægter i rollen som DBU-direktør. Der er en bred anerkendelse af, at han har leveret fremragende resultater i sin erhvervskarriere på Observer og TV 2 Sport. Men han mangler erfaring i at lede en betændt og politisk styret organisation som DBU, lyder det fra flere, Altinget har talt med.

Han har blandt andet haft det svært i de centrale armlægninger med Spillerforeningens direktør, Mads Øland. For et par år siden endte det i en regulær ydmygelse af DBU.

Spillernes og fodboldforbundets direktører havde forskellige udlægninger af, hvad de var blevet enige om i en sen nattetime.

DBU mente blandt andet, man havde sikret sig retten til at bruge landsholdsspillerne i kommercielle sammenhænge. Øland afviste. Der var intet på skrift.

Sagen endte i Idrættens Højeste Appelinstans for et par år siden. DBU skulle betale tre millioner kroner tilbage til landsholdsspillerne, lød afgørelsen.

“Vi har lært af det forløb,” siger Claus Bretton-Meyer i dag tørt om episoden.

Kilderne peger også på en sag fra foråret 2017, når de forsøger at underbygge Claus Bretton-Meyers manglende pondus som direktør.

Her vedtog repræsentantskabet på DBU-ledelsens anbefaling at overgive styringen af Superligaen, divisionerne og pokalturneringen til Divisionsforeningen, som er en sammenslutning af de danske topklubber. Samtidig afgav man kontrollen over breddefodbolden til Lokalunionerne.

Claus Bretton-Meyer blev med andre ord kørt ud “på røv og albuer af sit bagland”, konstaterer en kilde over for Altinget.

Men da jeg vil høre direktørens forklaring på, hvorfor man har valgt at give magt fra sig, afviser direktøren, at DBU har mistet indflydelse.

“Jeg bliver nødt til at indvende mod den udlægning, at Divisionsforeningen og Lokalunionerne jo er medlemmer af DBU. Divisionsforeningen sidder i samme bygning som os. Vi samarbejder,” siger han.

Beslutningen medførte ellers stor kritik fra Claus Bretton-Meyers forgænger Jim Stjerne Hansen, som lod forstå, at “man udhuler totalt DBU’s kompetencer”.

Den udlægning giver den nuværende direktør dog ikke meget for.

“Det er mere rigtigt, at der er nogle ansvarsområder, som nu er overtaget af et medlem. Men det sker jo i en dialog med os. Jeg mener, det her er blevet blæst op og er et eksempel på de her ‘synsninger’, som præger dansk fodbold og sportspresse helt enormt,” siger han.

“Der er ikke en reel interesse for, hvordan vi arbejder med tingene, vores dialog. I stedet blæser man tingene helt ud af proportioner og ser konflikter alle vegne. Det er et vilkår. Men jeg synes, det er ærgerligt,” fortsætter Claus Bretton-Meyer.

Går det dig på, at du har fået så meget kritik?

“Nej. Hvis ikke jeg synes, kritikken er saglig, preller den af. Så er det ikke noget, jeg bekymrer mig om.”

Heller ikke den dramatiske konflikt med kvindelandsholdet i efteråret giver anledning til fortrydelse hos Claus Bretton-Meyer. Her kom det så langt ud, at man endte med at aflyse en kvalifikationskamp mod Sverige.

“Det er jo sørgeligt, at det skulle komme dertil. Men det var simpelthen en vigtig principsag for os at få fastslået, at vi ikke er arbejdsgivere for spillerne. Det ville være et slag mod hele den organiserede idræt,” lyder konklusionen fra Claus Bretton-Meyer i dag.

 

6. Rollespilleren

"Vi spiller alle sammen teater"

 

Claus Bretton-Meyer undrer sig ofte over, at han været i så heftigt et stormvejr som direktør i DBU.
Han udfylder blot det mandat, han har fået af DBU-bestyrelsen.

“For mig handler det rigtig meget om, at jeg er blevet sat i en rolle. Altså, vi spiller jo alle sammen teater, og jeg spiller en rolle i et cirkus, der hedder DBU,” siger Claus Bretton-Meyer.

Han har ikke egenhændigt analyseret sig frem til, at DBU var en træg organisation med et støvet image i befolkningen. Den erkendelse var man allerede nået frem til, inden den nye direktør blev ansat.

“Jeg er blevet sat i en rolle i DBU, hvor jeg er blevet bedt om at lave nogle ting om, lave en ny vision, lave en ny strategi, men også at ændre nogle ting,” siger Claus Bretton-Meyer.

Ser man nøgternt på tallene, har den proces været en succes. DBU havde blodrøde tal, inden han kom til, de seneste år har man lavet millionoverskud.

Det har kostet kampe med Morten Olsen om aflyste ligalandsholdsture, kritik fra spillerne over niveauet på maden og det generelle setup. Men end ikke Claus Bretton-Meyers hårdeste kritikere kan tage fra ham, at DBU er blevet en rentabel fodboldforretning på hans vagt.

Det vinder man bare ikke folkehjerter på. I sidste ende er det svært at være en succes i rollen som DBU-direktør, hvis ikke herrelandsholdet kvalificerer sig til slutrunder.

Derfor var det også en lettet DBU-direktør, som i november kunne klappe ad spillerne efter 5-1-sejren i Dublin, der betød kvalifikation til VM i Rusland.

“Det var en kæmpe forløsning. Og samtidig havde jeg en glæde over, at vi allesammen var blevet i troen. Og at jeg konsekvent havde bakket Åge op, selvom han undervejs blev udsat for heftig kritik i medierne,” siger Claus Bretton-Meyer.

VM-deltagelsen udløser samtidig en stor check fra det internationale fodboldforbund Fifa. Og en del af millionerne bliver geninvesteret i at give spillerne de mest optimale betingelser til VM i Rusland, forsikrer Claus Bretton-Meyer.

De får specialfremstillede madrasser, og man har sågar etableret et helt fitnesscenter i Rusland. I alt sender man 3-4 tons gear og en 30 mand stor stab af blandt andet kokke og behandlere til VM.

Samtidig har landsholdet ikke tabt en fodboldkamp siden oktober 2016. Og man er i en overkommelig gruppe, som ud over storfavoritten Frankrig tæller Peru og Australien.

Derfor er det også en optimistisk direktør, der ser frem mod slutrunden.

“Med den styrke, holdet har vist, og den gruppe, vi er kommet i, tør jeg godt sige, at jeg synes, vi bør spille os videre fra gruppen. Og så sandsynligvis der møde nogle af de rigtig stærke lande, hvor det kan blive rigtig svært for os,” siger Claus Bretton-Meyer. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Bretton-Meyer

Formand for A P Botved m.fl.
MBA (CBS 2006), officer (Forsvarsakademiet 2004)

0:000:00