Bliv abonnent
Annonce
Kommentar af 
Kirstine Kærn

Handleplanen mod antisemitisme er en trussel mod vores demokrati og ytringsfrihed

Staten er med koranloven, blasfemilovgivningen og nu med en handleplan mod antisemitisme stille og roligt ved at afmontere vores ytringsfrihed, skriver Kirstine Kærn.
Staten er med koranloven, blasfemilovgivningen og nu med en handleplan mod antisemitisme stille og roligt ved at afmontere vores ytringsfrihed, skriver Kirstine Kærn.Foto: Ohad Zwigenberg/AP/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ytringsfriheden er under pres. Sådan har det lydt mange gange de seneste år, når bølgerne går højt i debatter om, hvad man kan tillade sig at sige om andre mennesker.

Men hvor kommer presset fra?

Vi har retten til at sige magten midt imod. Vi kan kritisere vores regering, stater, ideologier, religioner. Vi må ikke udsættes for censur, som der står i vores grundlov. I Danmark siges det, at vi står vagt ved ytringsfriheden.

Vores ytringsfrihed er nærmest blevet hellig.

Selvom vi har helliggjort vores ytringsfrihed, så har den alligevel aldrig været ubegrænset. Vores lovgivning sætter grænser for, hvad man kan tillade sig i det offentlige rum.

Vi beskytter mennesker mod had, diskrimination og injurier. Hvis du overtræder den grænse, risikerer du at blive straffet.

Men selvom der er begrænsninger i vores ytringsfrihed, er der ikke noget grund til at afmontere den, som staten stille og roligt er i gang med.

Læs også

Sidste år genindførtes blasfemilovgivningen. En lovgivning vi ellers havde afskaffet i 2015.

Presset på den danske regering fra andre stater gjorde, at man på trods af stor kritik bukkede under og vedtog koranloven.

Sidste år kritiserede vi loven, fordi den tildeler troende en særlig beskyttelse udover den, der allerede er tildelt i straffeloven.

I andre lande bruges europæiske blasfemilove til at legitimere lovgivning, der sender mennesker i fængsel – eller i yderste konsekvens dømmer dem til døden – for helt legitim religionskritik.

Det er kritisabelt, at der laves lovgivning, der begrænser vores ytringsfrihed unødigt.

Forslaget er endnu et i rækken, der vil indskrænke vores ytringsfrihed, fordi vi risikerer ikke længere at må kritisere staten Israel.  

Kirstine Kærn

Tidligere i år blev lavet en aftale om en styrket indsats mod antisemitisme, og den første lovændring har lige været sendt til høring.

Kampen mod antisemitisme er vigtig, og det er dybt bekymrende, at vi ser en stigning i antisemitisme. Alle vores borgere skal kunne leve i fred uden at blive udsat for had og diskrimination.

Hvis vi skal lykkes med at bekæmpe antisemitisme og racisme, skal det gøres på den rigtige måde.

Desværre er der ting i aftalen, som risikerer at udvande den kamp, og derfor har vi igen sendt et kritisk høringssvar om den nye lovgivning.

På trods af at regeringen selv har understreget, at det fortsat skal være tilladt at kritisere staten Israel (og andre stater) samt den jødiske religion (og andre religioner), lægges der op til at bruge en definition af antisemitisme, som omfatter netop dét i den nye aftale.

I aftalen tages der udgangspunkt i en definition fra International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA) der inkluderer kritik af staten Israel som et eksempel på antisemitisme:

"Nægte det jødiske folk dets ret til selvbestemmelse, for eksempel ved at hævde, at staten Israels eksistens er et udslag af racistiske ambitioner."

Læs også

FN's specialrapportør for ytringsfrihed har for nylig udtrykt bekymring for den stigende brug af International Holocaust Remembrance Alliance's definition i flere lande.

Rapportøren skriver for eksempel, at den meget brede og vage definition af antisemitisme er skadelig, fordi: "it can lead to wrongful accusations and damage reputations, distort statistics on antisemitic incidents and divert attention from addressing the real causes of antisemitism."

Desuden påpeges det i rapporten, at de eksempler, der bruges i International Holocaust Remembrance Alliance's definition, er i modstrid med de internationale menneskerettigheder.

Dette gælder især i forhold til retten til ytringsfrihed, der giver ret til at kritisere alle stater.

FN's specialrapportør for ytringsfrihed har for nyligt udtrykt bekymring for den stigende brug af IHRA's definition i flere lande.

Kirstine Kærn

Som nævnt i rapporten er brugen af en ny definition unødvendig, da der allerede eksisterede globalt accepterede begreber.

Ved at bruge International Holocaust Remembrance Alliance's definition af antisemitisme risikerer vi altså at at udvande begrebet.

Forslaget er derfor endnu et i rækken, der vil indskrænke vores ytringsfrihed, fordi vi risikerer ikke længere at må kritisere staten Israel.

På den måde kommer vi til at modarbejde kampen for at beskytte jøder mod had og diskrimination. Det er vigtigt, at vi fortsat skiller tingene ad, så vi beskytter mennesker men ikke stater eller ideologier.

Så hvor kommer presset mod vores ytringsfrihed fra?

Det kommer indefra – fra os selv, fra vores folkevalgte politikere.

Vi skal passe på ikke at ødelægge vores værdier ved at underminere dem. Det gjorde man med koranloven, og det kommer man til at gøre, hvis man bruger International Holocaust Remembrance Alliance's definitioner som grundlag for bekæmpelse af antisemitisme.

Vi bliver nødt til at stå fast på, at vi først og fremmest beskytter vores medmennesker mod had.

Vi skal ikke beskytte hverken stater eller religioner mod kritik. Det ville være en trussel mod vores demokrati og vores retsstat.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026