Debat

Isobro: MasterCard og bankerne tager sig alt for godt betalt, når danskerne donerer penge til velgørenhed

95 procent af danskerne bruger Betalingsservice til deres faste bankoverførsler. En god del af dem støtter af et godt hjerte foreninger, der arbejder for at give samfundets svage bedre vilkår. Problemet er bare, at en anseelig del af de personlige bidrag gennem gebyrer havner i lommen på bankerne og ejeren af Betalingsservice, MasterCard, skriver Ann Leistiko. 

<span>Gebyrnedsættelsen hos Betalingsservice for Isobros medlemmer udløber 1. juli 2022, og det haster med at finde en rimelig løsning, så danskernes velgørenhed ikke ender i lommen hos MasterCard, skriver Ann Leistiko.<br></span>
Gebyrnedsættelsen hos Betalingsservice for Isobros medlemmer udløber 1. juli 2022, og det haster med at finde en rimelig løsning, så danskernes velgørenhed ikke ender i lommen hos MasterCard, skriver Ann Leistiko.
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Ann Leistiko
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Gad vide hvor mange almindelige danskere, der egentlig er klar over, hvad gebyret på deres betalingsservice-aftaler er? Mon ikke mange ville blive både overraskede og indignerede over, at det i mange tilfælde er hele seks procent af deres bidrag til for eksempel Kræftens Bekæmpelse, Red Barnet og Dyrenes Beskyttelse, der havner som indtægt hos deres bank og MasterCard?

MasterCard og bankerne har selvfølgelig udgifter forbundet med driften af Betalingsservice, som forståeligt nok skal dækkes. Det, som imidlertid kan være svært at forstå, er, hvorfor gebyrerne skal vende den tunge ende nedad. I dag er det sådan, at jo mindre et beløb, der overføres gennem Betalingsservice, jo større en andel af beløbet udgør gebyret.

Det har en uheldig konsekvens, når mange danskere ønsker at bidrage til gode formål og trofast overfører 50 kroner til almenvelgørende organisationer hver måned. Alt i alt beløber gebyrudgifterne sig årligt på 55 millioner. Millioner, som bidragyderne ønskede at give til de gode formål, men som i stedet går til MasterCard og bankerne.

Hvorfor skal de danskere, der støtter velgørende formål, give relativt større bidrag til finansverdenens aktører end andre brugere af Betalingsservice?

Ann Leistiko
Formand, Isobro - Indsamlingsorganisationernes brancheorganisation

Hvorfor skal de danskere, der støtter velgørende formål, give relativt større bidrag til finansverdenens aktører end andre brugere af Betalingsservice?

Betalingsservice sidder tungt på betalingsmarkedet

Der findes ganske vist i dag alternativer til at bruge Betalingsservice. Men i praksis er det en så rodfæstet tjeneste i danskernes økonomi, at det minder om en monopollignende situation – en pointe som både eksperter, Forbruger- og Konkurrencestyrelsen og erhvervsminister Simon Kollerup har fremhævet.

Erhvervsministeren har offentligt rettet kritik mod de ifølge ham ”urimeligt høje gebyrer”, og i 2019 skærpede et flertal i Folketinget Betalingslovens paragraf 122, så myndighederne kan gribe ind over for urimelige gebyromkostninger på tjenester som Betalingsservice. Men det i sig selv er ikke holdbar løsning på problemet. Vi skal hellere finde frem til en fair gebyrstruktur. Det er i alles interesse.

Før MasterCard købte Betalingsservice af Nets, blev der forhandlet en gebyrnedsættelse for Isobros medlemmer, som udløber 1. juli 2022. Normalt koster hver transaktion 4,43 kroner, men med gebyrnedsættelsen for vores medlemmer betales der tre kroner per overførsel.

Det kan lyde af lidt – herregud, tre kroner – men det er faktisk op mod seks procent af beløbet og løber som nævnt op i 55 millioner kroner om året. Og uden en ny aftale risikerer det at gå den helt gale vej, hvis vi igen skal opkræves standardgebyret.

Om de markant lavere gebyrer i Sverige og Norge skyldes den større konkurrence på betalingsmarkedet, en altruistisk orientering i finanssektoren eller noget helt andet, er ikke til at sige.

Ann Leistiko
Formand, Isobro - Indsamlingsorganisationernes brancheorganisation

De smalleste skuldre bærer mest

I vores nabolande, Sverige og Norge, er NGO’ernes udgifter forbundet med bankoverførsler af medlemsbidrag markant lavere end i Danmark - selv efter indgåelse af særaftalen. Om de markant lavere gebyrer i Sverige og Norge skyldes den større konkurrence på betalingsmarkedet, en altruistisk orientering i finanssektoren eller noget helt andet, er ikke til at sige.

Det, jeg kan sige, er, at jeg som formand for Isobro hverken kan forstå eller forklare rimeligheden i de høje danske gebyrer.

For hvordan skal jeg retfærdiggøre overfor mine medlemmer og danskerne, at de skal betale så høje gebyrer, i forhold til størrelsen på de - helt afgørende - månedlige bidrag, som gives af loyale medlemmer med hjertet på rette sted? Det kan jeg ganske enkelt ikke.

Modellen har en forkert logik med uretfærdige konsekvenser. Det svarer til, at de smalleste skuldre bærer mest. Og det tror jeg, de færreste kan se rimeligheden i.

Vi håber og tror på, at MasterCard og bankerne er enige. Derfor ser vi frem til snarest at gå i konstruktive forhandlinger om en ny gebyrmodel. Vi kan ikke være andet bekendt.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Simon Kollerup

MF (S), formand, Folketingets Finansudvalg, forsvarsordfører
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011)

0:000:00