Johanne Schmidt-Nielsen om ledelse efter corona: "Det blev pludselig ekstremt tydeligt, hvad vores opgave er"

INTERVIEW: Generalsekretæren i Red Barnet, Johanne Schmidt-Nielsen, måtte på et Teams-møde bede medarbejderne gå midlertidigt ned i pension. Men der var også ledelsesmæssige opture, fortæller hun i interviewserien om coronaledelse.

”Jeg var på en rejse med vores protektor Kronprins Frederik og (nu forhenværende, red.) udviklingsminister Rasmus Prehn i Jordan i Zaatari-lejren på grænsen til Syrien for at besøge vores projekter der, da epidemien for alvor startede.”

”Det påvirkede en organisation som Red Barnet på alle planer. Selvfølgelig var vi lige så påvirkede som alle andre af, at vi alle sammen skulle arbejde hjemme og finde ud af, hvordan man gør det med børn rundt om ørerne. Men samtidig eksploderede behovene for udsatte børn både ude i verden og herhjemme. Nedlukningen af skoler betød, at vores arbejde skulle omprogrammeres massivt og ekstremt hurtigt, fordi man på verdensplan for eksempel gik fra, at ni ud af ti børn gik i skole, til at ni ud af ti børn ikke gik i skole.”

Hvad oplevede du, at corona ændrede for børnene?

”Herhjemme oplevede vi, at det var de i forvejen mest udsatte børn, der blev hårdest ramt. De var virkelig påvirkede af isolationen og af ikke at få det pusterum, som skolen og dagtilbuddene er for mange af de børn, der har det svært derhjemme. Vi oplevede meget høje konfliktniveauer i familierne. Vi oplevede familier i Danmark, som faktisk havde svært ved at få maden til at slå til, fordi der findes familier, der lever på så små budgetter, at de vælter, når alle pludselig spiser hjemme.”

”Internationalt betød krisen, at vi pludselig risikerede at miste årtiers fremskridt på alt fra uddannelse til bekæmpelse af børneægteskaber og af rekruttering af børn til væbnede konflikter. Corona er jo ikke bare en sundhedskrise, men fører en lang række andre kriser med sig. Det bedste værn mod børneægteskaber er, at børn går i skole. Så i det sekund, at ni ud af ti børn pludselig ikke går i skole længere, har det bare en lang række konsekvenser. Det er virkelig vigtigt, at vi fastholder børnenes kontakt til skolesystemet.”

Hvad er den største udfordring, du har stået over for i år?

"Det var helt klart kombinationen af kæmpestore behov for handling for de udsatte børn, og at vi samtidig selv så ind i en usikker økonomisk fremtid. Det er jo så forfærdeligt, at logikken er sådan, at når økonomierne falder, så falder bevillingerne til udviklingsbistanden samtidig. Også selvom den økonomiske krise medfører et kæmpe øget behov derude.”

"Samtidig tabte vi en halv million om måneden på lukkede genbrugsbutikker. Der var virksomheder, vi samarbejdede med, der gik konkurs. Vi var i tvivl om, hvordan vores 45.000 faste støtter ville blive påvirket. Ville de sløjfe støtten til os, fordi de var bange for at miste deres arbejde? Det har vi heldigvis ikke set."

"Særligt i starten, hvor vi ikke vidste, hvor store økonomiske konsekvenser det her ville få, var vi dybt bekymrede for økonomien. Jeg sank da lige en ekstra gang, da jeg på et Teams-møde skulle foreslå 170 medarbejdere at indgå en midlertidig pensionsreduktion. Det er en stor ting at komme og bede om. Men det var en måde at sikre, at vi kunne fastholde vores arbejde for og med børn. Det var også en måde at være der for hinanden og få alle kolleger med gennem krisen.”

Hvordan reagerede medarbejderne?

”De bakkede op. I det hele taget har det pludselig ekstremt tydelige formål og det meget tydelige behov været en stor drivkraft for os. Det er altid fantastisk, når ting lykkes. Og når ting lykkes, er det næsten altid, når retning og formål er klart. Selvom alting var svært, var det fuldstændig klokkeklart for alle, at der var et kæmpe behov, der krævede hurtige svar."

”Det er også kendetegnende for en organisation som vores, at 90 procent af vores arbejde internationalt foregår i skrøbelige stater og humanitære kriser. Det vil sige, at vi allerede var gode til at arbejde hurtigt i kriser. Det betød nok, at vi kunne omstille hele butikken på ret kort tid. Det gennemsyrer os jo på en eller anden måde at reagere på kriser.”

Hvordan mener du, at politikerne har reageret?

"Der er lang vej igen. Det er jo ikke kun Danmark, men alle verdens regeringer, men det er i allerhøjeste grad op ad bakke. Lige nu svarer verden ikke på de behov, der er. Langtfra. Der har været rigtig mange gode coronainitiativer, som virkelig gør en forskel, men det ændrer ikke på, at der er behov for at sætte bidraget til bistanden op. Nu mere end nogensinde før.”

Forrige artikel Fagredaktørerne guider til et nyt år i dansk politik: Nye borgmestre, ny kontanthjælp og nye tider for landbruget Fagredaktørerne guider til et nyt år i dansk politik: Nye borgmestre, ny kontanthjælp og nye tider for landbruget Næste artikel DH: Civilsamfundet har været uundværligt for folk med handicap under corona DH: Civilsamfundet har været uundværligt for folk med handicap under corona