Simon Toftgaard JespersenKampvalg: Ny kandidat til næstformandsposten i Danske Handicaporganisationer

I sidste uge meldte bestyrelsesformanden for Muskelsvindfonden, Simon Toftgaard Jespersen, sit kandidatur til næstformandsposten i Danske Handicaporganisationer.
Det skete, efter at den nuværende næstformand, Sif Holst, tilbage i foråret annoncerede, at hun stiller op som formandskandidat i organisationen.
Nu har formanden for Polioforeningen og Ulykkespatientforeningen, Janus Tarp, også meldt sig på banen som kandidat til næstformandsposten i Danske Handicaporganisationer.
Det oplyser Janus Tarp til Altinget.
"Jeg er optaget af at skabe et stærkt DH. For det behøver handicapområdet mere end nogensinde. Jeg er klar til at sætte min erfaring og mine kompetencer i spil. Og jeg har blik for at bygge bro mellem ledelsen, medlemsorganisationerne og de lokale afdelinger. Jeg tror på, at det er fællesskabet, der flytter udviklingen for mennesker med handicap," skriver Janus Tarp.
Han er til dagligt chefjurist i Slagelse Kommune samt formand for Polioforeningen og Ulykkespatientforeningen.
Det betyder, at Janus Tarp skal dyste om næstformandsposten med Simon Toftgaard Jespersen, hvis ikke flere kandidater melder sig på banen inden repræsentantskabsmødet i oktober.
Danske Handicaporganisationer afholder repræsentantskabsmøde 3. til 4. oktober, hvor det nye formandskab skal vælges.
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vi kritiserer politikere for at være populister, mens vi labber deres fordummende synspunkter i os
- Ny ordfører vil fremme lokalmedier og foreningsliv: “Hverdagskulturen skal styrkes”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april




























