Kan en ny musiktjeneste levere beatet til en demokratisk erhvervsrevolution?

FAIR PARTY: Flere penge til musikerne og en tættere kontakt til brugerne. En ny, kooperativ musiktjeneste vil revolutionere streaming og måske samtidig vise vej til et mere demokratisk erhvervsliv.

Det skal være slut med underbetaling af kunstnere og unfair fordeling af indtægterne mellem stjerner og stjernefrø. En ny kooperativ musiktjeneste ved navn Resonate lønner kunstnerne bedre end andre streamingtjenester og bygger med blockchain-teknologi ophavsrettigheder direkte ind i den musik, brugerne henter.

Fortalere for den kooperative tankegang håber, Resonate udgør fortroppen i en demokratisk revolution af erhvervslivet. Andre er mindre optimistiske.

”Det er et svært marked at lave forretning i,” siger Jan Damsgaard, professor ved CBS og forfatter til bogen ”Den Digitale Omstilling”.

Også Dansk Musiker Forbund melder sig blandt skeptikerne.

”Det er supersympatisk, men de kommer til at møde nogle markedsrealiteter, og så får piben nok en anden lyd,” siger musik- og kontraktkonsulent i Dansk Musiker Forbund Mikael Højris.

Resonates stifter og administrerende direktør, Peter Harris, er til gengæld meget fortrøstningsfuld.

”Vores platform forbinder kunstnere med mennesker, der virkelig påskønner kunst og musik. Der er et stærkt segment i markedet, som er parat til at bruge mange penge på god kunst, men som ellers ikke har tilstrækkelige muligheder,” siger Peter Harris.

Stream til du ejer sangen
I 1982 kom den første cd-afspiller på markedet. Den sendte musik ud på en digital udviklingsrejse, der for alvor tog fart, da det blev muligt at dele musikfiler på nettet – ulovligt gennem Napster, lovligt gennem iTunes – og sidenhen at streame musikken gennem tjenester som Spotify.

I takt med at digitaliseringen har gjort musik tilgængelig i alle egne af kloden, er prisen på indspillet musik raslet ned, og kunstnernes indtjening er faldet tilsvarende.

I Spotifys abonnementsmodel skal en kunstner - ifølge beregninger fra Resonate - afspilles 107 gange for at tjene det samme, som hvis hun havde solgt én sang på iTunes. Det forhold laver Resonate om på. Her skal en sang kun streames ni gange.

Modellen er simpel: De første gange, en bruger streamer en sang, er det uhyre billigt. Herefter stiger prisen per afspilning, og efter ni afspilninger har brugeren betalt samme pris som et køb på iTunes. Herefter ejer brugeren sangen og kan afspille den gratis.

Den model opmuntrer til at gå på opdagelse i ny musik, samtidig med at den sikrer en fair afregning af den musik, brugerne falder for, forklarer Peter Harris.

”Måske lytter jeg til en sang tre-fire gange og indser, at jeg ikke er så vild med den. Og det kan du komme frem til meget billigt. Du betaler, når det går op for dig, at du er blevet fan af musikken. Det gør, at du kan støtte dine favoritkunstnere på den måde, som folk forbruger musik på i dag,” siger han.

"Spotify nedbryder kunsten"
Og der er mere end penge på spil. Resonates model handler om selve forholdet til kunst, fortæller Peter Harris.

”Vi leder efter en måde at løfte den kunstneriske oplevelse tilbage til, hvad den var engang. Musik er en kunstform, men den er blevet devalueret over tid,” siger Peter Harris.

Han mener for eksempel, at Spotifys algoritmer påvirker måden, sange er bygget op på.

”Kunstnere er begyndt at justere deres sangstrukturer for at passe ind i Spotifys miljø. Kunsten tilpasser sig det kommercielle. Det burde være den anden vej rundt,” siger Peter Harris.

Derfor arbejder Resonate målrettet på at skabe et miljø, der bringer lytter og kunstner i tættere kontakt – blandt andet ved at give lytterne mulighed for at give kunstnere drikkepenge gennem mikrobetaling.

”Jeg tror, vi alle på et eller andet tidspunkt har oplevet at blive så berørt af et stykke musik, at vi har følt os forbundet med skaberen og haft lyst til at anerkende ham for sit arbejde. Det er det, vores drikkepenge skal gøre,” siger Peter Harris.

Musikkonsulent: De vil møde udfordringer
Man skulle tro, at Dansk Musiker Forbund ville stå på forreste række og klappe i hænderne, når en flok musikere danner et kooperativ og stifter en musiktjeneste, der giver kunstnerne retten til deres eget produkt tilbage. Alligevel er musik- og kontraktkonsulent Mikael Højris skeptisk.

”Jeg er bange for, at de kommer til at møde udfordringer, når de siger, at de vil sørge for, at musikerne får mange flere penge,” siger han.

Mikael Højris peger på, at musikrettigheder er et sammensurium af aftaler mellem parter, der hver især skal have deres andel af indtægterne – og i mange tilfælde er aftalerne fuldstændig uigennemskuelige.

”Der er enormt mange mennesker, som skal have en andel af noget, der i forvejen er mikrobetalinger. Og det koster penge at processere – taste oplysningerne ind og kontrollere, at pengene går det rigtige sted hen,” siger han og tilføjer:

”Og oveni det findes der tusindvis af indspilninger, hvor der ikke er hundrede procent styr på, hvem der skal have hvilke procenter.”

Mikael Højris understreger, at han trods sin skepsis finder Resonates idé sympatisk.

”Det er altid godt, når nogen prøver noget nyt. Og det kan godt være, de render panden mod en mur. Og så er det jo oftest muren, der holder. Men indimellem er der nogen, der formår at lave noget, der virker,” siger han.

Svært at konkurrere med ’gratis’
Også professor Jan Damsgaard melder sig i koret af skeptikere. Spotifys billige månedsabonnementer gør det svært for nye udbydere at klemme sig ind på markedet, mener han.

”Det er svært at konkurrere med gratis eller næsten gratis. Derfor har sådan nogle enkeltstående produkter svært ved at klare sig,” siger professoren og fortsætter:

”Man er nødt til at bygge sit produkt sammen med noget andet – give sit kerneprodukt væk gratis og derved huse en trafik, andre betaler for. Men det tror jeg ikke, de ønsker. Og det vil gøre det svært for dem at tjene penge.”

Professoren vil dog ikke afskrive Resonate.

”Jeg synes, det er en god idé, og jeg vil håbe, det lykkes for dem. Men jeg er også professor på CBS og har set en del af de her forretningsmodeller. Og jeg tror, det bliver svært,” siger Jan Damsgaard.

Den kooperative tanke har fået ny vind
Andre har mere tiltro til Resonate. I foråret annoncerede venturefonden Reflective Ventures fra Seattle, at den investerer en million dollars i den Berlin-baserede musiktjeneste.

Også Susanne Westhausen nikker anerkendende med på rytmen. Hun er administrerende direktør for interesseorganisationen Kooperationen og begejstret for at se det mere end 100 år gamle kooperative tankesæt træde ind på dansegulvet i nye, digitale klæder.

”Hele essensen af den kooperative tanke er, at de, som lægger arbejdet, får mere ud af det, fordi der ikke er en tredjepart, der skal tjene på at stille en ’butik’ til rådighed. Og i en trængt musikbranche er denne vej rigtig fornuftig, hvis kunstnerne skal have en mulighed for at overleve,” siger hun.

I tilfældet med Resonate er det kunstnerne, der ejer platformen. Men det kunne lige så vel være producenter og kunder, som gik sammen om at lave en handelsplatform for enten fysiske produkter eller tjenester, påpeger hun.

Susanne Westhausen forventer ikke en eksplosiv vækst i kooperative platforme. Men den digitale udvikling har sammen med efterskælvene fra finanskrisen givet den kooperative tanke ny vind, mener hun.

”Vi kan se, at der starter kooperativer igen efter en lang periode, hvor det ikke er sket. Jeg tror, finanskrisen har gjort, at vi er stoppet op og har tænkt: ’Kan vi gøre tingene på en anden måde?’,” siger Susanne Westhausen.

Hun pointerer, at de kooperative virksomheder er formålsdrevne. Og det passer godt med et ønske i tiden om at forene indtjening med samfundsværdi.

”En del virksomheder er til for, at aktionærerne skal tjene mest muligt. Om de så malker køer eller laver porcelænskopper er ligegyldigt. De kooperative virksomheder har et specifikt formål. Og det er ofte samfundsnyttigt,” siger hun.

En demokratisk erhvervsrevolution
Og Rory Ridley-Duff er parat til at gå endnu videre. Han er professor i kooperativt, socialt entreprenørskab ved Sheffield Business School og har arbejdet med at udvikle forretningsmodeller, der udspringer af den kooperative tankegang. Også i England ser han en vækst i antallet af kooperative virksomheder – både nystartede og konventionelle virksomheder, der lægger om til medarbejdereje.

Rory Ridley-Duff mener, der er tale om en decideret demokratisk erhvervsrevolution.

”For 150 år siden vandt vi retten til at vælge vores ledere i staten og civilsamfundet. Hvis vi skal fuldføre den demokratiske revolution, der begyndte dengang, skal vi også kunne vælge vores erhvervsledere. Og den kooperative vej er den logiske vej at gå,” siger han.

Rory Ridley-Duff mener, der er tale om et løbende politisk projekt, der samtidig indeholder en økonomisk logik.

”Vi har tilstrækkelig med research til at vide, at de demokratiske virksomheder klarer sig bedre end konventionelle: De har mindre udskiftning af medarbejdere og højere produktivitet. Og den indtjening, de genererer, har tendens til at blive i de lokale økonomier,” siger Rory Ridley-Duff.

Direktøren kan blive stemt ud
For Resonate var den kooperative model det logiske valg, fortæller Peter Harris.

”Det er den eneste måde at beskytte Resonate mod udefrakommende indflydelse,” siger han.

Silicon Valley er fyldt med små, innovative tech-firmaer, der efter en kort eksplosiv levetid bliver opkøbt af branchens giganter.

”Et kooperativ er en beskyttelse, der sikrer, at vi ikke bruger en årrække på at opbygge et community for så at blive købt ud,” siger Peter Harris.

Med i købet kommer så medlemmernes ret til at yde indflydelse på forretningen – heriblandt på Peter Harris' egen stilling. Resonate er i færd med at forberede sin første generalforsamling, hvor en kreds på op til 100 stiftere tager stilling til den retning, han har udstukket som direktør.

”Der vil være en afstemning. Og de stiftende medlemmer kan vælge at stemme mig ud. Jeg er her kun så længe, medlemmerne ønsker at have mig,” siger Peter Harris.

Forrige artikel Ny VIVE-rapport om samskabelse: Godt for borgerne, men medarbejderne frygter at blive erstattet Ny VIVE-rapport om samskabelse: Godt for borgerne, men medarbejderne frygter at blive erstattet Næste artikel Den stille revolution i DUF: Den stille revolution i DUF: "Vi skulle væk fra at være en professionel ngo"